Efter voldsomme stramninger i 2008 er antallet af førtidspensionister i Sverige faldet dramatisk med 109.000 personer på blot fire år.

Dermed sparer den svenske stat mange penge på udgifter til førtidspension.

Men bagved succesen gemmer sig en bagside, hvor flere unge og gamle ender som arbejdsløse på dagpenge eller andre offentlige ydelser, forklarer Per Gunnar Edebalk, der er professor ved Socialhögskolan i Lund.

"Ligesom resten af Europa har svenske unge og ældre svært ved at få et job. Mange er gået fra førtidspension til arbejdsløshed eller anden offentlig forsørgelse," siger professoren.

Ældre ryger ud

I Danmark vil VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre afskaffe efterlønnen og erstatte den med en 'seniorførtidspension', som kun nedslidte har ret til. Derfor forventer regeringen, at 65.000 flere danskere vil være i arbejde i 2020, fordi de ikke kan få efterløn.

Men ser man på de svenske erfaringer ender mange ældre altså i arbejdsløshed og på dagpenge, når de ikke kan få førtidspension.

Kritikerne herhjemme peger netop på, at det er urealistisk at tro, at 65.000 flere vil komme i arbejde, hvis efterlønnen afskaffes.

"Det er meget usikkert. Dels fordi det ikke vides, hvor mange der kommer på seniorførtidspension eller dagpenge, fordi de ikke kan få efterløn. Dels fordi det er usikkert, om der er efterspørgsel efter flere hænder," siger professor Bent Greve Fra Roskilde Universitet.

Læs også:

Norsk succes: Straf dem der køber sort

Han understreger, at selv Finansministeriet indrømmer, at mindst 10-15 procent skal over på en anden ydelse, når efterlønnen afskaffes.

"Men det tal bliver større. Mange kan ikke få seniorførtidspension, men ender på dagpenge som arbejdsløse," siger Bent Greve.

Større arbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden i Sverige er over 20 procent. Siden det blev sværere at få førtidspension i Sverige er flere ældre desuden blevet arbejdsløse.

Antallet af svenske førtidspensionister mellem 60 og 64 år er på kun fire år faldet med 27.000. Men samtidig er arbejdsløsheden blandt de ældre steget fra cirka 9.500 personer i 2008 til cirka 15.500 personer i 2011.

Samtidig vælger et stigende antal ældre svenskere at stoppe på arbejdsmarkedet som 61-årige og gå over på den såkaldte ældrepension, som er en selvfinansieret ordning, forklarer Per Gunnar Edebalk.

Færre på førtidspension er en succes, men det er langt fra sikkert, at folk ender i job, forklarer professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet.

"Svenskerne har et højere sygefravær og flere på sygedagpenge. Men de har også et mere rummeligt arbejdsmarked end det danske, hvor der er plads til folk med nedsat arbejdsevne," siger han og henviser til, at de svenske seniorer arbejder 1,5 år længere end de danske seniorer.

Svensk efterløn

Et hyppigt brugt argument er, at svenske seniorer arbejder flere år, fordi de ikke kan gå på efterløn.

Men svenskerne har en særlige 'ældrepension', man kan få som 61-årig. Det er en lavere ydelse, der minder om efterlønnen, men som du selv indbetaler 18,5 procent af din løn til igennem arbejdslivet.

"I stedet for førtidspension kan du som 61-årig få ældrepension. Det er et beløb, der er mindre en både førtidspension og den almindelige pension. Det kan bedre betale sig at arbejde til de 65 år, men man kan altså stoppe som 61-årig," forklarer professor Per Gunnar Edebalk.

Så mens svenskerne stadig kan stoppe som 61-årige, ser det ud til, at danskerne skal fortsætte med at arbejde frem til pensionsalderen, hvis efterlønnen afskaffes.

Alternativt skal du selv spare op til en privat efterlønsordning, så du kan trække dig som fx 61-årig, ligesom svenskerne stadig kan det.