Du kan godt forberede dig på lavere løn i fremtiden, efter VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har forringet efterlønnen.
Især hvis du er lavtlønnet og ufaglært, vil der blive konkurrence om arbejdet, vurderer flere økonomer.
Det sker fordi, der i 2020 vil være 65.000 flere personer på arbejdsmarkedet. De skal konkurrere om de jobs, der er ledige. Det vil presse lønningerne ned med cirka 11 procent, viser beregninger fra LO, der er lavet inden den endelige aftale faldt på plads fredag aften.
Tjener du fx 300.000 kroner årligt, vil du i 2020 gå glip af cirka 33.000 kroner hvert år.
Det viser LO-beregninger udført med to officielle regnemodeller, ADAM og SMEC, som henholdsvis ministerier og Det Økonomiske Råd anvender.
”Hvis 70.000 personer ikke kan gå på efterløn, men i stedet skal være i arbejde i 2020, så kræver det, at reallønnen falder med cirka 11 procent i forhold til en situation, hvor efterlønnen er bevaret,” siger cheføkonom i LO, Jan Kæraa Rasmussen. Med den nye aftale regner regeringen med 65.000 ekstra personer på arbejdsmarkedet i 2020. Et tal der er tæt på de 70.000 personer, som regeringen oprindelig regnede med, og som LO derfor har brugt i sine beregninger.
Mindre lønfald i 2030
Regner man videre og går frem til 2030 viser de to regnemodeller, at reallønnen vil være tre til seks procent lavere end i dag.
"Mine beregninger viser, at reallønnen skal trykkes svarende til seks procent for skaffe plads til de 70.000 mennesker, der kommer ud på arbejdsmarkedet, hvis efterlønnen afvikles, som regeringen ønsker det," siger økonom Nils Enrum, lektor på professionshøjskolen Metropol.
”Det sker som følge af, at flere personer gradvist bliver sendt ud på arbejdsmarkedet, når efterlønnen udfases og afskaffes,” forklarer økonom Erik Bjørsted fra AE-rådet.
Minister: Lønnen falder ikke
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser, at en afskaffelse af efterlønnen fører til lønfald.
"Lad mig slå fuldstændig fast: Udviklingen i lønningerne er en sag for arbejdsmarkedets parter. Det er ikke noget, vi som politikere blander os i. Derfor er det også helt i skoven, når nogen påstår, at vi ønsker at gennemføre en tilbagetrækningsreform for at presse lønnen,” siger ministeren til Avisen.dk.
”Om ganske få år vil vi mangle arbejdskraft. Hver gang der er fem, der forlader det danske arbejdsmarked, fordi årgangene er så store, er der kun fire, der træder ind, fordi de unge årgange er så meget mindre,” siger Inger Støjberg.
”Vi ved, at cirka 85 procent af efterlønnerne kommer direkte fra et job, når de går på efterløn,” siger ministeren. Hun afviser derfor, at 70.000 skal ud at finde job, hvis efterlønnen udfases. Mange seniorer kan fortsætte i deres nuværende job, mener ministeren.
Hun kalder det en påstand, at afskaffelsen af efterlønnen fører til lønpres. Finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) kalder det et skræmmebillede:
”Jeg tror simpelt hen ikke på, at lønningerne bliver presset ned. Det er et skræmmebillede,” sagde ministeren i folketingssalen:
”Det, vi sikrer, er jo, at der kommer en lang overgangsordning, sådan at vi udfaser efterlønnen, i takt med at den demografiske udfordring stiger.”
Rød plan rammer også lønnen
Socialdemokraternes og SF’s plan om en times ekstra arbejde hver uge vil også kunne ramme lønnen, vurderer LO og AE-rådet.
”Jeg vil ikke udelukke et reallønsfald med rød plan,” siger LO's Jan Kæraa Rasmussen.
”Om S+SF’s plan vil dæmpe lønnen afhænger af, hvor hurtigt man hæver arbejdstiden, og hvornår man hæver den,” vurderer Erik Bjørsted.
"Men der er to meget afgørende forskelle. For det første: En time mere om ugen dæmper lønudviklingen for alle, mens regeringens efterlønsreform primært dæmper lønnen for de lavest uddannede. For det andet vil S-SF først øge efterspørgslen efter arbejdskraft og derefter udbuddet.”
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen afviser, at rød plan vil få lønnen til at falde.
”Det første vi gør, er at sætte gang i vækst og beskæftigelse. Først derefter vil vi hæve den gennemsnitlige arbejdstid. Nogle vil måske gå fra deltid til fuldtid. Samtidig vil vi sætte gang i en voldsom efter- og videreuddannelse,” siger han.
SFs arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen: ”Vi vil vælge det rigtige tidspunkt og tempo for arbejdstidens forøgelse, så lønnen ikke bliver presset ned. Vi vil derfor fremrykke offentlige investeringer med 10 milliarder kroner og skabe 75.000 nye jobs frem til 2020 indenfor energi og velfærdsteknologi. Det vil skabe gang i økonomien,” siger han.