Hvis du vil have dine seks daglige stykker frugt i morgen, må du hellere skynde dig.
For bananer, appelsiner og pærer kan være de første varer, der bliver rømmet fra butikkernes hylder, hvis lastbilblokaden i danske havne, ved broer og grænseovergange fortsætter. Det oplyser Coop, der ejer blandt andet Fakta, Kvickly og Irma.
- Det er især frugt og grønt, der bliver et problem, fordi det kommer fra udlandet. Vi skal hen på eftermiddagen, før vi kan sige noget mere præcist, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør.
I første omgang er der altså ingen grund til at tømme supermarkeder for gær endnu.