Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Julestafet: Bestem hvem vi skal være gavmilde mod

11. december 2007 13:57
Visninger  [974 ]   Debat  [2 ]

Nu er vi nået halvvejs i Nyhedsavisens julestafet. Ni organisationer har givet deres bud på, hvad de vil bruge 200 kroner til - og otte mere står for tur.

Der er kommet mange gode bud på, hvad vores velgørenhedskroner skal gå til lige før jul. Alt lige fra at skaffe rent vand til 100 flygtninge i Somalia i en måned til at købe eventyrlige bøger, som kan blive læst højt for børn, der holder jul med deres enlige fædre uden for hjemmet.

Det bliver svært at bestemme, hvem pengene skal gå til. Derfor vil vi gerne have din hjælp. Hvem skal have de 200 kroner, som Nyhedsavisen har fundet på gaden - samt de penge, som læserne har doneret?

Send en mail til julestafet@avisen.dk med dit bud.

Du kan læse om kandidaterne her.

Torsdag 20. december vil vi lave en oversigt over stafettens tur gennem december måned, og derefter vil vi uddele pengene lige inden jul.

Samtidig håber vi, at du vil være med til at skyde penge i puljen for at gøre julen gladere for dem, der har brug for en hjælpende hånd.

Sæt penge ind på Nyhedsavisens konto på reg.nr. 3001, kontonr. 3001950002.
 

Del på Facebook
11.12-2007 | 18:12 af Danny Hedegaard
Avisen.dk er ganske god til kreativ og original formidling på nettet - men i modsætning til konkurrerende medier vægtes endnu ikke læserarrengementer - det er ellers populært hos etablerede medier der har sådanne arrangementer som et integreret del af eget koncept.

De har selvfølgelig også pladsen i eget hus - som de har haft år til at etablere samarbejder til anden side.

Imidlertid har Kulturredaktionen da stået for at arrangere eksperimenterende underholdning i metroen - så prøvet det har I da?

Det jeg vil frem til er at jeg tror at en kombination af et livearrangement og en entre hvor læserne får en oplevelse for entreen - det vil kunne bidrage pænt meget mere til indsamlingen end blot opfordringen på Avisen.dk til at bidrage er istand til.

Prøv bare at kigge på alle de små og store steder på Kultunaut der flere gange om ugen har allehånde populære arrangementer med enten fri eller en beskeden entre?

Kultunaut

http://www.kultunaut.dk/perl/view/type-nynaut/forside

En hurtig aftale om et læserarrangement den 22 december annonceret fra den 17 december kunne måske tiltrække 50 læsere der hver betaler 100 kr i entre der går til Julestafetten.

Lykkes det giver det 5000 kr - et beløb det ikke pt ser ud til at det er muligt at nå - måske det kunne være et forsøg værd - ofte er folk mere tilbøjelig til at give hvis de også samtidig selv får en god oplevelse en aften ude i byen?

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
 
12.12-2007 | 09:18 af Julie Jo Boding
Kære Danny Hedegaard.

Jeg synes, du har rigtig mange gode forslag til, hvordan vi får samlet flest penge ind til julestafetten.

Vi har dog her på redaktionen foreløbig besluttet ikke at arrangere noget særligt for at få samlet penge ind.

Det skyldes, at hovedformålet med julestafetten er at få belyst, hvad man får for pengene hos en lang række forskellige, velgørende organisationer, og hvor mange gode formål, der er at vælge mellem.

Vores hovedfokus er altså ikke at samle 5.000 eller 100.000 kroner ind - det er blot et tilbud til læserne, hvis de også gerne vil være med til at støtte en god sag.

Mvh

Julie Jo Boding

Journalist, Nyhedsavisen
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Julie Jo Boding

Født 5. oktober 1982. Opvokset i Blovstrød ved Allerød.

Folkeskole på Marie Mørks i Hillerød og matematisk student 2001 fra Allerød Gymnasium.

Praktik på Politiken 2004-2005. Debat, netavisen, Christiansborg, PS og sporten.

Uddannet journalist 2006 fra Danmarks Journalisthøjskole. 8. semester læste jeg på Concordia University, Montréal, Canada. Hovedopgave om vilkårene i indianerreservatet Kahnawake 10 minutter fra Montréals centrum.

Ansat på Nyhedsavisen A/S 2006-2008.

Spiller tenorsaxofon i min fritid og har forsøgt mig lidt med ishockey efter at være blevet fuldstændig hamrende fascineret af sporten i Canada.

Indlæg | 39 | 46.956 | 74
Siden | 4. oktober 2006 13:47
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites