Det var en anonym medarbejder i DONG Energy, der satte gang i den dramatiske sag om direktør Anders Eldrups tårnhøje aflønning af fire-fem nøglemedarbejdere.
Medarbejderne brugte DONG's sladreordning - de såkaldte whistleblower-ordninger - til at fortælle om de usædvanlige lønrammer i DONGs vindmølle-afdeling. Sagen førte som bekendt til direktørens fald.
Den slags sager kunne der komme langt flere af, hvis virksomhederne fulgte DONG's eksempel og indførte anonyme sladreordninger.
For tusindvis af danskere ligger inde med viden om ulovlige eller stærkt kritisable forhold på deres arbejdsplads, som de ikke kan komme af med, viser en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk.
Frygter for karrieren
Her svarer 15 procent af de adspurgte, at de ville have sladret om ulovlige forhold på arbejdspladsen, hvis de havde en anonym mulighed for at råbe op.
”Der er mange, der brænder inde med kritisable forhold, fordi de er bange for konsekvenserne af at lukke op. De frygter, at det rammer deres karriere og relation til lederne,” siger erhvervspsykolog Birgitte Lønborg, der rådgiver konfliktramte virksomheder.
Hun forklarer, at medarbejderne i særlig grad lægger bånd på sig selv, hvis det er en hierarkisk virksomhed, eller hvis medarbejderen er særligt karriereorienteret.
FTF: Behov for sladreordninger
De mange medarbejdere, der brænder inde med kendskab til ulovligheder, sparker nyt liv i debatten om whistleblower-ordninger - et formaliseret system, hvor ansatte anonymt kan anmelde ulovligheder internt i en kommune eller en privat virksomhed.
”Tallet viser klart, at der er behov for whistleblower-ordninger. Det er overraskende, at så mange giver udtryk for at have viden, de gerne ville kunne komme af med,” siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.
Her mener man, at arbejdspladserne bør oprette anonyme sladreordninger.
"Der er simpelthen nødt til at være et sted, hvor man kan gå hen med sine bekymringer uden at frygte for, hvad det vil føre med sig,” siger Bente Sorgenfrey.
HK og DJØF frygter misbrug
Udover FTF støtter også fagforeningen FOA op om whistleblower-ordninger, mens fagforeninger som HK/Kommunal og DJØF er modstandere. De frygter blandt andet, at ordningerne bliver misbrugt til at miskreditere kolleger eller chefer.
Flere store private virksomheder har allerede indført dem – det gælder for eksempel DONG Energy, Vestas og Danske Bank.
Senest er flere kommuner også hoppet med på bølgen. Først indførte Frederiksberg Kommune en whistleblower-ordning, der har ført til beredskabschefen afgang. Siden da har Odense Kommune fulgt trop, ligesom Købehavns Kommune er på vej med en sladreordning.
408 personer blev stillet følgende spørgsmål:
”Har du oplevet at ligge inde med viden om ulovlige eller stærkt kritisable forhold på din arbejdsplads, som du ville have videregivet, hvis der fandtes en anonym mulighed for at videregive den slags oplysninger?”
- 15 procent svarede ”Ja”
- 78,4 procent svarede ”Nej”
- 6,6 procent svarede ”Ved ikke”
Kilde: Wilke for Avisen.dk