Gymnasielærerne tog sig betalt for at opgive deres arbejdstidsregler og stå mere ved tavlen. Men det bliver politifolk, soldater og HK’erne i administrationen på universiteterne, der betaler regningen.
Gymnasielærernes lønstigning æder højst sandsynligt en del af den minimale lønstigning, som de statsansatte får de næste to år.
Det er det uventede resultat af den nye overenskomst for staten, der blev indgået forrige fredag.
”Jeg synes, man skal offentliggøre, hvilke konsekvenser gymnasielærernes aftale får for de andre gruppers løn,” siger Hanne Gram, forhandlingssekretær for de statsansatte i 3F, der blandt andet er stampersonal i Forsvaret.
Lønstigninger på op mod 6,5 procent
Ligesom med folkeskolelærerne ønskede regeringen sig, at skoleledelsen med fri hænder kunne fordele antallet af timer med undervisning og forberedelse. Gymnasieskolernes Lærerforening strittede imod, men indgik en aftale.
Den betyder, at alle lærere på gymnasier stiger mellem en og seks procent. Lønstigningerne er ulige fordelt efter anciennitet. For eksempel stiger alle gymnasielærere med over seks års anciennitet 1. august i år med 6,5 procent. Det er 26.300 kroner årligt inklusiv ferietillæg.
Stigningerne skal holdes op mod, at de statsansatte samlet forhandlede sig frem til nul kroner i lønstigning i år og 1,1 procent næste år. Hvis de altså får så meget.
Lønstigningerne på gymnasierne er et problem for de øvrige statsansatte, fordi de er med til at hæve gennemsnitslønnen. Hvis den stiger mere, end hvad de privatansatte stiger i samme periode, betyder reguleringsordningen, at man retter deres lovede lønstigninger ned næste år, og eller ved næste overenskomst.
3F: Måske får de ikke den lønstigning, der står
3F er bekymret for, at så store lønstigninger til de over 10.000 gymnasielærere påvirker gennemsnittet synligt.
"Det er jo store beløb, der er tale om. Jeg synes straks, man skal se at få regnet på det. Det er rimeligt, at man oplyser det til medlemmerne, inden de skal stemme om resultatet. Måske får de ikke den lønstigning, der står," siger Hanne Gram, 3F.
Internt mellem de statsansattes fagforeninger er sagen ikke blevet bedre af, at CFU, der repræsenterer 175.000 af de statsansatte, indgik deres lønaftale over midnat natten til fredag. Så forhandlede Akademikerne, AC og gymnasielærerne videre natten igennem og indgik aftale fredag morgen. Den aftale, der så sandsynligvis koster noget af CFU’s lønstigning.
AC-formand: Det kan ikke være nogen aha-oplevelse
Formand og forhandler for AC, mener ikke, der er noget at komme efter.
”AC har lavet en overenskomst, der blandt andet omfatter gymnasielærerne, og så er den ikke længere. Al lønudvikling påvirker reguleringsordningen. Det kan ikke være nogen ahaoplevelse for nogen på nuværende tidspunkt,” siger formand for AC, Erik Jylling.
Flemming Vinther, der forhandlede CFU-aftalen hjem præsenterede lønstigningen på 1,1 procent i 2015, kan godt forstå, hvis nogen føler sig snydt. Han kan bare ikke se, at der er noget at gøre ved det.
”Jeg kan snildt forstå den frustration, det medfører. Men jeg blev sendt ud for at kæmpe for at bevare reguleringsordningen. Den fik vi, og den betyder, at hvis nogen stiger, kan det trække de andre ned. Jeg er ikke ligeglad, jeg kan bare ikke se en anden løsning på det,” siger han.
Efter 3F har henvendt sig, er CFU er i øjeblikket ved at prøve at regne ud, hvad gymnasielærernes lønaftale kan betyde i kroner og ører for de øvrige statsansatte.
”Men det er ikke sikkert, det kan lade sig gøre. I den anden retning kan besparelserne i forsvaret også betyde at deres løn falder, og det trækker gennemsnitslønnen ned. Reguleringsordningen er kompliceret, men vi har været enige om, at den set over en lang periode, er en fordel,” siger han.
Hvad får gymnasielærerne faktisk i løn?
En del af lønstigningen hos gymnasielærerne kommer af, at de er gået af med andre tillæg og goder, som at undervise mindre, når de bliver 60 år. Men alt det har ikke været regnet med i reguleringsordningen før, så lønstigningerne ser voldsomme ud.
Men ingen vil eller kan svare på, hvad gymnasielærerne faktisk får mere i løn.
Finansministeriet oplyser, at det tal udleverer man ikke. Gymnasieskolernes Lærerforening og Akademikernes Centralorganisation, AC, der var med til at forhandle aftalen, siger, at det ved de ikke.
”Nogle aftaler et faldet væk og andet er købt, og der er lavet nogle helt nye tillægsstrukturer. Hvad det økonomisk er værd det ved jeg sgu ikke. Altså jeg ved, at der er ingen gymnasielærere går ned i løn, men hvad prisen er, det ved jeg ikke,” siger Erik Jylling, formand og forhandler for AC
Gymnasielærernes lønstigning tæller med i de 184.000 statsansattes samlede lønstigning.
Gennemsnittet bruges i reguleringsordningen. Den sikrer, at de offentligt ansattes lønstigning ikke bliver større, end de privatansattes i samme periode.
Det offentlige må ikke være lønførende.
Så hvis lønnen i staten stiger mere, retter man deres lovede lønstigninger ned næste år, og ved næste overenskomst.
Når gymnasielærerne trækker gennemsnittet op, kan det derfor koste de øvrige statsansatte både noget af de aftalte lønstigning, og noget af lønstigningen ved en kommende overenskomst om to år.