Mere end 100 personer er blevet anholdt under uroen efter nynazisternes march i Kolding, skriver TV2 News. Otte af de anholdte er nynazister, mens størstedelen af de resterende angiveligt skulle være autonome, heriblandt en gruppe, som gik til angreb på en bil, der tilhørte nazister.
- De har ikke angrebet politiet, men en bil, som formentlig holdt og ventede på, at Jonni Hansen ville blive løsladt, siger vicepolitiinspektør Frede Nissen til TV2 News.