Lyden af slag. Elektriske stød. Skrig. Mænd og kvinder, der bliver mishandlet. Tortureret.
Lydene trænger ind under huden på den britisk-paktistanske Maajid Nawaz, da han med bind for øjnene føres ind i den egyptiske sikkerhedstjenestes fængsel, El Gehaz. Mistænkt for at etablere celler af det forbudte, islamistiske-politiske parti, Hizb-ut-Tahrir, i Egypten. Ligesom han har gjort det et utal af gange i England, Pakistan og Danmark.
»I år 2000 rejste jeg hver lørdag morgen til København for at danne nye celler i Danmark. Det var typisk unge drenge, som jeg introducerede Hizb-ut-Tahrirs ideologi for,« fortæller Maajid Nawaz, der frem til maj i år var et ledende medlem af Hizb-ut-Tahrir i England.
I dag fortryder han inderligt sin tid som aktivist i det ekstremistiske parti. Og i maj i år brød han ud af bevægelsen.
»Jeg beder ikke om medlidenhed for, hvad jeg er gået igennem. Tværtimod undskylder jeg, at jeg har været med til at sprede disse giftige tanker,« siger Maajid Nawaz.
Nu vender han ryggen til den mission, han har kæmpet for igennem 14 år af sit liv. Et islamisk herredømme - Kalifatet - der som atommagt samler alle verdens muslimer og indtager resten af verden.
»Det er ekstremt pinligt. Alt, hvad jeg har stået for, er forkert,« siger han i dag om sin fortid.
Hadet til vesten vokser
Allerede da Maajid Nawaz er helt ung, bliver kimen lagt til hans had mod den vestlige verden.
Han vokser op som tredje- generationsindvandrer efter sin pakistanske morfar i Essex øst for London.
»Her ser jeg, at folk, som er sammen med os muslimer, bliver betragtet som forrædere. De bliver stukket ned og banket. Ingen bliver bagefter dømt for det,« siger han.
Også politiet oplever han som fremmedfjendsk.
»Da min bror og jeg er 14-15 år bliver vi pludselig arresteret og tilbageholdt natten over. Næste morgen får vi den forklaring, at der havde været en anmeldelse om, at nogle muslimske mænd var i gang med at begå et væbnet røveri. Men vi var bare børn, der legede, og vores våben var af plastik.«
15-årige Maajid Nawaz mistrives. Han mangler identitet, politisk ståsted og forankring i sin religion. Imens vokser hans had til omverdenen.
Islam som ideologi
Afgørende betydning får krigen i Bosnien i første halvdel af 90 erne.
»Dér blev hvide muslimer dræbt, alene fordi de var muslimer. Det gjorde mig vildt forvirret og meget bitter.«
Krigen i Bosnien vækker en følelse af samhørighed med muslimer på tværs af grænser og etnicitet i teenageren Maajid Nawaz. Og da han møder en medicinstuderende, som taler brændende om Hizb-ut-Tahrir, bliver han opslugt af partiets ideologi og begynder at deltage i møderne.
»I Hizb-ut-Tahrir er islam ikke blot en religion, men en hel ideologi, som giver svar på både ens identitet, religion og politiske mål. Politik er bestemt af Gud, Allah, for 1.400 år siden. Partiet går netop efter de unge, som er forvirrede over de tre forhold. Derefter var jeg hverken engelsk eller pakistansk. Min identitet blev, at jeg var muslim, og jeg lærte med glæde at afsky mit land.«
Maajid Nawaz bliver snart et dedikeret medlem at Hizb-ut-Tahrir. Til daglig læser han jura og arabisk på universitetet i London, og de færdigheder kan partiet bruge. Maajid ryger derfor hurtigt til tops og bliver et af de ledende medlemmer i den britiske gruppe.
»Jeg ville redde mit folk, som på grund af den vestlige verdens kolonialisering havde mistet islam som ideologi. Jeg var klar til at forlade mit jurastudium og tog til Pakistan for at etablere celler der.«
Laver celler i Danmark
Også i England og Danmark opretter Maajid celler.
»Hizb-ut-Tahrir eksisterede allerede i Danmark, så møderne var sat op for mig, når jeg kom. Min opgave var at samle dansk-pakistanere - og helst veluddannede - i nye celler, og få dem til at rejse til Pakistan for at hjælpe med at danne Kalifatet. Møderne blev oftest holdt i private hjem og på kebab-barer.«
Maajid skaffede Hizb-ut-Tahrir omkring 6-7 nye medlemmer i Danmark det år.
»Derefter overlod jeg arbejdet til de danske medlemmer.«
Fængslet og tortureret
Demonstrationer, hvervemøder, foredrag. Maajid lever og ånder for at sprede Hizb-ut-Tahrirs budskab og for at realisere drømmen om Kalifatet.
Men med ét ændrer hele verden sig.
»Jeg rejste til Egypten for at studere arabisk. Jeg landede med flyet 10. september 2001. Så kom 11. september. Så slog de ned på mig.«
1. april 2002 klokken halv tre om natten bliver Maajid anholdt af egyptiske sikkerhedsstyrker. Anholdelsen er brutal, soldaterne bærer maskingeværer, og Maajid bliver med bind for øjnene kørt til afhøring sammen med to andre fanger.
»Det var her, torturen fandt sted. Vi blev slået, måtte ikke tale. Mine hænder var bundet på ryggen af mig. Der blev kastet ting rundt i rummet. Mens de afhørte mig, var jeg tvunget til at høre, hvordan de andre blev udsat for tortur med elektriske stød forskellige steder på kroppen. De skreg og bad om nåde, mens jeg hørte stødpistolerne knitre. Og alt efter hvilke svar, jeg gav, torturerede de dem endnu mere. På den måde spillede de os ud imod hinanden.«
Tvivlen bag tremmer
Efter fire dages forhør bliver han flyttet til fængslet Mazra at Tora i Cairo. I mellemtiden afskriver partiet ham.
»Kampen for Kalifatet er det eneste vigtige. Og enhver opgave, der tapper kræfter fra det projekt, må vige. Når Kalifatet er oprettet, åbner vi fængslerne, så kommer du ud, lød argumentet.«
I fire år sidder han fængslet. Tiden bruger han på at læse de gamle, religiøse skrifter. Fast besluttet på at finde nye, stærke argumenter for Hizb-ut-Tahrirs sag.
»Men i stedet finder jeg ud af, at der er mange andre måder at fortolke islam på, end den måde Hizb-ut-Tahrir siger. Der er ingen modsætning i at være både brite og muslim for eksempel. Og den stat, vi vil bygge, er en moderne stat. Den er ikke fra islam som en 1.400 år gammel ideologi.«
Hjælp fra fjenden
I fængslet fører han livlige diskussioner med en række egyptiske studerende, der sidder fængslet samme sted.
Med tiden bliver Maajid mere og mere usikker på sin ideologi. Mens Hibz-ut-Tahrir vender Maajid ryggen, får han hjælp fra en helt uventet front. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International adopterer ham som en såkaldt victim of consciousness ¿ en samvittighedsfange. Og de kæmper for at få Maajid ud af fængslet.
»De var mine fjender. Alligevel brændte de for min sag. Den menneskelige gestus bevægede mig virkelig.«
Bruddet med partiet
Stadig indespærret i fængslet erkender Maajid, at han måske må forlade Hizb-ut-Tahrir.
»Det gik op for mig, hvor skadeligt det var, at partiet delte verden op i dem og os . At der ikke stod noget i de gamle tekster om, at man ikke på én gang kan være brite og muslim.«
I marts måned 2006 bliver Maajid løsladt. I første omgang vender han tilbage til livet som aktivist for partiet.
»Men for hver gang, jeg talte Hizb-ut-Tahrirs sag, fik jeg det mere og mere dårligt.«
Så i maj måned i år tager han skridtet. Og melder sig ud.
»Det var ekstremt svært. Hizb-ut-Tahrir fungerer som en kult. Hvis man forlader den, bliver man fjenden selv. Og jeg måtte forlade dem, der står mig nær. Min familie, som er i Hizb-ut-Tahrir.«
Truet på livet
Siden har Maajid modtaget dødstrusler. Både over sin e-mail og over telefonen. Derfor har han gerne bodyguards med sig, når han viser sig ved offentlige arrangementer.
I dag har Maajid etableret en tænketank sammen med tre andre ledende medlemmer, der alle er brudt ud af Hizb-ut-Tahrir.
The Quilliam Foundation, hedder tænketanken. Opkaldt efter Englands første muslim, som spredte viden om Islam til Storbritanien. Målet er at få standset Hizb-ut-Tahrirs udbredelse og indflydelse.
Og Maajid har indtil videre ikke holdt sig tilbage fra at advare imod partiet, fordi dets medlemmer er villige til at dræbe millioner af mennesker for at realisere deres utopiske stat.
Kæmper mod terrorisme
»De infiltrerer militæret i muslimske lande for at kunne begå et militærkup. Det er de nået langt med. Og de indprogrammerer et tankesæt, som er ekstremt polariserende og leder til terrorisme. Det er idéer, som kun kan dele samfund og holde muslimerne tilbage som borgere i det samfund, de lever i,« fortæller Maajid.
Han går dog ikke ind for at forbyde partiet.
»Vi skal udfordre Hizb-ut-Tahrir og give muslimerne et alternativt tankesæt. Vise, at man godt kan være muslim og dansker eller englænder på én og samme tid. Deltage i samfundet om kring dem,« siger Maajid Nawaz.
Oprindeligt et politisk parti, stiftet i 1953, med Islam som ideologi.
De arbejder for at samle alle muslimer i verden i en islamisk stat, Kalifatet.
For
at realisere drømmen om en pan-islamisk stat, opfordrer Hizb-ut-Tahrir
sin medlemmer til hellig krig imod eksisterende regimer.
Hizb-ut-Tahrir betegnes som en terrororganisation i Sverige og er forbudt i Tyskland og Holland.
Partiet skønnes at have 100 medlemmer i Danmark, men op mod 1.200 tilhørere ved forsamlinger.
Maajid Nawaz Blå Bog
Født i 1978 i Essex øst for London.
Har pakistansk baggrund.
Opvokset i Essex som 3.g. er efter hans morfar, der som den første i familien flyttede til England.
Bliver medlem af Hizb-ut-Tahrir omkring 1993, mens krigen i Bosnien raser.
Arresteret i Egypten 1. april 2002 som medlem af Hizb-ut-Tahrir.
Løsladt igen i marts 2006.
Bryder ud af partiet maj 2007.
Har nu oprettet tænketanken The Quilliam Foundation, som arbejder imod Hizb-ut-Tahrir.