Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Khader tager afstand fra nazi-sammenligning

Start et spil på Spigo.dk
Spil
START SPIL

Et samlet Folketing tager afstand fra Jørgen Poulsens sammenligning mellem nazisternes propaganda og Dansk Folkepartis annonce-metoder.

• Jørgen Poulsen: DF er som nazisterne

24. maj 2008 kl. 20:00 • Ole Wejse Svarrer
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Ole Wejse Svarrer
Kontakt pr. e-mail

Jørgen Poulsen fra Ny Alliance havde ikke taget sin formand i ed, da han på sit partis landsmøde på Djursland langede ud efter Dansk Folkeparti og sammenlignede partiets annonce-metoder med nazi-propaganda i 30 ernes Tyskland.

- Jeg ville ikke selv have brugt det udtryk. Men Jørgen Poulsen har ret til at markere sig frit med sine synspunkter«, siger partileder Naser Khader til Politiken.

Fra talerstolen sagde Jørgen Poulsen blandt andet:

- Vi oplever her i vores eget land et parti, der som led i en partipolitisk propaganda, indrykker annoncer i danske aviser med danske dommere iklædt burka og med hammer i hånden. Vi oplever også en presse, som skulle forestille at være demokratiets vogtere, falde i næsegrus beundring over håndværket bag propagandanummeret. Det ligner uhyggeligt den beundring for håndværket bag "Der ewige Jude" og andre af Goebbels og Riehfenstahls filmiske værker.

Og videre:

- Et parti, som ikke viger tilbage for at udslynge nedværdigende bemærkninger om menneskers nationalitet, etniske tilhørsforhold eller dyrke hadet mod religiøse grupper med metoder, som godt kan sammenlignes med de metoder, som blev anvendt mod jøderne i tredivernes Tyskland.

Udtalelser vækker hovedrysten på Christiansborg. Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, kalder udtalelserne for vanvittige, der siger mere om afsenderen, end det siger om noget som helst andet .

De konservatives Henriette Kjær frygter, at udtalelsen fra Jørgen Poulsen kan have den stik modsatte effekt - nemlig, at Dansk Folkeparti får endnu mere opmærksomhed.

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, har meget lidt til overs for retorikken.

- Jeg kan kun spørge, om manden er rigtigt velforvaret oppe i hovedet. Det er simpelthen så utroværdigt, usagligt og langt ude, at det er svært at forholde sig til, og man tænker på, hvordan han egentlig går og har det til daglig - det må være svært for ham, siger Pia Kjærsgaard til Politiken.dk.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
TOPNYHEDER
Inspireret af blandt andet Fødevarestyrelsens kontroller vil en gruppe arbejdsløse nu give smileyer til jobcentre og private jobfirmaer.
SENESTE
MEST LÆSTE
Det var tyven, en mand ved navn Nelson, der var i fuld gang med at dokumentere sit liv med Kathys mobil.
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
26.05-2008 | 23:18 af Thomas Proctor
Dansk Folkeparti (1941-43, 1993, 1995-), dansk parti på den yderste højrefløj.

Navnet har været brugt et par gange i Danmarks politiske historie. De to første gange af to politiske randfænomener, og tredje gang af regeringen Fogh Rasmussens støtteparti (2001-). De tre gange navnet har været i brug, er det af ret forskelligartede grupper, der dog har haft fremmedfjendtlighed som fælles gods.

Det første Dansk Folkeparti 1941-43

Ved Tysklands besættelse af Danmark 9. april 1940 havde DNSAP med føreren Frits Clausen i spidsen en opfattelse af hurtigt at kunne overtage regeringsansvaret på samme måde som Vidkun Quisling var blevet indsat som nazistisk regeringsleder i Norge. Dette skete imidlertid ikke. Dels valgte den danske regering at samarbejde med tyskerne - i modsætning til Norge hvor der blev indledt en modstandskamp mod besættelsesmagten. Dels havde DNSAP en meget begrænset opbakning. Tyskerne holdt derfor en distance til partiet og var mere tilfredse med den danske samarbejdspolitik. DNSAP havde derfor planlagt at gennemføre et statskup den 17. november 1940, der skulle tage afsæt i mindehøjtideligheder for de faldne danske soldater fra 9. april. Men nazisterne fik bank af socialdemokrater og kommunister og måtte flygte over hals og hoved.

Det fejlslagne kup forstærkede de interne magtkampe i DNSAP, og den 17. februar 1941 brød en række ledende partifolk fra København og resten af Sjælland med partiet og dannede partiet Den Danske Front. Sammen med andre mindre grupper stiftede de den 1. marts Dansk Folkeparti.

Den ene gruppe samledes omkring kontorchef Sv. E. Johansen. Han var valgt som folketingsmand for Retsforbundet, men var brudt ud og havde dannet Det Nationale Genrejsnings-parti, med ham selv som MF er.

Den anden gruppe samlede sig omkring generalauditør Victor Pürschel og hans Nationalt Samvirke - Fagstatsbevægelsen. Han var oprindelig folketingsmedlem for De Konservative 1920-38, og i en periode formand for De Konservatives Rigsdagsgruppe. Han udtrådte af gruppen i 1938, men blev i Folketinget, og anmeldte det lille parti, Nationalt Samvirke, som politisk parti med ham selv som leder. Han opstillede for dette parti ved folketingsvalget i 1939, men blev ikke valgt. Nu forsøgte han sig med Dansk Folkeparti, hvis politiske leder han var en kort overgang.

En tredje gruppe var Dansk Socialistisk Parti. Det var et renlivet nazi-parti i bedste SA-tradition, ledet af Wilfred Petersen. Partiet var som så mange andre af datidens små nazi-grupper i stærk opposition til Frits Clausens nazi-parti, og stærkt antisemitisk. Det var også et balladeparti, der ville erobre gaden og samle utilfredse arbejdere op gennem antikapitalistisk propaganda.

En fjerde gruppe samledes omkring den tidligere socialdemokratiske vælgerforeningsformand i Lyngby, red. Jens Strøm. Han havde i 1938 havde stiftet det korporative Nationalt Arbejderparti.

Dertil kom smedemester Th. M. Andersen. Han var kommet i Folketinget i 1939 for Frits Clausens nazi-parti, DNSAP. Nu anmeldte han det nystiftede parti som folketingsgruppe i marts 1941 sammen med Sv. E. Johansen. Derfor blev han følgelig ekskluderet af DNSAP.

Wilfred Petersen blev hurtigt organisationsleder i Dansk Folkeparti og sad dermed på partiet, som fik et umiskendeligt præg af hans variation af nazismen.

Derfor forsvandt Pürschel hurtigt fra det ny parti, efterfulgt af Sv. E. Johansen og i marts 1943 af Th. M. Andersen. Allerede i slutningen af maj 1941 var Jens Strøm gået. Dermed var det første Dansk Folkeparti reduceret til en randbemærkning i vor politiske historie. Både Th. M. Andersen, Jens Strøm og Wilfred Petersen blev senere straffet for unational optræden mm under besættelsen.

Det andet Dansk Folkeparti 1993

Den anden udgave af partiet blev aldrig andet en odenseansk parentes. Når det nævnes her, er det fordi det nuværende Dansk Folkeparti sandsynligvis har taget sit navn derfra. Det er nemlig ret usikkert, om nogle af stifterne af det nuværende Dansk Folkeparti overhovedet har kendt den førstnævnte gruppering. Derimod har mange af de nuværende medlemmer med en fortid i Fremskridtspartiet kendt fænomenet. Stifteren af det andet Dansk Folkeparti var en kendt fremskridtsmand i Odense, Per Rosen Madsen. Som trofast Glistrup-støtte blev han udelukket af Fremskridtspartiet i 1991 og opstillede på en lokalliste i Odense med navnet Dansk Folkeparti til kommunalvalget i 1993. Listen fik meget få stemmer. Per Rosen Madsen opgav projektet og han fornyede ikke tilmeldingen i Indenrigsministeriet. Navnet var derfor ledigt, og dertil kendt i Fremskridtspartikredse i 1995, da Pia Kjærsgaard m.fl. brød ud og stiftede det nuværende Dansk Folkeparti.

Det tredje Dansk Folkeparti 1995-

Partiet blev stiftet i oktober 1995 af udbrydere fra Fremskridtspartiet. Stiftere var folketingsmedlemmerne Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen-Dahl, Poul Nødgård og Ole Donner, alle valgt for Fremskridtspartiet ved valget i 1994.

Baggrunden for den ny partidannelse var mangeårige stridigheder i Fremskridtspartiet (Z). Alle ledende medlemmer af Dansk Folkeparti har en fortid i, og er præget af dette parti. Derfor må vi i al korthed beskæftige os med dets historie.

Fremskridtspartiets historie

Fremskridtspartiet kom i Folketinget ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973. Partistifteren Mogens Glistrup blev valgt sammen med 27 andre på liste Z. Partiet beholdt sit høje stemmetal ved de to næste Folketingsvalg i 1975 og 1977. Partiets hovedkrav var:

   * Afvikling af embedsmandsvældet (papirvældet)

   * Forenkling af lovparagraf vildnisset , og ikke mindst

   * Afvikling af indkomstskatterne

Kravet om et «Muhamedanerfrit Danmark» fremsattes først omkring 1980, men fremførtes så med stadig stigende styrke frem til i dag, og blev også overtaget af det nydannede Dansk Folkeparti.

Partiets førstemand, Mogens Glistrup, ville egentlig kun have en bevægelse omkring sig, der lejlighedsvis skulle fungere som valgmaskine. Han var på mange måder en stærkt højreorienteret anarkist, og en ultraliberalist. Partiorganisation, medlemsindflydelse og valg af kandidater og tillidsmænd var for ham en lige så stor vederstyggelighed som den velfærdsstat han ville nedbryde. Det førte til en årelang strid i Fremskridtspartiet mellem de mere realpolitiske og resultatsøgende «slappere» og «strammerne» omkring Glistrup. Glistrup var almindeligvis i mindretal i folketingsgruppen, men havde til gengæld hyppigt flertal i den lille magtfulde hovedbestyrelse, han selv var livsvarigt medlem af. Striden afvikledes ofte for åben skærm og var i mange år en del af mange TV-seeres faste underholdning.

Balladen svækkede partiet, og ved valgene i 1979 og 1981 gik partiet tilbage fra 26 mandater til 20, og fra 20 til 16. Medvirkende hertil var også den langvarige skatteretssag, der kørte mod Mogens Glistrup i disse år. Sagen handlede om hans fiduser omkring nul-skat. Den sluttede med en Højesteretsdom i 1983, hvor Glistrup fik tre års ubetinget fængsel.

Ved valget i januar 1984 gik partiet stærkt tilbage, fra 16 folketingsmedlemmer til 6, og af dem forlod to gruppen, så Fremskridtspartiets Folketingsgruppe bestod frem til valget i 1987 af kun fire medlemmer.

Det var i denne situation at Dansk Folkepartis førstekvinde fik sin politiske debut. Pia Kjærsgaard kom i Folketinget i 1984 som Mogens Glistrups suppleant, da han som følge af skattedommen mistede sin plads. Hun blev hurtigt politisk ordfører, og dermed Fremskridtpartiets politiske leder.

Sammen med gruppeformanden Helge Dohrmann tegnede hun partiet i en vanskelig periode. Under deres kompromissøgende ledelse gik partiet frem og fik ni mandater i Folketinget i 1987, og 16 mandater ved valget i 1988. I disse år forlod en række Glistrup-fans partiet i protest og indgik i forskellige fremmedfjendtlige grupper og lokallister.

Efter sin løsladelse fik Mogens Glistrup et politisk come back og kom tilbage til Folketinget i 1987. Dermed blussede den gamle strid mellem de tilbageværende «strammere» og «slapperne» op igen. Pia Kjærsgaard og Helge Dohrmann tegnede den resultatsøgende «slapper»-fløj, mens Glistrup i 1988 nægtede at stemme for et af de lovforslag, der var en følge af Fremskridtspartiets finanslovsforlig med Schlüter regeringen. Det førte på lidt længere sigt til, at han blev frataget retten til at opstille for partiet. Derfor stiftede han i 1990 Trivselspartiet som sin egen valgplatform.

Trivselspartiet

Fire folketingsmedlemmer gjorde ham følgeskab, fulgt af en række Glistrup fans. Det at han dannede et nyt parti, fik nogle af hans hidtidige støtter i Fremskridtspartiets top - Kirsten Jacobsen, Kim Behnke m.fl. - til at distancere sig fra ham. Den 28. september 1991 blev Fremskridtspartiets stifter frataget sit livsvarige medlemskab af partiets hovedbestyrelse og ekskluderet. Eksklusionerne af dem der i mellemtiden var gået med i Trivselspartiet var begyndt og ramte blandt andre den tidligere omtalte Per Rosen Madsen fra Odense. Men der var fortsat Glistrup-fans tilbage i Fremskridtspartiet, og de var med til at fortsætte uroen i partiet, samtidig med at der i løbet af de næste år opstod nye modsætninger i det hårdt plagede parti.

Der havde været afholdt folketingsvalg i december 1990 og Fremskridtspartiet fik igen 12 mandater på trods af de løbende brydninger. Partiet blev altså kompenseret for de fire der havde forladt folketingsgruppen sammen med Glistrup. Glistrup fik til gengæld ingen valgt, på trods af at han havde indgået en uhellig valgalliance med sømandsformanden Preben Møller Hansen og hans parti Fælles Kurs, der heller ikke fik nogen valgt.

Efter valget fortsatte Pia Kjærsgaard som politisk ordfører for Fremskridtspartiet, med Aage Brusgaard som gruppeformand. Det var en konstellation, der afspejlede og delvist afbalancerede den begyndende nye splittelse i partiet.

Ved valget i 1994 mistede Fremskridtspartiet et mandat af valgtekniske grunde, og fik 11 folketingsmedlemmer selv om partiet havde stemmemæssig fremgang, Efter valget brød den ny strid åbenlyst ud. Den havde som antydet luret længe og havde sit udspring i Kjærsgaard-fløjens ønske om helt at dominere partiet. Politisk var der uenighed om holdningen til Glistrup, hvor Kjærsgaard-fløjen var helt afvisende mens den anden fløj omkring Kirsten Jacobsen og Kim Behnke var indstillet på at søge udsoning og finde et kompromis med partiets stifter.

Da Aage Brusgaard efter valget ønskede at trække sig som gruppeformand ville Pia Kjærsgaard have posten, selv om hun i forvejen var politisk ordfører. Denne magtkoncentration vakte stor modstand, og i stedet søgte Kjærsgaard-fløjen at få en anden af deres egne, Poul Nødgaard, valgt. Men gruppens flertal (7-4) valgte Kim Behnke som ny gruppeformand. Det medførte, at Pia Kjærsgaard, der lige var blevet enstemmigt genvalgt som politisk ordfører, nedlagde dette hverv i protest mod valget af Kim Behnke. Gruppen valgte derefter Jan Køpke Christensen som ny politisk ordfører. Det næste år var præget af magtkampen. Begge fløje forberedte sig på et kommende opgør. Pia Kjærsgaard var i stadigt mindretal i folketingsgruppen (4-7), men havde flertal i hovedbestyrelsen og fik støtte af andre, f.eks. partiets ungdomsorganisation, FPU, med Peter Skaarup i spidsen. Striden kulminerede på partiets landsmøde i september 1995. Her kom Pia Kjærsgaard-fløjen i mindretal. Der blev valgt en ny hovedbestyrelse, der erklærede at det var folketingsgruppens suveræne ret, at vælge sin egen formand, og at valget af Kim Behnke havde fulgt de demokratiske spilleregler. Landsmødet var om muligt det mest kaotiske i Fremskridtpartiets historie, og Pia Kjærsgaard karakteriserede mange af deltagerne som «proletarer» og «landsbytosser».

DF dannes

Den 9. oktober forlod Pia Kjærsgaard, Poul Nødgaard, Ole Donner og Kristian Thulesen Dahl Fremskridtpartiets folketingsgruppe og stiftede Dansk Folkeparti. De tilbageværende syv folketingsmedlemmer valgte enstemmigt Kirsten Jacobsen som ny politisk ordfører, og dermed politisk leder af det nu splittede Fremskridtsparti. Det var hun frem til 1997, hvor hun trak sig af personlige grunde.

Fremgang for DF

Det ny parti fik hurtigt succes. De første måneder efter splittelsen i 1995 fulgtes Fremskridtspartiet og udbryderne ad i meningsmålingerne. Det så ud som om de to partier havde delt det gamle Fremskridtspartis vælgere fra 1994 valget.

Men fra sommeren 1996 begyndte vælgertilslutningen til Dansk Folkeparti at blive mærkbar, og det løb fra det formindskede Fremskridtsparti i opinionsundersøgelserne. Denne tendens slog kraftigt igennem ved de følgende valg, og i løbet af dem blev det tilbageblevne Fremskridtsparti nærmest udraderet.

Ved kommunalvalget i 1997 fik Dansk Folkeparti 6,8% af de afgivne stemmer og 21 amtsrådspladser og 119 byrådspladser fordelt på 83 kommuner.

Ved Folketingsvalget i marts 1998 stemte 252.228 personer på Dansk Folkeparti, svarende til 7,8% af stemmerne. Stemmetallet udløste 13 mandater.

Ved valget til Europaparlamentet i juni 1999 fik partiet 114.865 stemmer og fik indvalgt den tidligere socialdemokrat Mogens Camre.

Ved det kombinerede valg i november 2001 var der stor fremgang for Dansk Folkeparti - både ved de kommunale valg og ved folketingsvalget. Partiet vandt yderligere tre amtsrådsmandater og fik 24 pladser i amtsrådene. I kommunerne vandt de 48 nye pladser i kommunalbestyrelserne og har nu 167 pladser. Ved folketingsvalget blev Dansk Folkeparti det tredjestørste parti med 413.491 stemmer, svarende til 12,0% af de afgivne stemmer. Partiet kunne øge sin folketingsgruppe med yderligere 9 medlemmer til i alt 22.

Ved meningsmålinger siden da har Dansk Folkeparti stort set fastholdt denne position og svinger omkring de12% i vælgertilslutning.

Politikken

Den fløj der i 1995 stiftede Dansk Folkeparti havde alle været mangeårige medlemmer og aktive inden for Fremskridtspartiet. En række af udbryderne havde i årevis haft ledende poster dér og havde båret det stridende partis synspunkter ud i offentligheden.

Ved sin dannelse i 1995 havde politikken ligget tæt op ad Fremskridtspartiets, men allerede kort tid efter dannelsen markerede Pia Kjærsgård, at politikken skulle orienteres anderledes. Nok blev Frp. s mærkesager som modstanden mod EU og hetzen mod flygtninge og indvandrere kopieret, men samtidig slog Kjærsgård fast, at partiet ikke skulle være et protestparti - et «brokke-parti» - og et Frp. s ultraliberalisme skulle opgives. Frem for at kræve staten afskaffet, skulle DF stå for et forsvar for velfærdsstatens kernefunktioner. Dermed gik hun i gang med at opdyrke en ny målgruppe for politiets politik: de marginaliserede og udstødte socialdemokrater, der følte sig pressede af den samfundsmæssige udvikling. De var i særlig grad afhængige af velfærdsstaten - som socialdemokratiet havde opbygget og samtidig satte Kjærsgård adresse på «tingenes elendighed»: flygtninge og indvandrere. Denne kombination viste sig særdeles effektiv, og er en væsentlig del af forklaringen på partiets succes.

Partiet er karakteriseret ved den aktuelt stærkeste centralstyring indenfor noget dansk parti. Magten er koncentreret hos Kjærsgård, Thulesen Dahl og Peter Skårup. I forsommeren 2000 kommer det til splittelse i folketingsgruppen og i flere afdelinger i protest mod Kjærsgårds stærke topstyring. Den kulminerer i juli, da folketingsmedlemmerne Inge Refshauge og Ole Donner melder sig ud, og Mogens Andreasen ekskluderes.

Trådene længere ud på højrefløjen

Partiets medlemmer med Kjærsgård i spidsen har historisk haft tætte forbindelser til Den danske Forening (DDF), der allerede fra 1980 erne havde mange nazistiske medlemmer. Ved valget i 2001 blev tidl. formand for DDF, Søren Krarup samt hans fætter valgt til Folketinget for DF. Ved samme valg afslørede en af partiets kandidater i Århus, at han var nazist. DF er imidlertid ret følsom overfor at blive knyttet til nazismen i offentligheden, hvorfor kandidaten blev ekskluderet.

I august 2000 drog Pia Kjærsgård til Østrig i spidsen for en DF delegation for at udtrykke sympati overfor Østrigs højrefløj, efter at landet var blevet udsat for EU-sanktioner, på baggrund af at det konservative ÖVP og det højrenationale FPÖ var gået i regering sammen. Men hverken ÖVP eller FPÖ var interesseret i at møde fru Kjærsgård, som var alt for højreorienteret ifht. det i øvrigt sanktionerede Østrig. De konservatives generalsekretær, Maria Rauch-Kallat udtalte: «Dansk Folkeparti er højrepopulistisk og antieuropæisk, og det svarer ikke til ÖVPs holdninger. Vi ønsker at sende pro-europæiske signaler og vil ikke blandes ind i dansk indenrigspolitik». FPÖ ville slet ikke forklare sit aflyste møde med DF. Propagandarejsen endte med at give alvorligt bagslag.

World Anticommunist League

Kontakterne rækker også udenfor Europa. I 1988 deltog Pia Kjærsgård som repræsentant for Frp. i World Anticommunist League s (WACL) kongres, der blev afholdt på Taiwan. Hun skrev i september 1988 et referat i bladet Fremskridt: «Når jeg - og meget venligt også min mand Henrik - var inviteret, var det som repræsentant for Danmark og især Fremskridtspartiet, til en kongres afholdt af WACL, der er en verdensomspændende organisation, der klart har til formål at bekæmpe kommunismen verden over. Dette gode formål giver jeg naturligvis min støtte, og jeg havde da således lejlighed til at holde en tale under kongressen for en indbudt kreds».

Journalisterne Henrik Krüger og Niels Levinsen giver i bogen Fascismens internationale net i dag følgende beskrivelse af organisationen: «WACL er et sammenrend af tyske nazister, vesteuropæiske fascister, østeuropæiske eksil-nationalister, amerikanske højre-radikale multinationale koncerner, militærfolk og efterretningsagenter». WACL blev officielt stiftet i 1965 i Sydkorea, men den blev reelt dannet allerede i 1958 og fungerede i mange år som bindeled mellem stærkt højreorienterede politikere samt åbenlyse fascister, nazister og anti-demokratiske fanatikere. Ligaen blev financieret af de skiftende diktaturer i Sydkorea, Taiwan og Paraguay samt den religiøse sekt «Unification Church» - bedre kendt som Moon bevægelsen.

WACL var endvidere knyttet til 1970 ernes og 80 ernes diktaturer i Latinamerika samt til apartheid-Sydafrika. Blandt dets øvrige prominente medlemmer finder vi:

   * Otto Skorzeny med tilnavnet «Den dødeligt giftige edderkop». Han stod for uddannelsen af flere af Hitlers terrorgrupper. Bl.a. den berygtede Peter Gruppe som stod bag mordet på digterpræsten Kaj Munk. I Skorzenys begravelse deltog bl.a. den tidligere leder af det danske nazi-parti, Poul Heinrich Riis-Knudsen.

   * Mediekongen og mangemillionæren Gerhard Frey, leder den åbenlyst fascistiske «Tyske Folkeunion», (Deutsche Volksunion, DVU), der politisk står endnu mere til højre end Republikanerne. Senest har Frey gjort sig bemærket med en hyldestbog til den russiske nazist Sjirinovskij.

Det er usikkert i hvilket omfang Pia Kjærsgård og DF har bevaret disse kontakter. Begge er i dag mere påpasselige med ikke offentligt at blive knyttet sammen med nazistiske eller fascistiske grupper i udlandet. (Se også Terrorisme).

Xenofobien

Både parti, medlemmer og ungdomsorganisation, FPU, har flere domme bag sig for ikke at måtte karakteriseres som racistiske. I efteråret 2002 faldt dog et par afgørelser over fremtrædende FPU medlemmer, der offentligt havde fremsat udtalelser, der blev dømt som overtrædelse af den danske racismeparagraf, der er langt svagere end tilsvarende lovgivning i f.eks. Sverige. (Se Racisme og Racediskrimination).

Det er gennem 1990 erne lykkedes DF at vinde stor genklang i de danske medier for den ideologi, at flygtninge og indvandrere har ansvaret for de sociale og økonomiske problemer i Danmark, og at disse problemer kan løses ved at flygtninge og indvandrere sendes ud af landet. Fra 1998-99 har denne retorik især været rettet mod muslimske flygtninge og indvandrere. Retorikken har ikke rod i virkeligheden, men har haft til formål at skabe lette syndebukke for de objektive sociale og økonomiske problemer, neoliberalismen medfører i Danmark - for at tiltrække frustrerede ofre for globaliseringen. I den forstand ligger partiet paradoksalt tæt op ad de fundamentalistiske muslimske organisationer dets retorik bl.a. retter sig imod. Begge næres af det 21. århundredes marginalisering og udstødning.

Dansk Folkeparti fik i 2001 to Mullaher valgt ind i Folketinget. Til venstre, Afghanistans Mullah Omar, i midten DF s Mullah Søren og til højre DF s Mullah Jesper. De to sidstnævnte i Folketinget siden 2001.

DF s hastige vækst på sin indvandrerfjendske retorik inspirerede specielt Socialdemokratiet med Karen Jespersen som primær fortaler og Venstre til at følge i lignende fodspor. Valget i 2001 hvor Venstre, Konservative og DF blev sejrherrer og efterfølgende dannede regering - med DF som støtteparti - har derfor vakt alvorlig bekymring udenfor Danmarks grænser. Danmark har i dag en borgerlig offentlighed, der er en af de mest xenofobiske og reaktionære i Europa.

Dansk Folkeparti betegner efter sin seneste kongres i 2004 sig selv som et midterparti, men samtidig adskiller dets retorik i form og indhold vendt mod flygtninge og indvandrere sig ikke fra nazisternes retorik i 1930 erne vendt mod jøder. Partiet er dog ikke nazistisk. Det betjener sig blot af den samme hadske retorik og midler som nazisterne anvendte i 30 erne.

   «Det er alle patriotiske Danskeres pligt at stemme på Dansk Folkeparti, indtil vi får et bedre alternativ. Heil Hitler.»

   Indlæg på Dansk Fronts hjemmeside, gengivet i Politiken 19. december 2004.

Dansk Folkeparti indledte i foråret 2008 en kampagne vendt mod muslimske dommere, og foreslog efterfølgende at muslimer der søger dansk statsborgerskab skal «afsværge» dele af koranen. Partiets hetz mod muslimer fik en kreds af prominente danskere bestående af bl.a. tidl. statsminister Anker Jørgensen, tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, tidl. forsvarschef Kjeld Hillingsø og tidl. chefredaktør for Politiken Herbert Pundik til at indrykke en annonce i de fleste danske dagblade. Kredsen skrev bl.a.:

   «Det danske samfund har ikke siden trediverne oplevet tilsvarende hetz - og slet ikke fra et stor indflydelsesrigt parti». Åbent brev imod fjendtligheden, Information 8. maj 2008

Kredsens erklæring er den hidtil mest prominente sidestilling af Dansk Folkepartis forfølgelse af flygtninge og indvandrere med nazisternes jødeforfølgelser i 30 erne og 40 erne.
 
 
24.05-2008 | 23:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 01:18 af Bruce1
Shansen, måske jeg er en smule sexfikseret af og til, det kan jeg da gerne indrømme, jeg regner det nu for behageligere end at være islamist. Dog er jeg ikke sexist, som Steffen mener.
 
 
25.05-2008 | 01:20 af SLETTET SLETTET
---- >>> SarahA

" Du mener så ikke, at et tørklædeforbud er en begræsning for min udøvelse af min religion, men det mener jeg, at det er og jeg mener også, at det er en undergravelse af min religionsfrihed."

Det er da muligt at du mener det, men trods den omfattende tørklædedebat, mindes jeg ikke at selv Politiken har gravet en eller anden ekspert op der påstod at et forbud mod tørklæder var i strid med Grundlovens regler om religionsfrihed.

"Religionsfrihed er jo ikke alene retten til at have sin tro i skjul, men også at kunne vise, at man tilhører den tro uden at blive begrænset. Det synes jeg da er en essentiel del af religionsfrihed, mener du ikke også, at det er?"

Hvorfor er det nødvendigt at du eller andre skal belemre borgerne med dine og jeres private holdninger ?

Rockerne går også med rygmærker i fritiden for at markere deres tilhørsforhold.

Hvis der er nogen med tørklæder der mener deres virke bliver begrænset, så er det deres egne begrænsinger der sætter deres grænser.
 
25.05-2008 | 01:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 20:25 af Bruce1
Klogt af ham, han ved nok også om nogen at islamisternes tankegang er værre og mere grusom, end nogen nazisters handlinger nogensinde har været.
 
 
24.05-2008 | 20:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 20:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 20:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 20:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 20:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 20:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 20:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 21:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 21:06 af Jan Eskildsen
Ikke andet end anonyme indlæg. Her ser man, hvor ynkeligt dette forum er bygget op.

Men fjolseriet i mesalliancen fortsætter og de kommer aldrig tilbage, så længe tre personer ikke kan finde ud af at afstemme deres udtalelser.
 
24.05-2008 | 21:14 af Bruce1
Det er da klart Sahara-Sarah, man skal tit på afstand for at kunne se virkeligheden sådan lidt fra oven, det ville gøre dig godt at komme lidt væk fra det indelukkede islamiske miljø. Men muslimer kan måske f.eks. aldrig deltage i de der bytte job programmer man ser på TV? Du ved, en klassisk musiker skal lære at spille rock, eller omvendt osv, hvad med en muslim der skulle prøve at leve uden islam/ej bede på f.eks. Nordpolen? Kompromis er ukendt, og samarbejde kun på dine præmisser, det er derfor alt der bare srtinker af islam skubbes væk af moderne danskere. Selv af Khader, og nok derfor du er imod ham, han er jo ugudelig og frafalden .
 
 
24.05-2008 | 21:21 af SLETTET SLETTET
Jørgen Poulsen tilhører samme segment som Seidenfaden, Shansen, Fakkelrune, Peter Schülter og den slags selvcentrerede personager.
 
24.05-2008 | 21:22 af SLETTET SLETTET
"24. maj 2008 20:41 af  Kalundborgjyden

Jørgen Poulsen har læst for mange blog-indlæg fra Lady-in-red på avisen.dk.

Det er derfor hans udtalelser kommer til fremstå som totalt lallende og ude af trit med virkeligheden."

*LOOL* Ja, eller læst for meget i Politikens lumre blogs.

Han burde se at komme væk fra skærmen og ud i den virkelige verden :-]]]]
 
24.05-2008 | 21:31 af Morten Olsen
Rigmandsalliancen taler med store ord, de vil åbenbart have lidt opmærksomhed før lukketid. For lukketiden nærmer sig, ingen tvivl om det.
 
 
24.05-2008 | 21:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 21:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 21:36 af SLETTET SLETTET
-- >24. maj 2008 20:58 af  SarahA

Der er givet folk der hader nogen som dig.

De fleste tager dog ikke afstand til personer, men de chauvinistiske og propagandisytiske ytringer der kommer fra islamister og andre retstruende muslimer der kræver at VI i DANMARK underlægger os jeres sygelige ideologi og krav om særbehandling.

Det kan være at du oplever folk der støtter dig.

De fleste er dog enten bundnaive eller afsporede, så lad dig ikke forblænde.

Som jeg en gang allerede har sagt til dig. Det her er Danmark og hvis du synes dit tørklæde giver dig begrænsninger, så smid det eller flyt tilbage der hvor du og din familie kommer fra, siden du har så meget imod Danmark og andre vestlige demokratier.

Jeg er så træt af at høre på dig og dine ligesindedes fremmedhad !
 
24.05-2008 | 21:39 af SLETTET SLETTET
"24. maj 2008 21:33 af  Kalundborgjyden

@Christian LL:

Ja, og se Shansens indlæg ovenfor. Magrethe Hansen er nok skuffet over jeg ikke nævnte hende i min kommentar kl. 20:41."

At læse Shansen er som at læse FakkelRune der tidligere har foreslået at indvandrene" bevæbner sig (mod danskerne) - Ikke omvendt, selvom man ikke behvøver at være statistiker for at se hvilken vej volden går.

Se også hvor tavse Shansen & konsorter blev i tørklædesagen efter den internationale støtte til forbuddet.
 
24.05-2008 | 21:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 21:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 22:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 22:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 22:31 af Rasmus Jarlov (K)
Jørgen Poulsen er fuldstændigt ude af proportioner. At sammenligne et demokratisk og fredeligt politisk parti med nogen af historiens værste massemordere er helt til grin. Debatniveauet kan næppe blive lavere.
 
 
24.05-2008 | 22:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 22:35 af Erik Willumsgaard
@SarahA

Godt gået, hele vejen!
 
 
24.05-2008 | 22:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 22:43 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 22:45 af Jørgen Mikkelsen
Så fortsætter klovneriet i NA. Den ene siger et, den anden det modsatte! Var det ikke en idé at søge job i et lille lokal cirkus i stedet?

Det undre mig ikke, at der kommer markante og chokerende udmelding fra Ny Alliance og især Jørgen Poulsen! Det handler om partiet Ny Alliances overlevelse! Hvad skal de dog finde på, når nu vælgerne har forkaste det de forløbig er kommet rendende med? Så må der prøves nyt! Har man ikke andet i posen kunne man forsøge et kamikaze angeb! Mon ikke mere Jørgen Poulsens angreb skal ses sådan?

Hvis vi seriøst skal forholde os til Jørgen Poulsens udmeldinger om at drage paraleler til tredviernes jødeforfølgelserne. Så lad os for en stund lige se på om jøderne er sammenlignelige med muslimer.

Det første vi må have frem er hvor mange selvmodsbomberere kan vi finde hos jøderne!

Hvor mange har sat verden i brand fordi vi har tegnet en tegning af jødernes gud?

Hvor mange af jørderne er rejst ud i verden og har forlangt at verden skulle rette ind efter dem?

Skal vi drage den sammenligning som Jørgen Poulsen kommer med må vi da sikre os at udgangspunktet er det samme! For mig at se er udganspunktet slet ikke det sammen! Og derfor kører hans argumentation allerede fra starten i grøften før vi overhovedet er nået til næste punkt.
 
 
24.05-2008 | 22:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:21 af Bruce1
Sarah, hvad synes du om alle de kortskørtede lårsvingere i Melodi Grand Prix et, er det uacceptabel underlødig underholdning for en pæn ung muslimsk pige, og burde alle disse ludere  optræde med slør og burka istedet? :-D
 
 
24.05-2008 | 23:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:27 af Bruce1
Sarah, det er muligt at du bare udnytter din grundlovssikrede ret til din religion, men hvad gør man når en religion stiller uopnåelige og uacceptable krav i samfundet? -Det er der jo mange der mener islam netop gør, da bliver det da et problem at udleve denne tro, der kan med andre ord (trods religionsfriheden) være visse religioner der er for ekstreme og dermed kommer på kollisionskurs med accepterede normer. Skal man så alligevel bare have lov til hvad som helst?
 
 
24.05-2008 | 23:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:35 af SLETTET SLETTET
--->>>"24. maj 2008 21:57 af  SarahA

Christian

Jeg kræver da ikke andet end mine danske grundlovssikrede rettigheder."

Og hvad mener du så med det ?
 
24.05-2008 | 23:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:47 af Henrik Clausen
Tyndt af Jørgen Poulsen. Som medlem af NA burde han da som nogen være klar over grunden til at hans egen partiformand Naser Khader lever under politibeskyttelse.

Utroligt at han ikke kan tage sig sammen og rose dem, der kritiserer totalitære religiøse ideologier. Hvad i alverden gavner det ham at beskylde den slags folk for nazi-sympatier?

Jeg har ingen sympati tilbage for Jørgen Poulsen.
 
 
24.05-2008 | 23:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.05-2008 | 23:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:07 af Henrik Clausen
Shansen, jeg mener bare at Jørgen Poulsen står i første række til at vide, at DF har ret i sin kritik af islam og islamiske fundamentalister.

Mange mener åbenbart, at nazi-lignende retorik, herunder jødehad, er OK, blot den kommer fra islamister. Jeg er uenig.
 
 
25.05-2008 | 00:12 af Henrik Clausen
Shansen, nok er jeg indtil nu ikke imponeret af hverken din viden eller din debatstil. Men du burde da være klar over, at islamister har truet Naser Khader på livet så mange gange, at han har permanent politibeskyttelse? Kan det virkelig være forbigået din opmærksomhed??
 
 
25.05-2008 | 00:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:19 af SLETTET SLETTET
--->>"24. maj 2008 23:41 af  Shansen

"

24. maj 2008 23:35 af ChristianLindhardtLarsen

--->>>"24. maj 2008 21:57 af  SarahA

Christian

Jeg kræver da ikke andet end mine danske grundlovssikrede rettigheder."

Og hvad mener du så med det ?"

Hvor ynkeligt Christian kender åbenbart ikke den danske grundlov.

Men skal spørger en pige på 17 efter ordlyden.

Har du ikke gået i skole lille Christian ? "

Hvad så Trunte - Kan SarahA ikke svare for sig selv, eller skal hun have hjælp af den berygtede mamma Shansen?
 
25.05-2008 | 00:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:21 af SLETTET SLETTET
--->>> "24. maj 2008 23:42 af  SarahA

Christian

Hvad forstår du ikke med den sætning? Hvad jeg mener med "grundlovssikrede rettigeder"? Ja men jeg mener den personlige frihed, religionsfriheden, forsamlingsfriheden, ytringsfrihed...hvad ellers?"

Nå og ?

Hvad har det med sagen at gøre? Der er ingen der krænker din religionsfrihed.

Du må være mere specifik når du kommer med den slags anløbne angreb.
 
25.05-2008 | 00:22 af SLETTET SLETTET
"24. maj 2008 23:53 af  Shansen

@SaraA

Lad lille Christian selv slå op i Grundloven han kender åbenbart ikke ret meget til ordlyden i den."

Fedesen Shansen, jeg kender skam godt ordlyden i Grundloven.

Gør du ?
 
25.05-2008 | 00:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:27 af SLETTET SLETTET
"25. maj 2008 00:23 af  SarahA

Christian..jeg har svaret på dit spørgsmål. Shansen kommenterede bare dine grundlovs-kompetencer."

Det er dig jeg stiller spørgsmålet til men hvis ikke du kan svare er det okay.

Shansen er ligegyldig i denne sammhæng.

Kom så svar - hvilke Grundlovssikrede rettigehder kræver du som ingen vil give dig eller tage fra dig?
 
25.05-2008 | 00:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:39 af SLETTET SLETTET
-->>>"25. maj 2008 00:30 af  SarahA

Christian

Du vil have eksempler. Du har tydeligvis ikke fulgt med i debatten. Et eksempel er denne her store debat vi har nu, nemlig diskussionen om tørklæde. Et tørklædeforbud er da en begrænsning i min religionsfrihed."

Nej, det passser ikke. Der er ingen der tvinger dig til at ændre religion eller lignende, men relgionsfrihed betyder ikke at den enkelte borger bare kan sætte reglerne for sin adfærd og virke i samfundet.
 
25.05-2008 | 00:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:46 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:47 af SLETTET SLETTET
-->>25. maj 2008 00:41 af  Shansen

Snøft lille Christian er vist blevet sur (Snøft) siden han spammer på livet løs herinde og bliver personlig frem for saglig i sin argumentation.

Tag dig en tudekiks bette Christian og smut i seng, i morgen skal du vist i gang med at læse grundloven (Kan du læse ? )

Personlig? Næ, det er da dig, trunte der startede :-]]

Om SarahA - Ja, hun er på dit niveau. Lirer de sædvanlige indholdsløse fraser af, men som du siger, hun er kun 17 år, så det kan da være hun bliver klogere :-]]
 
25.05-2008 | 00:47 af Bruce1
De letpåklædte damer i Grand Prix et er netop et udmærket eksempel, på hvor meget underdanige muslimer er ude af trit med nutiden. Faktisk var sådanne lårsvingere også hverdag i Mellemøsten, før Khomeinis sindssyge tog overhånd. Jeg gad godt se hvordan flinke muslimske piger fester, i rundkreds med tørklæde og halalchips? Det lyder hyggeligt og festligt.:( Sarah, kan I ikke selv se hvor Middelalderlig en opførsel det er?
 
 
25.05-2008 | 00:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 00:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 01:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 01:43 af SLETTET SLETTET
--->>>25. maj 2008 01:28 af  SarahA

Christian

Politiken har sikkert ikke gravet en ekspert frem, fordi det er så åbenlyst, at begrænser man nogle mennesker i at udøve deres religion, så er det da et brud på religionsfriheden. Det er da meget simpelt, så vi behøver ikke en ekspert, der skal stå og skole os i det, når vi allesammen ved det."

Nej, vi "ved" det ikke allesammen, fordi det passer ikke. Du kan tro på hvem du vil.

Det er ikke en krænkelse af Grundloven *LOL*.

Men når det nu er fastslået, svarede du ikke på hvorfor andre skal belemres med jeres tørklæder. Åbenbart ikke kun på gaden men også i en retssal som dommer. Har du ingen pli og anstændighed ????
 
25.05-2008 | 01:45 af Bruce1
Sarah, hvad gør en muslimsk kvinde hvis hendes kommende mand ikke er tilfreds med hvad han finder under brudens tunge sorte kjole? Har du tænkt på det, om det ikke var smartere at man som par kendte hinanden inden man blev gift?
 
 
25.05-2008 | 01:56 af SLETTET SLETTET
-->>25. maj 2008 01:45 af  Bruce1

SarahA findes det tosset med kvinder der er tilhyllede derhjemme overfor deres mand (selvom de er muslimer - hun sagde vist de var vanvittigede eller tossede). Det samme gælder ikke når det der andre der skal se på vederstykkelighederne. Så er det ikke tosset.
 
25.05-2008 | 04:06 af Rasmus Jarlov (K)
Shansen:

"Desuden er det pinligt at se dig støtte rabiate DFer herinde, har du glemt dine konservative værdier ?"

Jeg har ikke forsvaret DF s holdninger. Jeg siger blot, at det er helt ude af proportioner at sammenligne et fredeligt demokratisk parti med nogen af historiens største massemordere. Det er en ret banal pointe, som de fleste burde kunne tilslutte sig.

Jeg gider ikke svare på dine personangreb. Den slags debatter interesserer mig ikke. Det håber jeg er ok med dig.
 
 
25.05-2008 | 04:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 07:50 af Frika Delle
Lad os nu ikke glemme, at Pia Kjærsgaard er en våbenkriminel personage, der har domme for, at hun må kaldes racistisk og for landsforrædder, og som i øvrigt omgås med andre krimineller DF er.
 
 
25.05-2008 | 07:57 af Frika Delle
@ Rasmus Jarlov (K)

DF s konstante læggen muslimer for had - og nu også sikher (sikkert fordi en sikh har optrådt i en Politiken t-shirt), minder da i den grad om nazisternes læggen jøder for had. Og nej, DF er ikke massemordere - det var nazisterne jo heller ikke i begyndelsen, det var først, da de virkelig fik magt. Men de mange racismedomme til DF s medlemmer må da bekymre.
 
 
25.05-2008 | 08:38 af Gonzo Gonzo
Jørgen Poulsen er ikke min type, men jeg er alligevel enige med ham.

Det han siger, er hvad man hører menigmand tale om i hverdagen.

Det er desværre sådan at politikerne ikke tør eller vil sige deres mening mere.

Se på Lars Løkke sagen, alle kan se at manden har gjort meget forkert, men politikerne holder hånden over ham da han er venstres kronprins.

i dag er det sådan at man ikke kan tage politikernes udtagelser alvorligt, da de siger det der passer sig bedst for dem på nuværende tidspunkt
 
25.05-2008 | 09:27 af Carsten Thrane
Sådan går det når man sætter politiske amatører til at lege poltikere

Hvorfor sætter de ikke alle deres stjernespindoktorer til at gennemlæse talerne

Landsmødet som skulle være en new beginning igen igen er nu også en skandale ligesom alt muligt andet i det parti

Det som så også bekymrer mig ved Jørgen Poulsens udtalelser er at han mpå have haft samme følelser for DF pressen og danske udlændinge poltik da han styrede RødeKors.

Og Røde Kors(red+) var jo en aktiv spiller ifht indvandring. Red+ gik helt klart halalhippernes ærende, red+ var muslimernes nyttige idioter under Poulsen regimente.

Red+ skal være neutral, men red+ var ikke neutral i 90ernes indvandringspolitik og red+ tjente måske penge på den liberale indvandringspolitik.

Poulsen bor i danskerghettoen Rungsted, han skulle prøve at bevæge sig ind i nogle af de rigtige ghettoer i DK.Der går sikkert ikke længe før sådan en gammel stodder bliver overfaldet af nogle muslimske drenge.

Jeg kan måske accepterer at en veluddannet dommer har et muslimsk tørklæde på, men jeg håber aldrig at der kommer dommere i DK med Ny Alliance emblem på.
 
 
25.05-2008 | 09:58 af Denfjerde
Tørklæde Sahra!

Hver eneste gang du ser et indlæg der ikke passer dig kan vedkommende bare forlade landet!

Hvad med om du selv hoppede ud i sandkassen altså flyttede til Mohammidanien og blev der!!!

Hvis ikke må¨du tåle debat formen uden at være flabet!!!
 
25.05-2008 | 10:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 10:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 10:48 af egon legaard
Er det ikke lidt for ynkeligt at se Khader hæsblæsende søge at overhale DF, Venstre og Konservative højre om ? Jørgen Poulsen har jo ret, men sandheden er som bekendt ilde hørt.
 
 
25.05-2008 | 11:06 af johanne
Naser Khader kan godt se at Jørgen Poulsen spolerer NA s muligheder på den politiske scene og at Jørgen Poulsen har tunnelsyn.

Jørgen Poulsen drejer fokus væk fra at vi i Danmark har politikere, journalister og tegnere (bl.a. Kurt Westergaard), der får trusler fra fundamentalistiske islamister så de må leve med politibeskyttelse døgnet rundt. Det er et stort problem for demokrati og ytringsfrihed.

Disse trusler må og skal politikere forholde sig til og det gør DF f.eks.
 
25.05-2008 | 11:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 11:39 af sasha renate
Shansen

Hvorfor argumenterer du med sådan en provokerende og fjendsk stil??? Sådan en tone lægger du altid for dagen har jeg bemærket selvom jeg endda aldrig har debateret med dig, føler du dig presset herinde? Eller er du bare en meget bitter kvinde? Kunne du helt ærligt ikke repræsentere dine holdninger på en mere sober måde?

Det er ikke fordi jeg ikke gerne ser du deltager herinde, det kunne bare være mere klædeligt hvis du var lidt mere saglig... Hvor gammel er du egentlig??? Din retoriske stil leder tanken hen på SarahAs alder...
 
25.05-2008 | 12:07 af Danske-A
Jeg er modstander af de fremmede muhamedaneres kolonisering af Danmark. Danmark er danskernes land - i nu. Gør dette standpunkt mig til nazist, ja, så kan jeg vel leve med det.
 
25.05-2008 | 13:36 af aladin
......Med fare for, det slettes af "slette-patruljen!!!!!!!!!!!! ::--((

Er der ikke noget om, at "nasse-karlen" modtager nødhjælp fra jørgen poulsen????

Så burde han da sørge for, at der falder mere af til ham og partyet...........

Ellers er det ikke ordentlig radial-politik........

Med ønsket om en fortsat god søndag.

Aladin > uden lamperøg........ ;-D
 
25.05-2008 | 14:59 af Inge Christensen
Jørgen Poulsen har jo ret, jeg har svært ved at se forskellen, på nazisternes propaganda og DFs. Hvorfor er det mon kun DF, der har ret til at sige det, de mener er sandheden. Det skulle vel ikke være pga taburetklister hos resten af Folketinget.
 
25.05-2008 | 16:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 16:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 18:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 21:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 21:20 af Torben Petersen
Joh-how! Der findes også mennesker der vil forsvare pædofile, mordere, voldtægteforbrydere og andet godtfolk. Sådanne kaldes under een hat for forsvarsadvokater

Her i tråden har vi sandelig da repræsententer for hvem virkekligheden er underordnet det intellektuelle bardutspringeri. Vi indtager det ledige standpunkt: Ikke nødvendigvis fordi det er rigtigt - men fordi vi kan .

Vorherrebevares!

Vor civilisations mentale og moralske bundskrab florerer sandelig i trådene her: Og jeg skal naturligvis med det samme indrømme, at de er i deres gode ret til at gøre det.

Men tro dog for fanden ikke at det kan foregå uimodsagt, venner!
 
 
25.05-2008 | 21:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.05-2008 | 23:09 af Torben Petersen
Aleph

Jeg mener at kunne sammenstykke en lidet flatterende karakteristik af dig og din determinerede målsætning, fra de debatter du hidtil har deltaget i.

Jeg skal undlade her i tråden at udbasunere din mangel på historisk forståelse, dine pseudo-intellektuelle verbale overfald på islams kritikere, og din i øvrigt grundlovsstridende holdninger til snart sagt hvad-som-helst.

Holdninger som allerede Den Europæiske Mennsekeretsdomstol (Refa Patisi-dommen fra 2001) for længe siden har taget entydigt afstand fra...

At være så ordrig og tillige perfid som du gennemgående er, Aleph, vidner om enten diagnosticeret uangribelig dumhed, eller person-selvovervurdering som enten påkalder sig snarelig behandling, eller endeløse modsigelser.

Må du, Aleph, og resten af dine islamiske massepsykotiske tvangstanker lide en stille afgang i det museum, placeret i skammekrogen i den menneskelige udviklingshistorie, hvor tankegodset retteligt hører hjemme.

Tak.

Ytrihgsfrihed betyder ikke nødvendigvis at skulle ytre sig. Og med den åndelige habitus du overalt udstråler, ville en pause på mange måder være velfortjent. Hos Nyhedsavisens læsere og hos  - ja, såmænd - ethvert andet civliiseret, dannet og udviklet, selvstændigt tænkende individ.

Lad nu være med, Aleph, at tro du kan løbe os trætte, hvilket hidtil har synes at være din hensigt. Dit evindelige menneskeretefornægtende apartheid-projekt vil forblive genstand for kritik, så længe som Prefoten Mehammud lever i tankegodset hos de tvangsindrullerede tumper, kaldet muslimer.

Husk det.
 
 
25.05-2008 | 23:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.05-2008 | 18:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.05-2008 | 18:56 af Thomas Proctor
Khader er en ideoligisk analfabet og en idiotisk levebrødspolitikker.

Fascisme som reaktionær borgerlig bevægelse med bred folkelig appel opstod i Europa mellem 1. og 2. verdenskrig. Der dannedes fascistiske partier i alle lande med klar gensidig efterligning, og i en række lande fik disse partier tilstrækkelig tilslutning til at give dem indflydelse.

http://avisen.dk/blogs/esp22/hoejrefloejen-respektere-aldrig-respekteret-demokratiet-250108.aspx

Myten om den demokratiske højrefløj

Den ideologi-bærende historieforfalskning bag myten om den demokratiske højrefløj og den udemokratiske venstrefløj er historien om borgerskabet og de borgerlige partier som en vedvarende og stærk demokratisk kraft i den europæiske udvikling, koblet sammen med en forglemmelse eller ligefrem benægtelse af den lange og stærke demokratiske tradition i den vesteuropæiske arbejderbevægelse og socialisme. I dag, hvor alle gerne vil fremtræde som demokrater, er det værd at erindre sig, at demokrati faktisk er tilkæmpet og at udfaldet af denne lange historiske kamp længe var uvis. Der var nogle, der var for demokrati og pressede på for at få valgretsudvidelser og andre rettigheder, og der var omvendt meget længe stærke politiske og sociale kræfter, der kæmpede imod sådanne demokratiudvidelser.

Det er netop denne lange historiske kamp i Vesteuropa om demokratiudvidelse, der mere end noget andet konstituerer skellet mellem højre og venstre. Højre var imod, Venstre for. Dette er det generelle billede. Bismarcks taktisk bestemte indførelse af almindelig valgret til den tyske Rigsdag ved rigsgrundlæggelsen i 1870/71 og Gladstones og Disraelis ligeledes taktisk motiverede valgretsudvidelser i England i 1867 og 1885 nuancerer billedet, men ændrer det ikke afgørende.

I stort set alle europæiske lande pressede den socialdemokratiske arbejderbevægelse årti efter årti på for valgretsudvidelser og andre demokratiske rettigheder, og omvendt bekæmpede den politiske højrefløj og de bedre stillede sociale lag sådanne udvidelser. Den gamle agrare overklasse var så at sige overalt i Europa den stærkeste sociale kraft mod demokrati. Arbejderne var omvendt den stærkeste sociale kraft for demokrati. Det nye bourgeoisi var nogle steder for demokratisering, andre steder imod. Det samme gælder middelklasserne.[iii]

Bønderne blev i Skandinavien i løbet af mellemkrigsperioden vundet for en demokratisk alliance med arbejderne i byerne, en alliance som igen blev det sociale grundlag for demokrati, velfærdsstat og socialdemokratisk hegemoni. I Centraleuropa, derimod, indgik bønderne i en alliance med byernes middelklasser mod arbejderne. Dette blev det sociale grundlag for fascistiske regimeformer og en autoritær variant af korporatisme.[iv]

Gennem hele anden halvdel af det 19. århundrede og i tiden op til 1. verdenskrig drejede den europæiske demokratikamp sig især om valgretsudvidelser. I de fleste europæiske lande forsøgte både konservative og liberale længe at udelukke arbejderne fra valgret. Begrænsninger i valgret og valgbarhed var imidlertid ikke de eneste midler i højrefløjens lange historiske kamp mod demokrati. Andre midler og strategier var etableringen af tokammersystemer, hvor det kammer, der udgik af den mest begrænsede valgret, skulle modvirke det mest folkeligt baserede kammers indflydelse, særlige garantier for ejendomsretten, fravær af parlamentarisme, indskrænkninger i arbejdernes organisations- og forsamlingsret o.s.v.[v]

Denne udvikling kender vi også fra den danske historie. I 1848-49 blev der ikke, som mange fejlagtigt tror, indført almindelig valgret i Danmark. Ud over den gængse udelukkelse af kvinder var tjenestefolk og tyende, folk der modtog fattighjælp o.a. udelukkede. Omkring en fjerdedel af den voksne mandlige befolkning var i 1870 erne og 80 erne udelukket fra valgret.[vi] Endda var valgretten mere udvidet end i mange andre europæiske lande, og da bønderne på Præstø egnen dristede sig til at vælge en almindelig væver til rigsforsamlingen i stedet for en af de nationalliberale professorer, vakte det stor forargelse og valget blev omstødt.[vii] I 1860 udtalte den nationalliberale leder Orla Lehmann, at magten bør ligge hos de begavede, de dannede, de rige". [viii] Efter 1864 forenede borgerskabet og de nationalliberale sig da også med godsejerne i partiet Højre, der bekæmpede almindelig valgret, parlamentarisme og demokrati. Det blev bønderne og arbejderne og deres partier, Venstre og Socialdemokratiet, som i Danmark tilkæmpede parlamentarismen, der blev realiseret i 1901, og Socialdemokratiet og De Radikale, der mod de øvrige partiers modstand eller tøven kæmpede for almindelig valgret, der blev gennemført i 1915. [ix]

Det afgørende europæiske gennembrud for demokrati kom først under og umiddelbart efter 1. verdenskrig, og de nyetablerede demokratier blev som bekendt i mange lande kun en kort episode, inden de i løbet af 20 erne og 30 erne blev afløst af højreautoritære eller fascistiske regimer. Den borgerlige højrefløj i Europa havde bestemt ikke glemt de anti-demokratiske holdninger fra før 1914. Tværtimod.

Fascismens fascination

Overalt i Europa kom fascismen til magten ombølget af velvilje og sympati fra de traditionelle magteliter, de øverste sociale lag samt de borgerlige partier i de pågældende lande. Og omvendt var det først og fremmest arbejderbevægelsen, der kæmpede mod fascismen. Liberalisterne var stort set fraværende i denne kamp, hvis de da ikke, som i Tyskland og /strig, ligefrem var sivet over til fascismen. Og dette gjaldt i endnu højere grad de central- og sydeuropæiske konservative. Støtten ovenfra" til fascismen/nazismen strakte sig lige fra økonomisk bistand over aktiv eller passiv støtte til politisk accept og støtte, herunder inddragelse i regeringsforhandlinger og -koalitioner. [x]

I Italien indgik fascistpartiet f.eks. allerede ved parla-mentsvalget i foråret 1921 i en borgerlig fællesli-ste, og den meget omtalte march mod Rom" i oktober 1922 var en ren farce, en ydre kulisse, hvor det afgørende var det magtspil, der fandt sted bagved og som førte Mussolini til magten med den traditionelle elites accept og støtte. Også de italienske liberalister accepterede fascismens magtovertagelse. Den regering, der blev dannet, var en bred national" regering, hvor fascistpartiet besatte cirka halvdelen af posterne, medens den anden halvdel blev besat med folk fra de øvrige borgerlige partier. Den traditionelle politiske elite - herunder igen de liberale - støttede også gennemførelsen af Mussolinis valglov i 1923 og optrådte sammen med fascistpartiet på den nationale liste" ved parlamentsvalget i 1924. [xi]

Samtidig med at de traditionelle eliter og konservative og liberale politikere hjalp fascismen til magten rasede nede i bunden af det italienske samfund den fascistiske terror mod arbejderbevægelsen - ofte her med velvillig bistand og forståelse fra såvel myndighedernes som de lokale sociale eliters side. [xii]

I Tyskland optrådte Nazipartiet og SA allerede i oktober 1931 ved et stævne i Harzburg side om side med Hugenbergs konservative tysk-nationale parti, Stahlhelm"-organisationen og en række andre højreorienterede og reaktionære veteranorganisationer og forbund samt fremtrædende personer fra junkerklassen, det gamle militær og industrien.[xiii] Kort efter, på et møde i Düsseldorf i januar 1932 med fremtrædende industrifolk, fik Hitler for alvor åbnet op for betydelige økonomiske bidrag fra den tyske industri. Man har i forskningen diskuteret omfanget og betydningen af storindustriens økonomiske støtte til Hitler. Den politiske og moralske støtte og accept var dog måske nok så vigtig. I sammenhængen her kan vi imidlertid notere os, at det aldrig var socialister eller kommunister, der modtog en sådan økonomisk støtte, og de blev sandelig heller ikke mødt med politisk accept og moralsk støtte endsige inddraget i de regeringsforhandlinger, der fandt sted i den sidste periode af Weimarrepublikkens eksistens. Det gjorde derimod nazibevægelsen.

Samtidig var de tyske liberalister i store flokke vandret over til nazismen, og ved de sidste valg i Weimar-republikkens historie var der kun 1% af vælgerne der stemte liberalt (eller 3% hvis vi medregner Folke-partiet", hvilket i sig selv er noget tvivlsomt). Bortset fra tilbageværende små grupper af liberale demokrater og Zentrum-politikere var det stort set kun den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der tog kampen op mod den frembrusende nazisme. Kommunisterne var ikke fraværende fra denne kamp, men gik dog mere op i at bekæmpe socialdemokraterne.

Selve magtovertagelsen" foregik som en lang proces præget af talrige intriger fra og med von Papens regeringsovertagelse i juni 1932 til den endelige overdragelse af kanslerposten til Hitler den 30. januar 1933, en proces hvor skiftevis von Papen, Kurt von Schleicher og en indflydelsesrig kreds omkring den aldrende præsident Hindenburg spillede hovedrollen. Selve regeringen, der blev dannet den 30. januar 1933, var en fælles-regering af nazipartiet og det konservative tysk-nationale parti der besatte 8 ud af de 11 ministerposter.

I /strig udgjorde den fascistiske Heimwehr-bevægelse den yderste højrefløj af en samlet borgerlig bevægelse for destruktion af den demokratiske republik, der var blevet oprettet i 1918. Bevægelsen stod for tilbagerulningen af de sociale reformer, som socialdemokraterne havde fået presset igennem i perioden 1918-20, samt for nedkæmpelsen af arbejderbevægelsen. Fra foråret 1932 var Heimwehr med i regeringen og efter Dollfuss kup i marts 1933 smeltede det store kristeligsociale parti sammen med Heimwehr og andre grupper i den klerikalfascistiske Fædrelandsfront". Hvad liberalismen angår, så var de liberale i /strig simpelthen fraværende fra den politiske scene. Den socialdemokratiske arbejderbevægelse måtte stort set helt alene slås for demokrati.[xiv]

Imens overklassen og de borgerlige partier hjalp fascismen til magten rasede rundt omkring i Centraleuropas byer og ude i landdistrikterne hele perioden igennem terroren mod arbejderbevægelsen. Den fascistiske terror var ikke kun rettet mod jøderne. Dette kom som bekendt i rigeligt mål senere, men oprindeligt var terroren rettet primært mod arbejderbevægelsen, ikke mindst, i øvrigt, mod den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Noget som er godt og grundigt fortrængt i den nutidige bevidsthed og debat.

Og efter magtovertagelsen sikrede fascismen overalt den private ejendomsret til produktionsmidlerne og styrkede kapitalejernes og agrararistokratiets magt. I Tyskland blev strejker forbudt, fagforeningerne blev opløste og førerprincippet knæsat i virksomhederne, og i Italien dækkede klasseharmoniideologien og det korporative princip over det forhold, at medens arbejdernes frie organisations- og strejkeret var ophævet, så forblev arbejdsgivernes organisation og magt intakt. Samtidig befolkedes de første KZ-lejre med socialdemokratiske og kommunistiske arbejdere.[xv]

Med i billedet hører også de kæmpeprofitter som førende dele af tysk erhvervsliv hjemtog under krigen, blandt andet under udnyttelse af udenlandske slavearbejdere og KZ-fanger i virksomhederne. Jo, der var al mulig grund til, at den sociale og politiske elite og store dele af den borgerlige opinion kunne se med stor sympati på fascismen. Man kan her tale om en veritabel fascismens fascina-tion" og denne fascination var udbredt over hele Europa.

Den fascisme der blev hjulpet frem til magten af overklassen og den politiske højrefløj i lande som Italien, Tyskland, /strig og Spanien udøvede nemlig sin terror mod arbejderbevægelsen til akkompagnement af udbredt jubel og slet skjult skadefryd fra den øvrige europæiske højrefløj. Generelt var sympatien for fascistiske ideer og holdninger udbredt, idet de ofte flød sammen med forud eksisterende højreautoritære opfattelser og holdninger. Lad os som eksempel tage nogle stemninger og opfattelser på den danske højrefløj.

I 1933 erklærede den unge konservative, senere KFP-folketingsmand Poul Hjermind sin sympati for nazismen: Vi nægter ikke, at vi i adskilligt sympatiserer med nationalsocialismen, thi vi unge forstår vore jævnaldrende i Tyskland, og havde vi været tyskere, ville vi vel næsten alle have stået i de brune bataillo-ner." [xvi] Og den senere konservative folketingsmand, politiske ordfører og udenrigsminister i VK-regeringen 1950-53, Ole Bjørn Kraft proklamerede rent ud folkestyrets fallit: For mig er der ingen tvivl om, at folkestyret i sin nuværende form har levet sin længste tid, også i lande, hvor der endnu ikke har været gjort større bestræbelser på at ændre den." [xvii] Hans bog fra 1932 var da også en veritabel hyldest til fascismen.[xviii]

Også nazismens og fascismens offentlighedsformer blev kopierede. På et KU-stævne i Kolding i juli 1933, hvor KU s landsformand Jack Westergaard proklamerede det liberalistisk-parlamentariske systems fallit udspandt der sig følgende sceneri: Som en efterligning af Hitlers og Röhms brune SA tropper, havde KU under ledelse af ingeniør Hollbøl etableret S.T.afdelinger. De brugte nazihilsen og paraderede i sorte støvler, spidsbukser og grønne skjorter..." [xix] Ledende KU ere foretog også studierejser til det fascistiske udland. Ole Bjørn Kraft havde for eksempel været på besøg i Italien, og Carsten Raft havde studeret propagandateknik i det sydlige udland. [xx] Ja, i sommeren 1933 havde to unge konservative studenterforeningspolitikere endda været på koncentrationslejrbesøg i Tyskland. Hør blot hvad de unge konservative studenter kunne berette: Ved vort besøg havde vi anledning til at besigtige en koncentrationslejr. Der var, som alle vegne, gennemført orden og punktlighed og selvfølgelig fuldt ud hygiejniske forhold. Mishandlinger så vi også. Det skete nu og da at en af de mere trodsige kunne hente sig lidt knubs - men hvad gør det?" [xxi]

På det tidspunkt, hvor disse to unge danske konservative besigtigede tyske KZ-fanger, som om de var dyr, havde naziterroren raset i måneder mod den slagne tyske arbejderbevægelse. Titusinder var blevet myrdede, mishandlede og torterede i fangelejre og SA-kaserner. Men det var jo kun arbejdere og oven i købet kommunister og socialdemokrater - så hvad gjorde det?"

Fascismens fascination var både kvantitativt og hvad indflydelse angår en langt større trussel i samtidens Europa end Stalinismens så opreklamerede fascination. Specielt tyder samtidige og senere beretninger på, at nazismen og fascismen i Europa havde ganske godt tag i den akademiske ungdom og blandt akademikere i det hele taget. Sammenlignet hermed var sympatien for kommunismen betydeligt mere beskeden, men den vakte opsigt, netop fordi den var så usædvanlig, afvigende" og omfattede en række betydningsfulde kulturpersonligheder.

De antidemokratiske holdninger og opfattelser og den udbredte sympati for fascismen i det europæiske borgerskab og i mange af de europæiske borgerlige partier fremstår ikke som nogen parentes i udviklingen, et skarpt brud i en i øvrigt ubrudt og genuin demokratisk tradition. Tværtimod: det europæiske borgerskab og de borgerlige partier var generelt og meget længe yderst ambivalente i deres forhold til demokrati. Mange var deciderede modstandere og bekæmpede i årevis enhver demokratisk udvikling.

Generelt i den europæiske udvikling var det den europæiske arbejderbevægelses kamp gennem årtier for almindelig valgret og bredt dækkende demokratiske rettigheder, kombineret med verdenskrisens vældige sociale mobilisering i de krigsførende lande og den sociale uro ved krigens afslutning, som for alvor banede vej for et demokratisk gennembrud. Hurtigt brød mange af de nyetablerede demokratier dog sammen igen under borgerlige lags og partiers højlydte jubel eller ligefrem aktive medvirken. Og hvor havde i grunden højrefløjen været henne i dag, hvis aksemagterne havde vundet 2.verdenskrig?

Det store hukommelsestab

I det store historiske perspektiv og generelt (med bemærkelsesværdige undtagelser som Gladstone og Disraeli i England eller Christmas Møller i Danmark) var det europæiske borgerskab og de borgerlige partier anti-demokratiske og den socialistiske arbejderbevægelse demokratisk. Højrefløjens aktuelle monopolisering af demokratisk sindelag og dens selvgode hetzen løs mod anderledes tænkende på venstrefløjen hviler på en sokkel af historieforfalskning, udeladelser, fortrængninger og fordrejninger.

Fortrængt og grundigt glemt er det europæiske højres århundredgamle kamp mod demokrati og omvendt den socialdemokratiske arbejderbevægelses lange kamp for netop demokrati og menneskerettigheder. Fortrængt er også højrefløjens sympati for og mange steder samarbejde med fascismen.

Demokratiet i Europa er et produkt af en lang historisk proces, hvor konservative og liberale partier længe kæmpede imod og i en periode endda lå under for højreautoritære og fascistiske strømninger i tiden.

Noter

[i] Se om de forskellige demokratiforestillinger og den europæiske kamp om demokrati bl.a. David Caute: The Left in Europe since 1789, London: Weidenfeld & Nicolson 1966,Geoff Eley: Forging Democracy. The History of the Left in Europe, 1850-2000 , Oxford University Press 2002, Dick Geary: European Labour Protest, London: Methuen 1981, Theodor Hamerow: The Birth of a New Europe , University of North Carolina Press 1983,David Held: Models of Democracy , Cambridge: Polity Press 1977, Gregory M. Luebbert: Liberalism, Fascism or Social democracy. Social Classes and the Political Origins of Regimes in Interwar Europe, Oxford University Press 1991, C: B. Macpherson: The Life and Times of Liberal Democracy, Oxford University Press 1977, Mark Mazower: Dark Continet. Europe s Twentieth Century, London: Penguin 1999, Arne Naes et al.: Democracy, Ideology and Objectivity, Oslo University Press 1956, Hans Rogger & Eugen Weber: The European Right, London: Weidenfeld & Nicolson 1965, samt Dietetrich Rueschemeyer, E.Stephens & John D.Stephens: Capitalist Development and Democracy, University of Chicago Press 1992.

[ii] Se for en kritik af denne myte om socialismen i Sovjetunionen: Curt Sørensen: "Myten om den socialistiske Sovjetunion og dens funktion i højrefløjens ideologiske univers" i Adam Holm & Peter Scharff Smith (red.): Idealisme eller fanatisme? Opgøret om venstrefløjen under den kolde krig, 2002, pp 113-143.

[iii] Se især Rueschemeyer & Stephens, Stephens op.cit.

[iv] Se især Luebbert op.cit.

[v] Se note 1.

[vi] Erik Rasmussen: Komparativ Politik, Bnd. 2, København: Gyldendal 1969, p 40.

[vii] Svend Thorsen: Folkets Veje gennem dansk politik 1849-1949, København: Fremad 1953, p 37.

[viii] Thorsen op.cit. , p 38.

[ix] Thorsen op.cit. , pp 46-142.

[x] Se generelt F.L. Carsten: The Rise of Fascism, University of California Press 1982, Martin Kitchen: Fascism, London: Macmillan 1976, Stein Ugelvik Larsen: Who Were the Fascists?, Bergen-Oslo-Tromsø 1980 og Hans Rogger & Eugen Weber (eds.): The European Right, London: Weidenfeld & Nicolson 1965.

[xi] Se for den italienske fascismes vej til magten, Adrian Lyttelton: The Seizure of Power. Fascism in Italy 1919-29, Princeton University Press 1973, Hugh Seton-Watson: Italy from Liberalism to Fascism, Cambridge Mass. 1963 og Angelo Tasca: Glauben, Gehorchen, Kämpfen. Aufstieg des Fascismus, Wien: Europaverlag 1969.

[xii] Se især Tasca

op.cit. samt klassikeren Alf Ahlberg: Spelet om Svart och Rött. Arbetarrörelsen och fascismen i Italien , Stockholm 1933

[xiii] Nazismens vej til magten i Tyskland og de traditionelle eliters og bedre stillede sociale lags velvilje og imødekommenhed er belyst i standardværker som William Sheridan Allen: The Nazi Seizure of Power. The Experience of a Single German Town 1930-35, London: Eyre & Spottiswoode 1966 ,Karl Dietrich Bracher:

Die Auflösung der Weimarer Republik, Villingen: Ringverlag 1955, Ian Kershaw et al.: Weimar: Why Did German Democracy Fail?

, New York: St.Martin s Press 1990, Hans Mommsen: Die verspielte Freiheit. Der Weg der Republik von Weimar in den Untergang 1918 bis 1933, Berlin: Propyläen Verlag 1989, Hans Mommsen:

From Weimar to Auschwitz Cambridge: Polity Press 1991 og Peter Stachura (ed.): The Nazi Machtergreifung, London: Allen & Unwin 1983. Uanset forskelle iøvrigt fremhæver de alle samspillet mellem den opstigende nazibevægelse på den ene side og de dominerende eliter og øvre sociale lag på den anden side.

[xiv] Se for den østrigske udvikling Gerhard Botz: Gewalt in der Politik, Attentate, Zusammenstösse, Putschversuche, Unruhen in Österreich 1918 bis 1934, München: W.Fink 1976, F.L. Carsten: Fascist Movements in Austria. From Schönerer to Hitler , London: Sage 1977, Alfred Diamant: Austrian Catholics and the First Republic, Princeton University Press 1960, Earl C. Edmonson:The Heimwehr and Austrian Politics , 1918-1936 , University of Georgia Press 1978, Charles A.Gulick: Austria from Habsburg to Hitler , vols.1-2, University of California Press 1948, Anson Rabinbach: The Crisis of Austrian Socialism. From Red Vienna to Civil War 1927-1934 , University of Chicago Press 1983 samt Curt Sørensen: "Historical Roots of Austrian Right Wing Politics" og "The Labour Movement in the First Austrian Republic: Theory and Practice of Austromarxism" i Leslie C.Eliason & Lene Bøgh Sørensen (eds.): Fascism, Liberalism and Social Democracy in Central Europe: Past and Present,Aarhus University Press 2002, pp 22-82 og pp 121-165

[xv] Se for Det tredje Riges politiske og sociale system bl.a. Martin Broszat: Der Staat Hitlers, München: Taschenbuch Verlag 1979,Ian Kershaw: The Nazi Dictatorship, London: Arnold 1993, Reinhard Kühnl: Der deutsche Faschismus in Quellen und Dokumenten , Köln: Pahl Rugenstein 1975 og Franz Neumann: Behemoth. The Structure and Practice of Nationa Socialism 1933-1944 , New York: Harper 1966.

[xvi] Poul Hjermind i Studium, 28/6 1933 - her citeret efter Tage Kaarsted: Radikal Ungdoms politiske historie", Tidens Tanker, nr.4, april 1961, p 28.

[xvii] Ole Bjørn Kraft i Studium, 24/5 1933 - her citeret efter Tage Kaarsted, op.cit., p 28.

[xviii] Ole Bjørn Kraft: Fascisme - Historie, Lære, Lov., København 1932.

[xix] Tage Kaarsted, op.cit., p 28.

[xx] Erik Jensen: Mellem Demokrati og Fascisme, Odense 1983, p 108.

[xxi] Tage Kaarsted, op.cit., p 29

ESP + ESP2
 
 
26.05-2008 | 19:17 af Thomas Proctor
 
 
26.05-2008 | 19:19 af Thomas Proctor
DF er absolut et fascistisk parti(naziparti):

http://avisen.dk/blogs/esp22/dansk-folkeparti-er-fundamentalt-udemokratisk-fascistisk-parti-180308.aspx

http://avisen.dk/blogs/esp22/hoejrefloejen-respektere-aldrig-respekteret-demokratiet-250108.aspx

Poul Schluters Søn, Peter Schluter:"Vælgerne skal vide, at partiet agitere for nazisme, rascisme og etnisk udrensning. Fremtrædende politikere som Pia Kjærsgaard, Søren Espersen, Louise Frevert og Mogens Camre står for en politik, der er dybt racistisk, og som læner sig tæt op ad nazisternes. Det er branduhyggeligt, for det svarer til, at vi har nazister siddende i Folketinget. Dansk Folkeparti stiller sig uden for demokratiets spilleregler. Det var nøjagtig det samme, nazisterne gjorde i 30´erne. Udskifter man ordet jøde med muslim. er der heller ikke forskel på deres politiske meldinger"

MVH

ESP
 
 
28.05-2008 | 17:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
OM AVISEN.DK | TIP REDAKTIONEN | ANNONCERING | BETINGELSER | KONTAKT OS
Avisen.dk ApS • Store Kongensgade 59B, 4.sal • DK-1264 København K • Tlf.: +45 27837130 • avisen@avisen.dk
CVR-nr. 31470021 • Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg • emborg@avisen.dk
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites