Det hele lå til FC København. Uafgjort mod Aberdeen og FCK ville være med i bowlen, når UEFA fredag trækker lod til slutspilskampene i UEFA Cup en.
Men 90 minutter og mindst tre store personlige fejl senere kan FCK-bossen Flemming Østergaard konstatere, at det heller ikke bliver til europæisk succes i denne omgang.
- Jeg kan næsten ikke beskrive mine følelser. Det var så stor en skuffelse, at jeg at svært ved at udtrykke det. Det var ikke godt for FCK og for dansk fodbold. Det var kort og godt skidt, sagde Flemming Østergaard til TV3 efter kampen.
Han var mest skuffet over, måden som FCK tabte på.
- Vi kom godt nok bagud, men det var ikke noget, der hang sammen. Jeg synes ikke, at der er nogle undskyldninger. Aberdeen var et ganske ordinært hold, som vi skal slå. Det var pinligt og beklageligt, sagde han.
- Men vi tabt en fodboldkamp - ikke en verdenskrig. Jeg skal sluge det her nederlag - men vi må videre. Vi kaster ikke håndklædet i ringen. Men det er godt, at der er ferie, sagde han.
FCK s træner Ståle Solbakken var naturligvis også dybt skuffet over kampens udfald - og ikke mindst måden som holdet tabte på.
- Vi tabte hovedet og blottede os totalt, da vi kom bagud 2-0. Vi gik i opløsning. Det skuffede mig mest, sagde Ståle Solbakken til TV3.