De klogeste børn i landets folkeskoler skal udfordres mere, så de ikke sidder og keder sig og bliver forbigået, når klassekammeraterne sveder over matematik, historie og engelsk.
Folkeskolen bør simpelt hen ansætte særlige lærere til de kloge børn eller tilbyde dem ekstra undervisning uden for folkeskolen, eksempelvis på gymnasier.
Det mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Baggrunden er, at flere private skoler for kloge børn nu melder om et stigende antal elever. Blandt andet oplyser Mentiqa-skolen i Odense, at den næste år hæver sit elevtal fra 24 til 44 og samtidig vil åbne to nye skoler for kloge børn i Århus og Aalborg.
Mentiqa-skolen tager sig af højt begavede børn med en IQ på omkring 130, hvilket kun fem procent af befolkningen er begavet med. De fleste danskere har en IQ på omkring 100. Athene-Skolen i Søborg, der ligeledes tager sig af børn med en IQ på omkring 130, melder også om et stigende antal henvendelser fra interesserede forældre. Hver dag kontakter 3-4 forældre skolen for at få deres børn ind, men skolen har ikke plads til flere.
- Det er ærgerligt, at vi ikke kan tilbyde de kloge børn nogle tilbud, så de kunne blive i folkeskolen. Folkeskolen er det eneste sted i samfundet, hvor man kan møde andre mennesker på tværs af økonomisk og sociale skel, og hvor man møder folk, der både er begavet og mindre begavede. Det er vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, siger Anders Bondo Chirstensen.
- I dag får de svageste børn støttelærere og en vifte af tilbud. Det samme burde gælde for de kloge børn. Eksempelvis ved at man tilbyder dem ekstra lærere, som kan udfordrer dem i folkeskolen. Eller man kan trække på gymnasielærere, som kommer ud på skolerne og underviser. Og ligesom skolepsykologerne rådgiver skolerne om de svage børn, bør de også være bedre til at rådgive om hjælp til de kloge børn, siger Anders Bondo Christensen.
Hvad mener du? Bør de kloge børn have også have særlig tilbud i folkeskolen? Deltag i debatten.