Det er pure opspind, at den tidligere Røde Kors-chef og nuværende folketingsmedlem for Ny Alliance skulle have krævet to millioner i fratrædelsesgodtgørelse.
- Jeg har aldrig - og kunne aldrig drømme om - at stille et sådan krav, som det nu bliver blæst ud. Aldrig i livet. Jeg fratrådte Røde Kors, og det ordnede vi i al almindelighed, siger Jørgen Poulsen til Jyllands-Posten.
Torsdag eftermiddag skrev Politiken på sin hjemmeside, at Jørgen Poulsen betragter sig selv som fyret som generalsekretær.
Det er væsentligt fordi, Jørgen Poulsen ved en fyring er berettiget til to års løn.
- Min kontrakt er helt enkel, at jeg ved en fyring har to årslønninger,
sagde Jørgen Poulsen til Politiken. han bekræfter overfor Politiken, at han og Røde Kors i øjeblikket er ved at forhandle en aftrædelsesordning på plads.
Det er endnu ikke lykkedes for Nyhedsavisen at tale med Jørgen Poulsen.