Et flertal af Indiens parlamentarikere er tilhængere af at forbyde børnearbejde, men de kan ikke lige tage sig sammen til at gøre noget ved det. Lovgivningsarbejdet er færdigt, oplægget er skrevet, og det er ambitiøst, men efter flere ugers venten er afstemningen ikke tidssat.
Og nu er det ved at være slut med parlamentets session. Den globale aktivistorganisation, AVAAZ, forsøger med sine 17 millioner medlemmer at skubbe hårdt til politikerne.
Det politiske maskineri i indien, der har adskillige millioner børn i arbejde, prioriteter ikke denne lovgivning. Planen var ellers helt at forbyde industriarbejde for børn under 14 og farligt arbejde for unge under 18. Lovgivningen ville gøre livet svært for de voksne, der lever af at sælge eller slavebinde børn.
Indien har verdens største mindreårige arbejdsstyrke. Antallet anslås til 60 millioner. På globalt plan er 215 millioner børn i arbejde på bl.a. fabrikker, i stenbrud og tekstilindustri.
Bevæger sig langsomt
Den indiske regering gik allerede den 28. august 2012 ind for at afskaffe børnearbejde med en forhøjet straf op til 3 år for misbrug af børn, skrev Tribune of India. Bødestørrelser kunne være op til 5.000 kroner. De nye regler svarer til reglerne for FNs international arbejdsorganisation, ILO.
Indien har været under internationalt pres for at ændre holdning til børnearbejde. Den slags bliver følt. Således udtalte præsidenten for Højeste Ret, Altamas Kabir, den 8. december, at landet blev nødt til at ændre sine grundlæggender holdninger for at komme af med børnearbejde og slaveri (trafficking), skrev The Assam Tribune.
Retspræsidenten mener ikke, at det er nok at forbyde børnearbejde og slaveri. Der skal lovgivning til, der revaliderer de misbrugte i form af uddannelse. Problemet er, udtalte en lokal dommer, at mange af ofrene ender i forkerte leveveje (læs: prostitution).
The Tribune of India rapporterede den 29. august, at man i distriktet Ludhiana, var i færd med at etablere 20 nye skoler for tidligere børnearbejdere oveni de 20, der allerede eksisterer. Distriktet er Punjabs industricenter.
Disse skoler, en del af et nationalt program, står lokale skolelærere og repræsentanter for NGOer. Børnene får faglig uddannelse, nogle lærer håndarbejde eller kunsthåndværk og i øvrigt får de et måltid midt på dagen. Målet med rehabiliteringen er at gøre børnene til selvstændige erhvervsdrivende. De får også et månedligt legat på 15 kroner.
Indgreb
Man kan ikke tvinge ludfattige familier til at ophøre med at sende deres små til arbejdsmarkedet med mindre der er alternativer. En del af lovgivningen betyder således, at fattige familier får støtte til at holde deres børn i skole i stedet for arbejdet, og at skolegang er gratis.
Det er ikke fordi Indien totalt savner regler for børnearbejde, men lovgivningen er slap og svag. I de seneste tre år er der indrapporteret 450.000 overtrædelser af reglerne, men kun ca. 45.000 er blevet undersøgt og retsforfulgt.
Siden den første lov blev vedtaget i 1986, skriver det Hindu, er der foretaget 1,3 million inspektioner med kun knap 50.000 sigtelser blev iværksat og 4.774 arbejdsgivere er straffet. Bøden i de fleste sager var mellem 20 og 40 kroner; i nogle tilfælde var bøden mellem 2 og 2,5 kroner.
I den nye lov (den der ikke er vedtaget) kan politiet gribe ind uden en dommerkendelse, og straf for brug af børn i arbejde bliver betydeligt hårdere både hvad bøder og fængsel angår. Meningen er ikke at forhindre børn i at hjælpe deres familier i for eksempel smålandbrug. Målet er et kriminalisere misbrug af børn på arbejdsmarkedet.
Case i lokalområde
Avisen Jalandahr Tribune rapporterede den 29. november om en netop overstået indsatsuge for at bekæmpe børnearbejde. I løbet af en uge foretog arbejdsmyndighederne 850 raids eller inspektioner imod virsomheder, men der blev "kun" fundet 36 cases af børn under 14 i arbejde. Af dem var de 14 sat til farligt arbejde.
I de to gældende love i Indien fra 1986 og 2000 er den slags kriminelt. Alligevel er der ikke foretaget nogen sigtelser imod de ansvarlige, rapporterer avisens online udgave. Mediet påpeger også, at de fleste sager blev opdaget på kampagnens første dag, hvorefter antallet hurtigt faldt.
Ingen af de ansvarlige på højere niveauer som politichefen eller lederen af indsatsen imod børnearbejde har foretaget sig noget, hedder det. Og det til trods for klager afleveret af lokale aktivister.