Folkeskolelærerne kommer ikke til at strejke. For det er Kommunerne, der gerne vil ud af aftalen med Danmarks Lærerforening.
Når der alligevel er risiko for et forår med tomme skoler og aflyste eksaminer, skyldes det lockout.
Lockout er det modsatte af strejke
Lockout er det modsatte af strejke. Det betyder ’at låse ude’: Arbejdsgiveren udelukker de ansatte fra at møde på arbejde og holder op med at betale løn.
Både strejke og lockout er lovligt, når der forhandles om overenskomst, som der gør lige nu for folkeskolelærerne og de øvrige offentligt ansatte.
Når arbejdsgiverne ikke betaler løn under en lockout, kan de ansatte få penge fra deres fagforenings strejkekasse. Det er forskelligt fra fagforening til fagforening, om man får hele sin løn fra strejkekassen, eller om den kun dækkes delvist.
Så længe kan en lockout fortsætte
Lockouten kan fortsætte indtil arbejdsgiveren og de ansatte er blevet enige om en ny overenskomst: Det vil sige nye vilkår som løn eller regler for arbejdstid.
Hvis regeringen vurderer, at en lockout eller en strejke ikke rokker sig nogen steder og har konsekvenser, der giver store problemer for resten af samfundet, kan regeringen stoppe begge dele.
Hvad sker der ved et regeringsindgreb
Det sker ved et 'regeringsindgreb': Det betyder, at regeringen tvinger arbejdsgivere og arbejdstagere, i dette tilfælde Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, til at indgå en ny overenskomst.
Det gør de ved at sende et forslag til en ny overenskomst til afstemning i Folketinget. Bliver det vedtaget, er det 'ophøjet til lov'.
Lige meget hvad både arbejdsgivere og arbejdstagere mener om det forslag, skal de åbne arbejdspladsen igen og genoptage arbejdet.