Der blevet givet et usædvanligt højt antal 13-taller, da nogle af Danmarks klogeste børn var til afgangsprøve forleden.
Det er første gang, at den private skole for kloge børn Athene-Skolen i Søborg Nord for København har haft sine elever til afgangsprøve i 9. klasse. Og resultatet var - næppe overraskende - udsædvanligt højt.
I den mundtlige eksamen i engelsk fik eleverne 11 i gennemsnit.
- Der blev givet fem 13-taller. Det dårligste var otte eller ni. Ellers fik de fleste 11, siger Gro Hallengster, skoleleder på Athene-skolen.
I faget dansk lå elevernes gennemsnit på 9,9. I faget fysik og kemi fik eleverne dog kun 8.5 i gennemsnit.
- Men en af vores elever fik 13. Censor sagde, at det havde han ikke oplevet før i mundtlig fysik og kemi, fortæller Gro Hallengster.
Resultatet af de skriftlige eksaminer ligger ikke klar endnu.