Vinkourov har ikke længere nogen arbejdsgiver.
Astana Cycling team har valgt at fyre cykelrytteren, efter hans B-prøve lørdag bekræftede, at han var dopet med blod fra en anden person. Det oplyser holdet i en pressemeddelelse, ifølge Reuters.
Dopingprøver efter 13. og 15. etape af årets Tour de France - som Vinokourov begge vandt - viste spor af bloddoping. Han blev derfor straks sendt hjem af sit hold.
Vinokourov fastholder, at han ikke er dopet, men hvis Den internationale Cykelunion (UCI) finder ham skyldig, kan den 34-årige rytter få to års karantæne fra cykelsporten.