Udenrigsministeriet har lempet rejsevejledninger for flere mulige destinationer til en sommerferie.
Der åbnes for Cypern, Kroatien, Luxembourg, Schweiz og en række græske øer, hvor man således ikke behøver at gå i karantæne, når man kommer hjem.
Derudover åbnes der for rejser til de tre græske regioner Voreio Aigaio, Notio Aigaio og Anatoliki Makedonia Thraki. Det åbner blandt andet for rejser til øer som Samos, Kos og Rhodos.
Årsagen til ændringerne er, at smitteniveauet i de pågældende lande og regioner er faldet, skriver Ritzau.
For Schweiz er der åbent i hele landet med undtagelse af de tre regioner Appenzell Innerrhoden, Obwalden og Jura.
De nye rejsevejledninger er gældende fra lørdag klokken 16.
Ændringen af rejsevejledningen betyder også, at rejsende fra de pågældende lande og regioner nu kan rejse til Danmark uden at skulle i karantæne.