Det er i dag FNs internationale dag mod børnearbejde og der er rigeligt at tage fat i. Det anslås, at 215 millioner børn hver dag er i arbejde. Det skulle være hvert syvende barn i verden. I øvrigt dør 22.000 børn årligt i arbejdsulykker, oplyser IBIS.
FNs tidligere generalsekretær Kofi Annan mener, at ”børnearbejde er en meget kompleks problemstilling, der med rette bekymrer os alle.”
Spørgsmålet handler meget om alternativer for børnene, hvor skolegang er en del af løsningen: Men børnene bidrager ofte kritisk til deres familiers velfærd.
Erhvervsliv
Den danske interesseorganisation IBIS indleder i dag en kampagne imod misbrug af børn til arbejde. Det sker bl.a. i samarbejde med virksomheden TOMS-gruppen med særligt fokus på chokoladeplantager i Ghana.
Kampagnen og indsatsen imod børnearbejde handler meget om at skaffe skolegang til børn, der ellers ingen undervisning ville få på grund af arbejde.
IBIS oplyser, at over 200 danske virksomheder har lovet at gøre en aktiv indsats imod børnearbejde via Global Compact, der er en form for selvjustits af virksomhedernes etiske adfærd.
Meget kompleks
Vestlige kampagner mod børnearbejde er blevet særdeles velkendte på grund af firmaerne, der har været hårdt kritiseret. Børnearbejde ved produktion af firmaerne Nike og Reeboks sportsprodukter eller Apple Inc. elektroniske sweatshops er berygtede.
Presset imod disse firmaer har været enormt, og de har begge bøjet sig med stærkere kontrol med deres underleverandører. Vækstlande med billig arbejdskraft har forbedret sig med højere løn og mindre brug af børnearbejde.
Anti-sweatshop kampagnerne startede i 1980'erne imod indonesiske virksomheders misbrug af arbejdskraft og effekten var som ønsket. Højere løn og bedre arbejdsvilkår. Imidlertid flyttede mange firmaers deres ordrer til billigere lande, og det hårde pres førte til tab af arbejdspladser.
Løsning i landene
Problemet med aggressive internationale kampagner kan være, at de lavtlønnede bliver arbejdsløse i stedet, hvis virksomhederne flytter andetsteds med andre omkostningsvilkår. Forhold for børnearbejdere ændres bedst indefra.
”Der er næsten ingen beviser for, at der er forbindelse mellem handel og reduktion af børnearbejde bortset fra handels påvirkning af de fattigste,” fastslår Eric V. Edmunds, leder af Child Labor Network ved Dartmouth College i USA.
[pagebreak]
Børnearbejde sker ikke så meget i eksportindustrier som i detailsektor eller i landbrug og mere tilbagestående dele af et lands økonomi, siger Edmunds til New York Times.
Økonomisk vækst
Godt nok er der anslået 300.000 børn i tæppeindustrien i Indien, Pakistan og Bangladesh, men der er et lille antal sammenlignet med over 8 millioner alene på Indiens arbejdsmarked.
Edmunds arbejdsmarkedsinstitut kan bekræfte, at der er sket store fremskridt. Millioner færre børn er i arbejde, men årsagen er ikke handelskampagner, siger han, men industrialisering og vækst.
Det er højere lønninger og økonomisk vækst, der kan få forældre til at sende deres børn i skole. De hårdhændede politisk baserede indgreb, som har været gennemført fra USAs side imod for eksempel import fra Bangladesh gik skidt.
Dårligere vilkår
Blokering af import fra Bangladesh medførte, at børn kom i endnu værre jobs, fordi deres familier ikke kunne undvære deres indtjening. Resultatet blev påvist af FNs børneorganisatio, Unicef og ILO, den internationale arbejdsorganisation.
Websitet voxeu.org, der beskæftiger sig med økonomisk research, anklagede i 2009 i en artikel handelskampagner for at være mere skadelige end gavnlige.
Artiklen påpegede på basis af forskellige videnskabelige analyser, at årsagen til børnearbejde er fattigdom, og at internationalt pres har negativ virkning for børnene. Handelsblokader øger familiernes fattigdom.
Politisk pres
Ved ensidige handelskampagner presses børnene ud i arbejde, hvor de ikke konkurrerer med voksne som for eksempel i minerne, hvilket bringer dem udenfor rækkevidde af fagforeninger.
[pagebreak]
De historiske data fra industrialiseringen i Europa viser, at afskaffelsen af børnearbejde skyldtes nationale politiske beslutninger. I det 19. århundrede var det håndhævede regler om minimumsalder og tvungen skolegang, der virkede.
Fagforeninger for ufaglærte krævede ophør af børnearbejdere, der underbød dem.
De voksne arbejdere forventede, at deres egne lønninger kunne stiger på den vis. Humanitært pres var mindre effektivt.
En løsning
Økonomerne går så vidt som at skrive, at eksternt pres i form af handelsrestriktioner virker stik modsat intentionen på børnearbejde i fattige lande. Hvis børnearbejderne tvinges ud af fabrikkerne, mister de ufaglærte grund til at kæmpe imod børnearbejde.
Økonomerne anbefaler, at snarere end at straffe familierne med arbejdende børn burde skolegang gøres til en fordel økonomisk gennem belønninger.
I øvrigt ser det ud til, at i lande med meget børnearbejde får familierne mange børn for at få mest muligt ud af det. Forældrene bliver derfor afhængige af at have deres børn i arbejde.
Det indviklede er så at kunne hjælpe de fattige familier så godt, at de begynder at bruge familieplanlægning. Det får igen indflydelse både på skolegang og begrænser afhængighed af børnearbejde.