»Jeg synes, det er vigtigt, at Danmark viser, at vi holder øje med, hvad der foregår i landet i øjeblikket. Forhåbentligt kan vores diplomatiske tistedeværelse være med til, at styret tænker sig om, inden de sætter hårdt ind over for demonstranterne,« siger ambassadøren.
Slår hårdt ned
Han erkender, at det bliver svært at få miltærstyret i landet til at snakke med oppositionen, der kræver demokrati.
»Jeg håber, det hjælper, at der denne gang er stor opmærksomhed om demonstrationerne i medier og på internettet. Men på den anden side er generalerne meget enerådige, og den hårde kurs over for demonstranterne i dag (onsdag, red.), tyder på, at de er parat til at slå meget hårdt ned.«
Ambassadøren regner med, at der bor 10-15 danskere i Burma. De fleste har valgt at blive i landet, men holder lav profil i øjeblikket.