Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
En dag på sofaen med en god bog – med fuld løn - kunne blive virkelighed, hvis det står til fagforeningsformanden Dennis Kristensen, der erkender, at sygemeldte ikke altid er syge, men blot trænger til en fridag.
En dag på sofaen med en god bog – med fuld løn - kunne blive virkelighed, hvis det står til fagforeningsformanden Dennis Kristensen, der erkender, at sygemeldte ikke altid er syge, men blot trænger til en fridag. (Foto: Colourbox)

Forslag: Gratis omsorgsdag til dig

Orker du ikke at tage på job, så tag en gratis omsorgsdag, foreslår fagforeningsboss. Han er klar til opgør med begrebet 'sygefravær'

”Jeg mangler motivation og energi, så jeg kommer ikke på job i dag.”

Sådan et ærligt alternativ til en sygemelding kunne i fremtiden tikke ind på chefens mobiltelefon - hvis det altså står til social- og sundhedsassistenternes fagforeningsboss, Dennis Kristensen, FOA.

Han er positivt stemt overfor et forslag fra Ledernes Hovedorganisation og Dansk Industri, der ønsker et opgør med begrebet sygefravær.

De henviser til, at medarbejdere i nogle tilfælde sygemelder sig uden at være syge. De kan eksempelvis være umotiverede eller kede af det.

"Noget nager eller trykker"

Dennis Kristensen erkender, at nogle melder sig syge - uden at være det.

"Som det er i dag, er der meget rigide definitioner på, hvornår man er syg. Og enhver ved, at, at vi nogle gange bliver hjemme uden, at vi er syge," siger han.

"Men man bliver hjemme, fordi man ikke har det godt med sig selv - fordi, der er noget, der nager eller trykker – fordi man ved, at man ikke kan bidrage med noget," forklarer FOA-formanden, der har over 200.000 medlemmer i kartoteket.

Fordomsfri diskussion

Dennis Kristensen er enig med arbejdsgiverne i, at sygemeldingerne kan udelukke en dialog om om, hvor vidt fraværet kan skyldes andet end sygdom - eksempelvis trivsel på jobbet.

Han siger, at han "hører god musik i arbejdsgivernes forslag" - og at han er parat til "en grundlæggende og fordomsfri diskussion af sygefraværsbegrebet".

"Det kunne være sådan, at det bliver legalt at tage en betalt fridag: Simpelthen at arbejdsgiverne - i erkendelse af at mennesker ikke er maskiner, - tillader, at man får en omsorgsdag, hvor man samler kræfter og motivation til næste dag,” foreslår Dennis Kristensen.

17.05-2010 | 06:36 af Steen Hansen
Denne "Dennis" har helt misforståët sin funktion.
Det löber mig koldt ned af ryggen, når jeg läser en sådan vinkling fra en fagforening, der hellere vil "behandle" de få, der er i arbejde - end sörge for, at arbejdstiden blev nedsat for den enkelte - således arbejdsstyrken kunne foröges og dermed en gevinst for det samlede samfund.
Som jeg ser det - er han ikke sin million värd, hvilken han får i lön. (hvis det kan göre det)
:o(
 
17.05-2010 | 09:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 10:42 af Kenneth Jakobsen
Ingen fridage er gratis, vi betaler dem alle selv! Omend indirekte.
17.05-2010 | 21:31 af Mai Jørgensen
Det ville da være rart med omsorgsdage til os, der hverken er seniorer eller har børn. Men sådan som den offentlige sektor styres i dag, ville man alligevel altid få afslag - af hensyn til arbejdet, fordi der i forvejen køres med absolut underbemanding, og ingen kan undværes, så falder det hele sammen.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.