Dokumentarens højdepunkt, hvor et kvindeligt medlem af Demokratiske Muslimer forlader foreningen i vrede, er rekonstrueret.
I dokumentaren sidder 38-årige Amina Ahmed i sin sofa og ser Naser Khader på morgen-tv. Blandt andet ses Amina Ahmeds ansigtsudtryk, og man hører hendes reaktioner, mens hun ser udsendelsen og bagefter slukker for fjernsynet i vrede.
Hun bliver så oprørt over Naser Khaders udtalelser, at hun begynder at græde og forlader Demokratiske Muslimer øjeblikkeligt som en direkte reaktion.
Filmhold var der ikke
Filmholdet, som følger Amina Ahmed, er dog ikke til stede, den morgen hun ser interviewet. I stedet filmes scenen nogle dage senere, da der er skaffet en kopi af udsendelsen.
Ifølge TV 2 er rekonstruktionen en loyal gengivelse af hendes oprindelige reaktion.
»Vi har ikke kunnet følge hende 24 timer i døgnet. Det er ikke ualmindeligt i dokumentargenren, at man bruger rekonstruktioner. I dette tilfælde gentager hovedpersonen en reaktion og en holdning, som hun har. Det sker for at få fortællingen til at fungere,« siger TV 2-redaktør Lasse Bjerre.
Dokumentaren Mig og Naser følger Amina Ahmed tæt i flere måneder og kulminerer med, at hun forlader Demokratiske Muslimer i protest.
Hun melder sig ud, fordi hun ikke kan stå inde for modtageren af foreningens Demokratipris.
Prismodtageren er en egypter, som fik prisen for sin korankritik . Amina Ahmed kan ikke acceptere, at hendes egen forening belønner kritik af koranen, som hun som praktiserende muslim læser og elsker.