
Del på Facebook
JOURNALISTER
Maria Bendix Olsen
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Lærke Lytken
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
En lille gruppe ekstreme muslimer vil indføre såkaldte sharia-zoner i Danmark.
Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Det er den fundamentalistiske danske salafist-gruppe, som kalder sig "Kaldet til Islam", der nu, ifølge avisen, vil patruljere hele døgnet i det socialt udsatte boligområde Tingbjerg i København. Senere vil de gøre det samme andre steder i Danmark, lyder det.
I disse sharia-zoner vil salafisterne tage fat i de folk, der drikker, spiller og går på diskotek, da det ifølge dem er imod islam.
Hos Muslimernes Fællesråd, en paraply for flere muslimske organisationer, understreger talsmand Mustafa Gezen over for Jyllands-Posten, at salafisterne består af en meget lille gruppe af danske muslimer - men at de bør tages alvorligt.
Gruppen er ifølge Jyllands-Postens oplysninger bl.a. ledet af prædikanten Abu Ahmed. Han har været lærer for flere personer involveret i terrorsager i Danmark.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.