Politiet anklages for at stille forbudte spørgsmål til flygtningebørns asylmotiv. Og oplysninger fra politiet om børnenes grunde til at søge asyl har medvirket til afslag, viser Avisen.dk’s gennemgang af sager.
Læs også: Politi stiller asylbørn 'forbudte' spørgsmål
Vicepolitimester og chef for Nationalt Udlændinge Center, Ole Andersen, erkender, at politiet i særlige tilfælde kan stille spørgsmål, der berører asylmotiv.
Men han mener ikke, at det er i strid med Udlændingeloven, så længe det saglige formål med at stille spørgsmålet er at fremskaffe oplysninger om identitet, nationalitet og rejserute.
”Hvis man spørger med henblik på at fastlægge rejserute, nationalitet og identitet, så kan det berøre et asylmotiv. Og det kan efter omstændighederne også være korrekt, at politiet aktivt spørger ind i sådanne tilfælde. Det afgørende er, hvad der er det saglige formål med at spørge. Det skal ske med henblik på at fastlægge en udlændings identitet, nationalitet og rejserute,” siger Ole Andersen.
Erfarne bisiddere, der har siddet med til afhøringerne, siger, at I ikke bare spørger indirekte, men direkte til asylmotiv. Det samme siger Dansk Flygtningehjælp. Hvordan forholder du dig til det?
”Min umiddelbare opfattelse er, at der ikke er noget galt. Jeg sidder jo ikke og har fuldt indblik i hver enkelt sag. Men i givet fald vil det undre mig, at der ikke var nogen, der har klaget over det, og vi har ikke modtaget sådanne klager. Hverken fra udlændingemyndighederne eller konkrete klager fra andre,” siger Ole Andersen.
Læs også: "Jeg svarede jo bare på politiets spørgsmål."
Dansk Flygtningehjælp siger, at de ved flere lejligheder har rejst problematikken over for jer?
”Det er ikke noget, jeg er bekendt med,” siger Ole Andersen.
Hvordan kan I så være sikre på, at reglerne overholdes i lyset af anklagerne?
”Der udøves et stort arbejde med at instruere i de korrekte retningslinjer. Det er ikke politiets opgave isoleret at oplyse et asylmotiv. Det er selvfølgelig noget, vi jævnligt indskærper,” siger Ole Andersen.
Giver kritikken anledning til eftertanke hos politiet?
”Jeg finder ikke anledning til at mene andet end, at retningslinjerne overholdes. Hvis nogen mener, at der er sket noget, der ikke burde være sket, så er der et udmærket klagesystem, som jeg kun kan opfordre til at bruge. Vi har ikke nogen interesse i ikke at følge loven,” siger Ole Andersen.
Avisen.dk har indsigt i otte id-afhøringer. De har alle en punktoverskrift, der lyder ’Asylmotiv’. Når jeres opgave er at fastlægge identitet, nationalitet og rejserute, hvorfor har I så det med?
”Det er jo blandt andet, fordi at det er noget som ofte oplyses uopfordret, fordi politiet er den første myndighedskontakt, som man har. Der er vores forholdsordre, at hvis folk uopfordret siger noget, så anfører vi det i rapporten. Men det er ikke noget, man skal spørge til med henblik på at få fastlagt asylmotivet. Det kan så være, at der af andre saglige grunde er belæg for at spørge nærmere ind til de forhold, man kommer ind på,” siger Ole Andersen.
Læs også: Nej, vi må ikke spørge