Kvinderne skal bade med bare bryster, og mændene skal iføre sig en bikinitop.
Sådan lyder opfordringen fra Socialistisk Ungdomsfront Viborg, der arrangerer en aktion i svømmehallen Spanien i Århus.
Protesterne begyndte i Sverige for et halvt år siden, hvor to kvinder blev bortvist fra en svømmehal i Uppsala for at bade topløse. Men det er diskriminerende over for kvinder og bidrager til at fremstille kvindekroppen som et sexobjekt, når der stilles krav om, at brysterne skal være dækket til i svømmehallen, mener flere unge kvinder.
- Formålet med aktionen er, at folk skal selv have lov til at bestemme, hvornår bryster eller genitalier er seksuelle objekter, og hvornår de bare er en del af kroppen med samme status som en albue. Det kan ikke passe, at man skal tildække sig i forbindelse med arrangementer eller foretagener, der slet ikke har noget med sex at gøre, skriver SUF Viborg i pressemeddelelsen.
Dresscode
I december hoppede ni kvinder topløse i vandet i DGI-Byens svømmehal i København, mens Spanien tidligere har sagt, at det ikke er tilladt at bade topløse i svømmehallen.
SUF Ungdom skriver i invitationen, at det lidt usikre kan bade i T-shirts, da dresscoden er alt andet end det badetøj, der normalt forbindes med dit køn .
Aktionen begynder ved Århus Banegård kl. 12 søndag 3. februar.