Når den danske befolkning går til stemmeurnerne 13. november, så kan det være at valglokalerne på Østerbro får et royalt pust.
De kongelige har nemlig ikke stemmeret, da de skal forholde sig politisk neutrale, men med skilsmissen fra prins Joachim er Alexandra blevet skrevet op på Indenrigsministeriets valglister og er dermed også stemmeberettiget. Og hun får skam et valgkort tilsendt til villaen på Svanemøllevej på østerbro i København.
Men hvorvidt grevinden ønsker at gøre brug af sin stemme, er endnu uvist. Hendes privatsekretær, Julie Vibe Michelsen, oplyser dog, at grevinden overvejer at stemme ved det forestående folketingsvalg 13. november.
Hvis Alexandra vælger at tage gemalen Martin i hånden og gå ned i valglokalet som enhver anden borgerlig kvinde, så skal hun ifølge B.T sætte krydset i lokalerne på Strandvejsskolen på Sionsgade 2, København Ø.