Røde Kors har ansvaret for, at de mindreårige asylansøgeres rettigheder overholdes, mens deres asylsag behandles.

I efteråret henvendte Røde Kors sig til politiet for at få præciseret, om politiet må spørge til asylmotiv i forbindelse med afhøringer af mindreårige asylansøgere.

Læs også: Politi stiller asylbørn 'forbudte' spørgsmål

”Vi havde erfaret, at den praksis, hvor politiet spørger ind til asylmotiv, forekom over for uledsagede mindreårige. Derfor rejste vi problematikken over for politiet,” siger Niels Christiansen, der er projektleder i Røde Kors.

Svaret, der vildleder Røde Kors

Den 3. november 2010 giver politiet følgende svar til Røde Kors.

’Når udlændingen roder sig ud i forskellige historier omkring flugt og frivillig løsladelse af Taliban, så SKAL politimanden spørge ind til dette og forsøge at få historien til at være sammenhængende.’

I Røde Kors opfattede man svaret som en bekræftelse af, at politiet må spørge ind til asylmotiv, hvis et asylbarn selv bringer det på banen.

Læs også: Politiet: Vi gør ikke noget galt

”Den kraftige understregning fra politiets side har desværre fået nogle af vores medarbejdere til at tro, at det faktisk forholder sig sådan, at når en asylansøger selv begynder at fortælle om sit motiv for at flygte, skal en politimand spørge videre ind og afdække dette," siger Niels Christiansen.

Dette står i kontrast til politiassessor Bettina Spang Arensbaks udtalelser om, at politiet under ingen omstændigheder må spørge ind til asylmotiv – heller ikke selv om asylbarnet selv bringer det på bane.

Læs også: Nej, vi må ikke spørge til asylmotiv

Men politiet afviser, at der er blevet givet forkerte oplysninger til Røde Kors. Man slår fast, at politiet ikke må spørge til asylmotiv, men oplyser, at asylmotivet i visse tilfælde kan ligge nært op af de områder, som politiet skal afdække.

”Det kommer igen an på, hvad, der er det saglige formål i at spørge. Hvis formålet med spørgsmålet er, at fastlægge identitet, nationalitet og rejserute, så kan det godt være relevant at spørge ind til, om man har været fængslet i en periode. Et fængselsophold kan godt være identisk med asylmotivet, men det kan også samtidig være et relevant spørgsmål i forbindelse med rejserute," siger Ole Andersen, vicepolitimester og chef for Nationalt Udlændinge Center.

Læs også: V-politiker: Politiet går for langt!

Men Taleban er jo ikke nogen legitim magthaver, så ’frivillig løsladelse af Taleban’ er det ikke asylmotiv? Det handler vel om en eller anden form for tilhørsforhold til Taleban?

”Jeg kan ikke forholde mig til den konkrete sag, men kan mere generelt sige, at der godt kan være et sammenfald mellem et asylmotiv og det, der er vores myndighedsvinkel på det. Nemlig at oplyse identitet, rejserute og nationalitet. Det afgørende er, hvad der er det saglige formål med at spørge til det,” siger Ole Andersen.