Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
På arbejdsmarkedet mangler "fokus på det gode; årsagen til, at nogle - i stedet for at gemme sig under dynen med morgenhovedpine – tager en hovedpinepille, ryster på hovedet og møder op," mener Ledernes Hovedorganisation
På arbejdsmarkedet mangler "fokus på det gode; årsagen til, at nogle - i stedet for at gemme sig under dynen med morgenhovedpine – tager en hovedpinepille, ryster på hovedet og møder op," mener Ledernes Hovedorganisation (Foto: Colourbox)

Chefer vil tjekke om syge ansatte er syge

Ordet 'sygefravær' tvinger dig til at opfinde en sygdom, mener arbejdsgiverne, der vil spørge dig om den reelle grund til dit fravær

"Jeg er desværre syg og kan ikke komme på job i dag."

Dagligt ringer eller skriver 150.000 danskere til deres arbejdsgivere, der registrerer beskeden som sygefravær. Flere melder sig syge på mandage end andre hverdage.

Fraværet koster samfundet og virksomhederne store milliardbeløb, men ikke alle 150.000 sygemeldte er faktisk syge.

Skyldes andet end sygdom

Derfor ønsker både erhvervsorganisationen Dansk Industri og Ledernes Hovedorganisation nu et opgør med ordet 'sygefravær', som pr. automatik bruges som undskyldning for ikke at møde på job.

Sygefravær skal ifølge arbejdsgiverne erstattes af 'fravær', som tager højde for, at medarbejdere ind i mellem har fraværsdage, som ikke skyldes sygdom.

Desuden skal loven om helbredsoplysninger ændres, fordi den gør, at chefer ikke må spørge til, hvad deres ansatte fejler.

”Vi vil have lov til at tale med folk om, hvad de faktisk fejler. Der kan være tilfælde, hvor folk har behov for en fridag – eksempelvis på grund af fødselsdag eller andre forhold i privatlivet. Det har ikke noget med sygefravær at gøre," siger Thomas Q. Christensen, chefkonsulent i erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Han mener, at der på arbejdsmarkedet er behov for en fordomsfri dialog om, hvad fraværet skyldes.

Læs FOAs reaktion: Forslag: Gratis omsorgsdag til dig

Behov for en fridag

Formålet med udspillet, der kommer samtidig med, at Socialdemokraterne og SF har foreslået at øge arbejdsugen fra 37 til 38 timer, er at nedbringe fraværet.

Både for virksomhedens og for samfundets skyld, forklarer Lars Andersen, der er arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation.

"Begrebet sygefravær kan fjerne fokus fra den reelle grund til fraværet. Begrebet gør, at den enkelte skal opfinde en sygdom” siger han.

Fokus på nærvær

"Der kan være behov for at man på arbejdsmarkedet kalder sygefravær for fravær – eller bedre; fokuserer på 'nærvær'," opfordrer Lars Andersen.

Med 'nærvær' ønsker hans at sætte fokus på de forhold, som gør, at medarbejdere møder på arbejde i stedet for at blive hjemme.

Definitionen 'sygefravær' forhindrer, at arbejdsgivere og medarbejdere sammen kan nedbringe fraværet, mener chefkonsulenten.

"Når man taler sygefravær, så taler man også sygdom, lægebesøg, helbredsoplysninger – og generelt problemer i stedet for løsninger. Det sker på bekostning af en dialog om, om der kunne være noget andet galt," lyder argumentet fra Lars Andersen.

Hovedpinepille

"Så i stedet skal vi fokusere på det gode; årsagen til, at nogle - i stedet for at gemme sig under dynen med morgenhovedpine – tager en hovedpinepille, ryster på hovedet og møder op."

"Det kalder vi nærvær. Vi skal sammen fokusere på de positive faktorer, der giver nærvær – nemlig trivsel på jobbet, anerkendelse fra lederne og bevidsthed om, hvad der er for mål, man har i virksomheden," opfordrer han.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet koster danskernes sygefravær hvert år statskassen 37 mia. kr. Dertil kommer milliardtab for virksomhederne på grund af sygedagpenge og tabt produktion.


17.05-2010 | 06:33 af G Shumway
Hvad bliver det næste - vil arbejdsgiver tjekke om medarbejderen faktisk også holder ferie, ellers kan medarbejderen lige gå godt komme på arbejde - Ferie koster samfundet rigtigt mange fridage om året
17.05-2010 | 06:43 af gitte rasmussen
Det næste bliver at Dansk Industri nedsætter en arbejdsgruppe der kører rundt med et termometer der skal tage de “syges” temperatur. Det er en udløsning af den magt finansverden/DI har fået med den borgerlige regering, der er og skal ikke være grænser for hvad almindelige lønmodtager skal finde sig i, det kan vi jo også se på den måde man behandler arbejdsløse og syge på. Det eneste jeg har at sige til det. Når uret bliver ret bliver MODSTAND til pligt. Danmark for anstændighed.
 
17.05-2010 | 06:51 af Steen Hansen
Hej Gitte.
Du har helt ret. På bagsädet sidder 2 fagforenings-pampere med hver sit stykke papir og giver "körsels-vejledning".
Efter besög hos 4 udeblevne "slaver" - må det väre tid for en tidlig Brunch - da chauffören (Bank-direktörens fätter) skal til möde i banken, da far har kautioneret for et ganske stort belöb, der skal starte en datter-virksomhed, hvilken "far" kan anvende i sit regnskab. Chauffören har naturligvis blevet tildelt "ivärksätter-ydelse".
Han har aftalt med "fagforenings-pamperne" - at han kan "overtage" nogle stykker kväg - men kun de bedste.
 
17.05-2010 | 07:10 af gitte rasmussen
Du har helt ret Steen.
 
17.05-2010 | 09:49 af Isabelle Mandel
"Det kalder vi nærvær. Vi skal sammen fokusere på de positive faktorer, der giver nærvær – nemlig trivsel på jobbet, anerkendelse fra lederne og bevidsthed om, hvad der er for mål, man har i virksomheden," opfordrer han.

Det lyder da sådan set meget fornuftigt i mine ører.
Da jeg sad på arbejdsgiverens plads for nogle år siden, irriterede det mig grusomt, når én jævnligt ringede og "havde brækket sig hele natten". Jeg vidste udmærket, at det var løgn. Hvorfor ikke sige "jeg er træt, trist, orker ikke besværlige unger i dag ..... og trænger til en fridag"? Mine ansatte VIDSTE, at det var helt legalt.
Når lederne ikke må spørge til, hvad mennesker fejler, må de heller ikke spørge til, om man har nogen idé om hvorvidt sygdommen varer 1-3 eller 17 dage, hvilket jo altså har en betydning mht. vikardækning eller andres overtagelse af ens arbejde.
Jeg synes absolut ikke, at syge skal gå på arbejde. Men jeg kan ikke se det frygtelige i, at en arbejdsgiver må spørge til, hvad man fejler.
 
17.05-2010 | 09:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 10:28 af Kenneth Jakobsen
Hos os skal man ringe til ens nærmeste leder dagen efter, og give en indikation på varigheden.
Syntes personligt det er tåbeligt, at arbejdsgiver ikke må spørge en om, hvad man fejler. Hvorfor skulle man ikke kunne svare på det, hvis man faktisk er syg?
17.05-2010 | 14:03 af Lars Rasmussen
Kære Kenneth

Fordi det ikke rager arbejdsgiveren, om jeg har hæmorider, eller om jeg har Influenza!
Jeg er syg, og hvis de ikke vil tage til takke med det, kan de bede om en "mulighedserklæring" , som arbejdsgiverne selv har bedt om a få, efter aftale med regeringen!
 
17.05-2010 | 14:38 af Isabelle Mandel
Det rager muligvis ikke arbejdsgiveren, Lars - men det rager arbejdsgiveren hvor længe han eller hun skal undvære dig. En mulighedserklæring bruges ikke til kortvarig sygdom, lige som lægeerklæringer heller ikke gjorde.
Jeg forestiller mig ikke, at man kan sige "jeg er syg 3 dage!" - men man kan godt have en fornemmelse af, om det er 1-2 dage eller 14. Jeg finder det disrespektfuldt, sådan set især overfor kolleger, at stå fast på sin RET i dette tilfælde, fremfor at samarbejde.
 
17.05-2010 | 15:07 af Lars Rasmussen
Det har jeg heller ikke nævnt noget om Isabelle - Jeg har forholdt mig til: Årsag - symptomer samt sygdommens art - Ikke varighed!
I øvrigt har jeg intet - personligt - imod at oplyse om sygdommens art årsag eller syptomer, overfor min arbejdsgiver, da jeg har tillid til min arbejdsgiver!
 
17.05-2010 | 16:14 af Thomas Egeskjold
Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at se hvad en chef, (medmindre han er hospitals chef) kan bruge de oplysninger til. Og i øvrigt vil det for rigtig mange Danskere være svært grænseoverskridende at skulle oplyse om sin sygdom. Men selvfølgelig kan det jo være at alle chefer skulle tage en lægeuddannelse. (og guderne skal vide at mange chefer ville have godt af lidt uddannelse) så ville ideen da være god.
 
18.05-2010 | 23:54 af G Shumway
Din arbejdegiver kan altid forlange at få en frihåndsertest (erstatter lægeerklæring som kort sygdom). Her skriver lægen hvor længe lægen regner med at medarbejderenforbliver syg - Der sælder de samme regler for frihåndsertest som der tidligere gjprde for lægeerklæring


Så arbejdsgivere behøver nu ikke at vide hvad jef evt fejler - Og jer er ret sikker på ar på arbejdpladser hvor der et ordenligt samarbejde, fortæller medarbejder nok havd denne evt. fejler
17.05-2010 | 17:02 af Isabelle Mandel
Grænseoverskridende? At sige "jeg har symptomer, der ligner influenza, så der går nok mere end et par dage, før jeg kommer igen" eller "jeg har ondt i hovedet, men er nok klar om et par dage". Det er da også helt tilladt at sige "jeg aner ikke, hvad jeg fejler - men det gør ondt" :o) Jeg efterlyser bare samarbejde og respekt - også fra lønmodtagers side.
 
17.05-2010 | 17:13 af Thomas Egeskjold
Og så er der alle de arbeldsgivere der lider lidt af det såkaldte Tarsansyndrom. og som har en klar mening om hvad der er sygdom. og hvad der er pjat. og det er en vurdering der aldrig må være op til en chef. uanset hvor velmenende denne måtte være. jeg har selv arbejdet for flere håndværksmestre. der nærmest kun accepterede et brækket lem, eller døden. som en gyldig grund til at blive hjemme. "for når de kan så kan arbejdstageren sku også" og uanset hvad man måtte tro, så findes de faktisk i hobetal.
 
17.05-2010 | 17:28 af Lars Rasmussen
Ditto :-D
Desværre er jeg så ikke sikker på at vi har en fælles forståelse af hvad "samarbejde og respekt" betyder!
 
17.05-2010 | 17:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 17:42 af Thomas Egeskjold
Jeg må da sige, at jeg også har det bedst med at kunne tale med chefen, om de ting. men nu har jeg også en chef der er opgaven voksen. men det er der desværre mange Danskere der ikke har. Og så længe at et hvert "fjols" kan starte virksomhed og ansætte folk. er det vist godt med den mur imellem ens private dårligdomme. og chefens forståelige ønske om at tjene pænge.
 
17.05-2010 | 17:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 17:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 18:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 18:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 18:52 af Isabelle Mandel
Kære Per
Hvis du kun har to farver på paletten - sort og hvid - får du ikke bare et kedeligt billede, men også et temmelig unuanceret og mangelfuldt billede. Det kan gerne være, at DIN erfaring er, at arbejdsgivere er nogle røvhuller alle til hobe. Men det er IKKE sandheden - om alle arbejdsgivere. Jeg har været det - og har (syv bandeord bortcensureret) haft ansatte, der pjækkede røven ud af bukserne trods det, at jeg gjorde alt jeg kunne for trivsel på arbejdspladsen - hvilket i øvrigt gjorde, at ingen skiftede job.
JEG kunne sgu godt leve med, at mennesker tog røven på mig - men det var hamrende urimeligt overfor såvel de børn, vi blev betalt for at tage os af og overfor de kolleger, der skulle løbe stærkere, fordi man ikke lige kunne finde en vikar.
At give et lille bitte praj om, hvor længe man tror sygdommen varer, er saftsuseme rimeligt. Sgu :o)
 
17.05-2010 | 19:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 19:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 19:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 21:50 af Mai Jørgensen
Den eneste grund til at arbejdsgiverne vil have lov at spørge, er fordi at de så kan sige "nej, du er ikke syg nok, så se at komme på arbejde." Ingen chef skal sidde og bedømme om min hovedpine er migræne, spændingshovedpine (langvarig) eller "piveri" - for det er mit hoved, der gør ondt, og ikke hans. Derfor kan han aldrig i livet vide, hvor ondt det gør og om jeg kan arbejde eller ej.

Der er to store problemer ved at skære al sygefravær over én kam:

a) der er stor forskel på arbejdspladser - en tømrer kan måske godt arbejde med en forkølelse eller tynd mave, men ansatte i sundheds- og ældresektorerne kan risikere at smitte i forvejen svækkede mennesker, som ikke kan klare en infektion mere. Der er stor forskel på om man arbejder med mennesker eller ting, der er åbenlyse hensyn at tage når man skal tage sig af mennesker. Desuden er risikoen for at blive smittet med alverdens ting også højere, når man dagligt arbejder med mennesker og omgåes meget tæt med dem.

b) der er stor forskel på mennesker. Den sygdom, som hos den ene forårsager lidt mavepine, kan hos en anden give voldsomme mavekramper, diarré og opkastninger. Nogen får nu engang flere og slemmere symptomer end andre, selvom det er den samme sygdom. Og nogle mennesker har et svagt immunsystem og smittes derfor oftere med diverse sygdomme end andre - eller udsætte langt oftere for smitte og bliver derfor oftere/lettere syge (folk, der arbejder med mennesker)
17.05-2010 | 21:52 af Isabelle Mandel
Nej, Per. Du har ikke kaldt alle arbejdsgivere for røvhuller. Det var bare min tolkning. Beklager, hvis den var forkert.
Jeg har været privat arbejdsgiver og min motivation handlede om alt andet end penge. Jeg har intet imod at tjene penge - det var bare ikke derfor, jeg lavede en skole. Få nu nuancerne med. Vi er mange, der holder af at skabe og gøre uden at det handler om penge.
 
17.05-2010 | 21:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 21:56 af Isabelle Mandel
Jeg har brugt to år på at lave undervisningsmateriale udgivet på et netforlag. Jeg håber, mange børn og unge kan bruge det - og at skolerne kan glædes over, at det koster så lidt. Jeg har tjent - hmmm - minus 17 kr. sådan cirka :o) Men hvis jeg en dag har tjent plus 17 kr. vil jeg tillade mig at være glad :o)
 
17.05-2010 | 21:56 af Mai Jørgensen
Desuden synes jeg, det er direkte latterligt af arbejdspladser at belønne folk, der har været så heldige ikke at blive syge i x antal dage, med eks. biografbilletter eller lign. Man bestemmer ikke selv, om man bliver syg eller ej, eller hvor syg man bliver.
Som nævnt ovenfor er der brancher, hvor man faktisk SKAL blive hjemme med diverse sygdomme, så man ikke smitter ældre og andre svage mennesker på arbejdet. Det kan faktisk skabe livstruende situationer, hvis medarbejderne her "leger Tarzan" og kommer på arbejde med influenza eller diarré.
Og til allersidst bør det nok også lige nævnes, at man ikke "bare er træt af dårligt arbejdsmiljø" - man kan faktisk blive meget syg af et elendigt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk.
17.05-2010 | 22:01 af Isabelle Mandel
OK, Maj. Arbejdsgivere er pr. definition nogle dumme svin, der ikke aner en døjt om den arbejdsplads, de er ledere af. Hmmmm. Har du overvejet, hvilken betydning det har for kollegerne at vide, hvor længe du måske er fraværende?
 
17.05-2010 | 22:15 af Lars Rasmussen
du bliver ved med at postulerer at folk skriver "dumme svin" om arbejdsgivere, ta dig sammen og meld dig ind i kampen!
Årsagen til at "folk" er skeptiske er "nok" fordi de har nogen oplevelser om "nogen dumme svin" der også var arbejdsgivere der ikke var/er deres opgave/ansvar voksen!
Og JA der findes også lønmodtagere der ikke siger sandheden!
 
25.05-2010 | 17:46 af Mai Jørgensen
Kære Isabelle,

lad venligst være med at lægge mig ord i munden og lyve om, hvad jeg skulle have sagt eller ment, når jeg ikke har. Tak.

Nu var jeg tilfældigvis i en af de brancher, hvor man SKAL og bør sygemelde sig ved smitsomme sygdomme som influenza og diarré - og jeg ved, at mine kolleger 1.000 gange hellere ville have at jeg blev hjemme en dag ekstra, fremfor at "lege tarzan" og smitte både kolleger og beboere. Og det må da alt andet lige også være i chefens interesse: 1 medarbejder syg i en uge versus 1 medarbejder syg i 3 dage, smitter 10 kolleger (nye sygemeldinger og færre hænder) og 50 beboere (mere arbejde, smittefare, fare for fatale følger)
25.05-2010 | 17:48 af Mai Jørgensen
Og det giver altså et lidt bedre indtryk, hvis man lige tager sig de 3 sekunder til at se på den andens navn og derfeter skrive det rigtigt - især når det kun drejer sig om sølle 3 bogstaver.
25.05-2010 | 17:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 22:03 af Isabelle Mandel
He he Pjotr. Men vi ER altså mange. Bemærk venligst, at jeg ikke skriver "ALLE" eller "DANSKERE" :O)
 
17.05-2010 | 22:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 22:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 22:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 22:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
18.05-2010 | 13:10 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Isabel, det er arbejdsgiverens pligt .. og ret ... at lede og fordele arbejdet. Melder en medarbejder sig syg, så er det arbejdsgiverens pligt at .. lede og fordele, så arbejdet kan fortsætte som det skal. Det er ikke medarbejderens ansvar at fortælle, hvor mange dage, han hun er syg af hensyn til kolleger, arbejdsopgaver etc., det er arbejdsgiverens pligt at løse de arbejdsopgaver, en sygemelding måtte give.
 
18.05-2010 | 13:11 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Jeg er enig med Mai Jørgensen. Tak for dit indspark, Mai.
 
25.05-2010 | 17:53 af Mai Jørgensen
Tak for roserne, Ann-Charlotte - og lige over, jeg er helt enig i at det ikke er medarbejderens ansvar at sørge for at arbejdsopgaverne løses, mens han/hun er syg. Medarbejderen skal ikke have dårlig samvittighed, fordi han/hun har været så uheldig at blive syg, man vælger jo ikke selv at blive syg. Jeg kender også til arbejdsgivere, der ringer hver dag til sygemeldte og spørger hvornår de starter igen og brokker sig over alle de problemer, man angiveligt er skyld i, fordi man er syg. Det får man det altså ikke ligefrem bedre af ..
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.