Politiet har haft meget lidt at lave under årets Roskilde Festival. Lørdag anholdt ordensmagten en mand med fire gram amfetamin på sig. Efter afhøring blev han løsladt igen, men kan se frem til en bøde.
Ellers har der kun været lidt problemer med ulovligt parklerede biler
- Festivalens parkeringsarealer er overfyldte eller oversvømmede, så folk finder alternative parkeringsmuligheder på offentlige veje. Men det er så stort et antal, at vi ser lidt igennem fingre med det, så længe de ikke spærrer vejen for udrykningskøretøjerne. Vi kan ikke begynde at flytte 100-200 biler, siger Søren Henriksen, vicepolitikommisær ved politivagten på Roskilde Festival.
Han beretter om en stille og rolig festival, der bærer præg af at vejret lægger en dæmper på de titusindvis af festivalgæster.
Vejret giver til gengæld store problemer på parkeringsarealerne, hvor mange er fuldstændig oversvømmede. Bilerne kan kun komme væk ved at blive trykket fri, så det skal nok blive et stort kaos, når de mange gæster skal hjem i morgen og mandag.
Nyhedsavisens fotograf Thomas Arnbo var forbi en af de oversvømmede parkeringspladser: