I kraftige vendinger kastede Ny Alliances folketingsmedlem Jørgen Poulsen sig ud i en verbal kamp mod ærkefjenden nummer et: Dansk Folkeparti.
Det skete på Ny Alliances første landsmøde, der finder sted denne lørdag på Djursland.
Fra talerstolen tordnede Jørgen Poulsen mod Dansk Folkeparti og sammenlignede partiets metoder med nazistisk propaganda.
- Vi oplever her i vores eget land et parti, der som led i enpartipolitisk propaganda, indrykker annoncer i danske aviser med danskedommere iklædt burka og med hammer i hånden. Vi oplever også en presse,som skulle forestille at være demokratiets vogtere, falde i næsegrusbeundring over håndværket bag propagandanummeret. Det ligner uhyggeligtden beundring for håndværket bag "Der ewige Jude" og andre af Goebbelsog Riehfenstahls filmiske værker, lød det fra Jørgen Poulsen ifølge dr.dk.
Han fortsatte sit angreb på Pia Kjærsgaard & Co:
- Et parti, som ikke viger tilbage for at udslyngenedværdigende bemærkninger om menneskers nationalitet, etnisketilhørsforhold eller dyrke hadet mod religiøse grupper med metoder, somgodt kan sammenlignes med de metoder, som blev anvendt mod jøderne itredivernes Tyskland.
Ikke overraskende blev Jørgen Poulsen bandbulle mødt af begejstring fra salen.