Hvordan fortæller man sin datter, hvorfor der er tegnet hvide cirkler ude på vejen? At de 11 små cirkler skyldes patronhylstre, fordi en ung mand er blevet dræbt lige ude foran hoveddøren?
Hvad er det Tuncar Cakmak skal sige til sin børn?
»Mine tre unger spørger alle sammen, hvad er det – hvad er der sket? De forstår det ikke helt. Det gør jeg heller ikke. Det er rystende,« siger 33-årige Tuncar Cakmak, der bor på Mimersgade på Nørrebro.
Cakmak er et af de mange almindelige mennesker, der har fået sin hverdag viklet ind i et af de bandeopgør, der i øjeblikket finder sted flere steder i Storkøbenhavn.
Opgør, som angiveligt handler om ære, narko og våben, men som politiet i den grad mangler solide oplysninger om.
Som rockerne
Trods flere end ti skudepisoder på en måned og nu drab, så lukker miljøet omkring indvandrerbanderne tæt om sig selv. Ingen har set noget, ingen kan huske noget og ingen ved noget.
»Det kræver lange seje træk i alle tilfælde, og det har vi allerede iværksat. Det er akkurat ligeså svært som med rockerne,« siger Kim Kliver, leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), der i årevis har efterforsket organiseret kriminalitet i Danmark.
Både hos de lokale politikredse i København, i Københavns Vestegn og hos Rigspolitiet insisterer man på, at de seneste dages begivenheder er enkeltstående – og der er under ingen omstændigheder tale om »en krig,« mellem bander, hedder det.
»Vi har haft nogle hændelser, som har virket voldsomme, men de skal ikke ses i sammenhæng, mere som selvstændige hændelser. Der er tale om nogle mellemregninger i det kriminelle miljø, som er blomstret op,« siger Kim Kliver.
Mange teorier
På gaden i Taastrupgård, på Nørrebro, i Hundige, i Greve, på Christiania eller nogle af andre områder, der har været ramt af skud de seneste måneder, har alle hver deres teori. I varierende udgaver handler de om polske, russiske eller albanske bander, der har kontakt til Black Cobras eller lignende i Danmark.
»Jeg kender dem. De er ligeglade med alting. De vil gøre, hvad som helst for at få deres bande til at bestemme,« siger en beboer i Taastrupgård, der ikke vil have sit navn frem.
»Man skal bare tage to indvandrere fra de der bander, og så vups – udvisning. Det forstår de,« siger en indvandrer i samme område.
Formand for fædregruppen på Nørrebro, Khalid Alsubeihi, mener at kommunerne, forældrene og politiet har sovet, mens problemerne er vokset hen over hovedet.
»Der er forældre, som ikke har opdaget, hvem deres søn går sammen med. Hvad laver han i sin fritid? Det skal man vide,« siger han.
»De unge, der har lavet små drengestreger på gaden, kommer med i banderne. De bliver medløbere og starter med at løbe ærinder for den hårde kerne. Det er nemt at lukke munden på dem med penge. De tror, at de er Superman, der ikke kan rammes,« siger Khalid Alsubeihi.
Politiet anslår, at der er omkring 145 bandemedlemmer i Danmark.
Black Cobras: Formentlig landets største
indvandrebande, har eksisteret i cirka syv år, hører hjemme i Roskilde
og på den københavnske vestegn - også aktiv i det nordsjællandske.
Består primært af statsløse palæstinensere, irakere, libanesere og
andre med indvandrebaggrund. Lederen - Zuhair Nasser - sidder nu i
fængsel for grov vold og narko.
Borhan-drengene: Også
kendt som Hundigegruppen. Består af 10 til 30 primært unge med blandt
andet tyrkisk baggrund - omkring 20-30 år. Holder til i
Askerødbebyggelsen i Hundige. Har været involveret i flere skudepisoder
med Black Cobras.
Sjælørbanden: Relativt ukendt bande -
angiveligt med relation til drabet natten til torsdag. Fra det
sydvestlige København omkring Sjælør Station - og består af en række
yngre knægte, der mest er kendt for lettere kriminalitet.
Andre
bander: Den Internationale Klub med hovedkvarter i Aalborg.
Blågårdsbanden - en løs gruppering, som primært står bag hashklubber.
Abdi-gruppen er en marokkansk bande fra Nørrebro. Ishøj-drengene har
også været i spil i den københavnske kamp om hashmarkedet.