Socialdemokraterne og SF vil bruge milliarder på forebyggelse, sundhed og bedre arbejdsmiljø, og på den måde få danskerne til at arbejde længere tid.
En god ide. Men om milliardinvesteringer i sundhed kan ses på bundlinien - det findes der få videnskabelige beviser for, lød det fra flere eksperter i går, da S og SF fremlade deres økonomiske plan.
Men der er hjælp at hente på den anden side af Øresund, lyder det nu fra efterlønsekspert.
I Sverige har man nemlig i flere år haft succes med en skrap arbejdsmiljø-, sundheds-, og forebyggelsespolitik, forklarer professor Per H. Jensen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universet.
"Svenskerne lever og arbejder længere tid, fordi deres helbred er langt bedre, og fordi de drikker og ryger mindre. Samtidig er arbejdsmiljøindsatsen i Sverige langt bedre end i Danmark," siger Per H. Jensen.
"Svenskerne gør mere for at forebygge usund levevis, og de har en tradition for ikke at ryge. De har strikse regler om arbejdsmiljø. Men de har heller ingen efterløn. Det er samlet med til at forlænge deres levealder og tid på arbejdsmarkedet," fastslår sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut, der dog ikke kan udpege hvilken af faktorerne, der har størst betydning for den længere arbejdsalder hos svenskerne.
Lever 3 år længere
Og investeringerne har givet konkret afkast på bundlinien. De svenske seniorer mellem 55 og 64 år arbejder mere end de danske seniorer på samme alder, viser undersøgelser fra blandt andet OECD. Samtidig lever svenskerne tre år længere og bliver 1,5 år længere på arbejdsmarkedet.
Svenskerne adskiller sig fra danskerne ved, at efterlønnen allerede er afskaffet. Til gengæld er flere kommet på en førtidspension, som regeringen i Danmark lægger op til med sin 2020-plan.
"Men det ændrer ikke på det faktum, at svenskerne er sundere end os. Danskerne lever stærkt, men dør unge. Selvom svenskerne trækker sig senere fra arbejdet, har de stadig et længere otium, fordi de lever længere," lyder det fra Per H. Jensen.
Rød bloks bebudede afgifter på blandt andet cigaretter og fed mad er netop efter svenske forbillede. Men der mangler stadig et væsentligt overforbrug at tage fat i, mener han: Alkohol.
"At svenskerne er mere sunde og raske skyldes, at man i Sverige gør en stor indsats for at bekæmpe alkoholmisbrug, rygning, hvilket vi tidligere med foragt har kaldt forbudssverige," siger Per H. Jensen.
Færre arbejdsulykker
Antallet af omkomne på grund af arbejdsulykker i Sverige er kun cirka 50 procent af, hvad det er i Danmark.
"I Danmark har vi simpelthen nedprioriteret arbejdsmiljøindsatsen. Vi slides ned, så folk går på pension eller efterløn. Vi kan lære meget af svenskerne," siger Per H. Jensen.
Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen mener, at S og SF’s plan kan få succes.
”Muligheden er der, og det virker ikke urealistisk, at man kan få 1.000 flere i arbejde om året. Og selv om man ikke anviser præcist, hvordan man har tænkt sig at gøre, så der utvivlsomt noget at komme efter ved at investere i forebyggelse. Det kan være tidlig og målrettet indsats i forbindelse med længerevarende sygefravær,” siger Kjeld Møller Pedersen.
LO: Lær af Sverige
En anden vigtig årsag til, at svenske seniorer bliver længere tid på arbejdsmarkedet, er at svenske arbejdspladser bruger det såkaldte "Sidst ind, først ud"-princip.
"Det betyder, at de sidste ansatte er dem, der skal fyres først. Altså fyres de unge først, mens de ældre får lov at blive," siger Per H. Jensen.
LO's næstformand Lizette Risgaard understreger, ligesom professor Per H. Jensen, at en afskaffelse af efterlønnen ikke er en løsning, der alene kan få danskerne til at arbejde mere.
"Det er alt for forenklet at sige, det kun handler om efterlønnen. Levevilkår og arbejdsmarkedet er anderledes i Sverige. Svenskerne er måske sundere, men de har også et højere sygefravær og flere på førtidspension. Alligevel bliver de ældre og er længere tid på arbejdsmarkedet, og der spiller et bedre arbejdsmiljø, sundhed og først-ind-sidst-ud-princippet en rolle" siger Lizette Risgaard.
Ti procent flere svenske seniorer er i arbejde:
Antal 55-64-årige i job i 2010:
70 % i Sverige
57,5 % i Danmark
Svenskerne arbejder 1,5 år længere:
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder 2009:
63,2 år DK
64,7 år Sverige
Svenskerne lever tre år længere
Gennemsnitlig levealder mænd i 2005:
74,8 Dansk mand
77,7 Svensk mand
Kilde: OECD 2005.