Sprængstofeksperter er netop nu på vej til Oskarhamn-atomkraftværket sydøst for Stockholm i Sverige.
En mistænkelig genstand er blevet fundet på atomkraftværkets område, og de svenske myndigheder tager ingen chancer.
Et stort område er blevet afspærret, mens bombeteknikere fra Malmø er på vej.
- Det virker, som om nogen har båret en genstand til på atomkraftværket, som ikke skal være der, siger Sven-Erik Karlsson, presseansvarlig hos politiet i Kalmarlen til Aftonbladets netavis.
Politiet har anholdt en svejser på vej på arbejde på atomkraftværket. Manden havde angiveligt det højeksplosiv prængstof TATP på sig, og det frygtes, at der har været tale om et forsøg på terror.
Den mistænkelige genstand er angiveligt blevet fundet i en plastikpose.
TATP, der også kaldes Satans Mor, er tidligere blevet brugt ved terrorangreb i udlandet. Det er særdeles ustabilt.