Danmark er inde i en højkonjunktur, og arbejdsløsheden har i flere år ikke været lavere.
De gode tider afspejler sig i danskerne bekymringer, som Avisen.dk i dag skriver.
Hele 16,5 procent af danskerne peger nemlig på stress som Danmarks suverænt største problem.
Blot 1,9 procent af danskerne mener, at landets største problem er arbejdsløshed, mens 2,1 procent peger på økonomien. Emner som lå øverst på dagsorden under valget i 2011.
At stress ligger så højt på listen vækker dog bekymring hos Eva Hertz, der er stressekspert, psykolog og direktør for Center for Mental Robusthed.
- Det er tankevækkende tal, meget nedslående, for der er så meget lidelse knyttet til stress i form af klinisk depression eller langvarig angst, siger hun og understreger, at der også er sket en udvikling på området:
- Egentlig er jeg ikke så frygtelig overrasket. Jeg kan da huske for 10 år siden, når jeg til middage talte om, hvor stort problemet er, blev det modtaget lidt hånligt med en attitude i stil med; "nå ja, alle skal da også til psykolog bare deres indkøbspose knækker". Men nu har alle det jo inde på livet og har enten selv prøvet det eller haft nær familie eller nære venner, som har haft stress.
LÆS MERE: Ny måling: Stress er et af de største problemer i Danmark
Politikerne gør for lidt
Eva Hertz mener, at stress er et overset problem i samfundet, og hun synes, det klinger en smule hult, når partier som Venstre og Socialdemokratiet nu slår på tromme for at komme problemet til livs.
- Der er slet ikke stort nok fokus på det. Hvorfor har vi ikke en national stresspolitik i Danmark? Det har man eksempelvis i England, og det er jo egentlig lidt sært, når man tænker på økonomien i det. Stress koster formuer i sygedage og belaster behandlingssystemet enormt, siger hun.
Stress bliver ofte omtalt som et stort mysterium, men det er det langt fra, siger psykolog Eva Hertz. Hvis politikerne reelt vil gøre noget ved problemet, vil de f.eks. overordnet kunne gribe fat i følgende punkter:
- Overordnet skal det ikke kun være økonomiske rationaler, der skal styre den politiske dagsorden. Vi skal væk fra et nærmest absurd fokus på økonomisk vækst, produktivitet og effektivitet, der paradoksalt nok skal opnås gennem besparelser, nedskæringer og downsizing. Der bliver mindre og mindre tid til at løse kerneopgaven, og det er en væsentlig kilde til stress i arbejdslivet. Der er behov for en national stresspolitik der anviser handlinger og ansvarsfordeling.
- Der skal være større fokus på at uddanne ledere, så de kan forebygge arbejdsrelateret stress og skabe tryghed på arbejdspladsen. Derudover skal der være et mindre ledelseslag og lederevaluering, hvor der måles på lederens evne til at forebygge stress.
- Man skal give de stressramte sygemeldte medarbejdere adgang til kvalificeret behandling og give dem fred fra jobcentret, da det ofte bidrager til at forlænge et stressforløb.
Derudover kunne man allerede nu gribe fat i to konkrete tiltag, der ville hjælpe de grupper, som oftest er stressede; nemlig småbørnsfamilier og unge studerende.
- Her mener Eva Hertz, at man bør reducere præstationspresset på skoler, gymnasier og universiteter. Det skal ske gennem kvalitative fremfor kvantitative mål ved, at man giver færre karakterer og giver større mulighed for at skifte uddannelse.
- Småbørnsfamilier kan hjælpes ved, at man fra politisk hånd skaber bedre grobund for deltidsjob, som vil give en bedre balance mellem arbejde og privatliv.
Kilde: Eva Hertz, psykolog og direktør for Center for Mental Robusthed.
UDVID
Undersøgelser fra både fagforbund, hovedorganisationer og Sundhedsstyrelsen har vist, at stress udgør et stigende problem i samfundet. Senest viste Den Nationale Sundhedsprofil, der udgives af Sundhedsstyrelsen, at 25 procent af danskerne følte sig stressede sidste år.
- Det er jo et tidstypisk problem med en politik, som de skiftende regeringer har ført med fokus på vækst, vækst og vækst. Men der er ingen, som jeg kender, der har stemt for flere børn i klasserne, flere tests og et hurtigere og mere udflydende arbejdsmarked. Man kan undre sig over, hvordan det er kommet hertil, siger hun og stemmer dermed op i med stress-ekspert Thomas Milsted, der for nylig pegede på en stresset offentlig sektor.
Han kaldte tendensen for "ideologisk projekt", der med "vold og magt" skal presses igennem.
LÆS MERE: Stressekspert om Løkke: Har ofret de offentligt ansattes arbejdsglæde på det ideologiske alter
Stresspanelet mangler faglighed
Helt skidt står det dog ikke til, siger Eva Hertz. De gode intentioner er der nemlig som med eksempelvis regeringens nye stresspanel, der er ledet af sociologen og forfatteren Anette Prehn.
Men de gode intentioner er ikke fulgt til dørs med relevant viden, siger Eva Hertz:
- Det er godt, at man nedsætter et stresspanel. Men jeg kan undre mig over sammensætningen, for det er dygtige mennesker, men hvor er stressforskerne? Der er ikke en eneste fra eksempelvis NFA [Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, red.]. det er ubegribeligt, hvordan panelet er sammensat ud fra et rent stressfagligt synspunkt.
Derfor giver psykologen heller ikke meget for en udmelding som Karen Ellemann eksempelvis kommer med i Avisen.dk i dag:
- Det er også begrænset, hvor meget man kan lovgive på området [om stress, red.], siger Venstres gruppeformand.
Men det er noget værre vrøvl, påpeger Eva Hertz. Der er allerede relevant viden tilgængelig, tilføjer hun.
Men er det overhovedet så slemt? Det er vel lidt et luksusproblem at have overskuddet til at bekymre sig om stress. Det betyder vel, at vi danskere har vores på det tørre, tjener godt med penge, har lav kriminalitet og har masser af jobs. Er det ikke et udtryk for overskud, at stress overhovedet kan være et problem?
- Stress er horribelt, for det påvirker hjernen i et omfang, så man ikke på nogen måde fungerer ordentligt. Det er gennemgribende i alle livets facetter for folk. Det er kke kun humøret, som bliver påvirket. Også evnen til at tænke og løse problemer påvirkes. Folk kan simpelthen ikke huske fra næse til mund. Det er et problem i hele den industrialiserede del af verden, men det er hverken et luksusproblem eller et udtryk for overskud. Det er ganske alvorligt.
Stress bliver ofte omtalt som et stort mysterium, men det er det langt fra, siger psykolog Eva Hertz. Hvis politikerne reelt vil gøre noget ved problemet, vil de f.eks. overordnet kunne gribe fat i følgende punkter:
- Overordnet skal det ikke kun være økonomiske rationaler, der skal styre den politiske dagsorden. Vi skal væk fra et nærmest absurd fokus på økonomisk vækst, produktivitet og effektivitet, der paradoksalt nok skal opnås gennem besparelser, nedskæringer og downsizing. Der bliver mindre og mindre tid til at løse kerneopgaven, og det er en væsentlig kilde til stress i arbejdslivet. Der er behov for en national stresspolitik der anviser handlinger og ansvarsfordeling.
- Der skal være større fokus på at uddanne ledere, så de kan forebygge arbejdsrelateret stress og skabe tryghed på arbejdspladsen. Derudover skal der være et mindre ledelseslag og lederevaluering, hvor der måles på lederens evne til at forebygge stress.
- Man skal give de stressramte sygemeldte medarbejdere adgang til kvalificeret behandling og give dem fred fra jobcentret, da det ofte bidrager til at forlænge et stressforløb.
Derudover kunne man allerede nu gribe fat i to konkrete tiltag, der ville hjælpe de grupper, som oftest er stressede; nemlig småbørnsfamilier og unge studerende.
- Her mener Eva Hertz, at man bør reducere præstationspresset på skoler, gymnasier og universiteter. Det skal ske gennem kvalitative fremfor kvantitative mål ved, at man giver færre karakterer og giver større mulighed for at skifte uddannelse.
- Småbørnsfamilier kan hjælpes ved, at man fra politisk hånd skaber bedre grobund for deltidsjob, som vil give en bedre balance mellem arbejde og privatliv.
Kilde: Eva Hertz, psykolog og direktør for Center for Mental Robusthed.