Vi kvinder får altid at vide, hvor besværlige og uligevægtige, vi kan være. Men hør, det kan mænd altså også være. Og er det tit.

For hold da op, hvor kan en mands humør og interesse hoppe op og ned. Et eksempel: Møder mand, mand er helt fremme i skoene, mand skriver hele tiden, vil ses hele tiden og kan slet ikke få nok. Pludselig spiller mand, ja, ikke uinteresseret, bare rigtig rigtig kostbar og vigtig. Og når han så har gjort det lidt, så vender det hele igen.

Det er sgu da besværligt. Og så sidder man der og undrer sig, og analyserer og alt det der. Og pludselig er det ikke kun ham, der er besværlig, nej lige pludselig er DET bare besværligt.

Og som min veninde forleden sagde: "Det skal jo ikke være besværligt at være single. Det skal bare være sjovt".

Og hun har ret.

Men jeg ved ikke, om det er fordi mine veninder og jeg møder de forkerte mænd. Eller om det bare er en tendens, der er oppe i tiden.

I hvert fald er det en smule irriterende ikke længere at være det køn, som må spille besværlig og kostbar. For pludselig er spillereglerne så komplicerede, at de ikke er til at finde ud af.

Og der er jo et problem forbundet med dette. Et stort et faktisk.

For når vi kvinder tidligere spillede kostbare, så blev mændene bare endnu mere ivrige. Og kæmpede endnu mere. Og kvinder vil kæmpes for - vi gider sgu ikke selv kæmpe. Så når en mand spiller besværlig, så giver vi bare op, og så ender det med, ja, ingenting.

Lidt ærgerligt faktisk.