En større redningsaktion er lige nu i fuld gang i Østersøen.
Mindst tre redningshelikoptere, skibe fra både Danmark og Tyskland og fra Kongsøre kæmper en kamp for at redde adskillige sømænd fanget på et kæntret slovakisk fragtskib.
Skibet kæntrede i farvandet mellem Rødby og Gedser, oplyser presseofficer hos Søværnets Operative Kommando, Klaus Randrup Rasmussen, til avisen.dk.
Ifølge de første oplysninger er mindst én sømand omkommet, mens tre er reddet af et russisk faretøj i nærheden. I alt var der 11 besætningsmedlemmer ombord på skibet, og de sidste syv er der foreløbig ingen oplysninger om.
- Vi har en formodning om, at de kan være fanget i skibskroget, siger Claus Winholdt, stabsvagt, Søværnet Operative Kommando til TV2 News.
Skibets skrog flyder med bunden i vejret, og det flyder tilsyneladende med vraggods i området. Der er tale om et slovakisk fragtskib kaldet Omer N, der ifølge hjemmesiden vesseltracker.com er 73 meter langt.