Storbranden i KB-hallen i september sidste år blev den sidste store opgave for Tommy Sillemann som beredskabschef i Frederiksberg Brandvæsen.
Siden har han været hovedperson i en omdiskuteret anonym klagesag, som måske – måske ikke – havde noget på sig.
Brandstationen på Howitzvej og rådhuset på Smallegade få hundrede meter derfra i hjertet af Frederiksberg har i de seneste år lagt hus til en indædt fejde mellem medarbejdere, chefer og direktører.
Nu er beredskabschefen ude af vagten. Brandstationen var blevet så rødglødende, at der ikke var nogen vej tilbage.
Her følger historien om, hvordan den kontroversielle sag startede.
Avisen.dk har talt med syv forskellige kilder i brandvæsenet. De ønsker alle at forblive anonyme af frygt for at miste deres job. Men Avisen.dk kender deres identitet.
Ilde set på brandstationen
Vi skal tilbage til efteråret 2010. De otte brandmestre og fire overbrandmestre, der udgør en slags mellemledere mellem beredskabschefen og de almindelige brandmænd, var utilfredse med beredskabschef Tommy Sillemanns ledelse.
De følte sig forbigået af ham. De burde inddrages mere i ledelsen af brandvæsenet, mente de. Beredskabschefen traf angiveligt flere vigtige beslutninger bagom ryggen på brandmestrene.
Ifølge én kilde havde brandmestrene muligvis også en forskruet opfattelse af, hvor meget ansvar de burde have. Kombineret med en chef, der ”aldrig har været god til at lytte”, var det en sprængfarlig cocktail.
Samtidigt var den generelle trivsel i brandvæsenet så elendig, at afdelingen scorede dårligst i en trivselsundersøgelse på tværs af alle afdelinger i kommunen. Frederiksberg Brandvæsen har cirka 100 ansatte, hvoraf cirka halvdelen er brandfolk, og den anden halvdel er ambulancefolk.
Blandt de almindelige brandmænd var chefen upopulær.
”Han var ilde set på brandstationen,” siger én kilde, mens en anden kilde tilføjer, at ”arbejdsmiljøet havde været noget lort i årevis”.
Ville af med chefen
Nu kunne det være nok.
Overbrandmestrene havde mistet tilliden til, at problemet kunne løses i samarbejde med Tommy Sillemann, og derfor gik de bagom ryggen på ham i det sene efterår 2010. De gik direkte til direktøren for By & Miljø i Frederiksberg Kommune, dengang Poul Jepsen.[pagebreak]
Ifølge Avisen.dk's oplysninger forsøgte overbrandmestrene at slippe af med Tommy Sillemann, men den opfattelse afviser Poul Jepsen:
”Det var et konstruktivt møde, hvor vi kiggede fremad. Det var ikke et spørgsmål om Tommy eller ikke Tommy. Det var et spørgsmål om i fællesskab at få en bedre arbejdsplads ud af det,” siger han.
Mødet foregik i fortrolighed. Overbrandmestrene var godt klar over, at de ved at gå til direktøren var illoyale overfor deres egen chef. Poul Jepsen accepterede fortroligheden, hvilket han også står ved i dag.
Kilder: Direktør stak brandmestre i ryggen
Hvad er herefter skete, hersker der til gengæld vidt forskellige opfattelser af.
Ifølge flere kilder i brandvæsenet stak Poul Jepsen de fire overbrandmestre i ryggen ved at afsløre overfor Tommy Sillemann, at hans ansatte havde forsøgt at vælte ham af pinden.
Kort tid efter det fortrolige møde blev de samme fire personer nemlig indkaldt til møde med Tommy Sillemann. Det beviser ifølge kilderne, at Tommy Sillemann havde fået besked om, hvem der havde snigløbet ham.
Men det afviser Poul Jepsen:
”Jeg har selvfølgelig respekteret fortroligheden. Jeg har ikke citeret nogen af brandmestrene. Men de henvendte sig med henblik på, at der skulle laves noget om, og det reagerede jeg på ved at sætte nye trivselstiltag i gang,” siger han.
Overbrandmestre stod for skud
I det følgende år fortsatte krisen i brandvæsenet. Der blev lavet endnu en trivselsundersøgelse, denne gang kun i brandvæsenet, der afslørede dårlig stemning blandt de ansatte.
Samtidigt blev overbrandmestrene ifølge Avisen.dk's oplysninger frosset om muligt endnu mere ude af Tommy Sillemann. Han undlod angiveligt helt at spørge overbrandmestrene til råds.
Beredskabschefen brugte til gengæld tiden på at udvikle en ny organisationsplan, som han sikrede sig opbakning til på direktørgangen på rådhuset.[pagebreak]
3. november 2011 – et år efter det famøse møde med direktøren - blev medarbejderne orienteret om planen. Antallet af brandmestre skulle reduceres fra 12 til 8, og det var de fire overbrandmestre, der stod for skud.
De samme fire personer, der var gået til direktøren bagom ryggen på chefen.
De fire overbrandmestre blev kaldt ind på chefens kontor en ad gangen til en voldsom besked:
To af overbrandmestrene blev degraderet til almindelige brandmænd, mens de to andre blev forflyttet til andre afdelinger. Den ene til vagtcentralen og den anden til en udefinerbar stilling som vicevært eller depotansvarlig.
Hævntogt?
Ifølge flere kilder var degraderingen af de fire overbrandmestre ”direkte hævn” fra beredskabschefen, fordi de var gået til direktøren bagom ryggen på ham.
Den opfattelse afviser den nuværende direktør for By og Miljø, Ulrik Winge:
”I Frederiksberg Brandvæsen tilpasser man hele tiden organisationen. Det betyder, at folk nogle gang skal have nye opgaver eller nye stillinger. Omstruktureringerne var sket under alle omstændigheder,” siger han.
De fire overbrandmestre fungerer fortsat i deres gamle stillinger i dag, fordi forflytningerne blev sat på pause, da den efterfølgende whistleblower-sag startede, og beredskabschefen blev suspenderet.
Whistleblower-sagen
Efter Tommy Sillemanns degradering af de fire overbrandmestre nåede trivslen i brandvæsenet et nyt lavpunkt.
Der gik da også kun lidt mere end en måned, fra degraderingerne blev meldt ud, før nogen i medarbejderstaben skød tilbage på Tommy Sillemann.
”Det er sandsynligt, at det var den provokation, der førte til, at der blev lavet en whistleblower-anmeldelse af beredskabschefen,” siger en kilde i brandvæsenet.[pagebreak]
Whistleblower-ordningen i Frederiksberg Kommune giver mulighed for, at medarbejdere kan henvende sig anonymt til kommunen, hvis de har kendskab til for eksempel magtmisbrug.
En dag midt i december modtog kommunen således en anonym henvendelse. Her blev Tommy Sillemann beskyldt for gennem flere år at have fået ansatte til at arbejde for ham privat.
Ifølge anklagerne skulle Tommy Sillemann have fået repareret sin bil på brandstationens værksted, ligesom han skulle have fået ansatte til at reparere tagrenderne på sit hus i Vallensbæk.
Ingen ved besked om misbrug
Mens samtlige kilder i brandvæsenet, Avisen.dk har talt med, ved besked om konflikten mellem brandmestrene og beredskabschefen, er der til gengæld ingen, der ved noget konkret om det arbejde, brandmændene angiveligt skulle have udført for chefen.
Kilderne kender kun til det på rygtebasis, og der hersker stærkt forskellige opfattelser af, hvad der egentlig er foregået og hvornår.
Desuden påpeger flere, at det ikke er ualmindeligt, at ansatte i brandvæsenet bruger brandstationens værksted til at reparere småting på egne biler.
Det er derfor muligt, at Tommy Sillemann snarere gik af på grund af konflikten med overbrandmestrene, end fordi der var hold i whistleblower-anklagerne mod ham.
Som kommunen formulerer det i en pressemeddelelse, mener Tommy Sillemann, at ”det bliver for vanskeligt at genoprette tilliden og et godt internt samarbejde i brandvæsenet.”
Det åbner op for muligheden for, at kommunens nyoprettede whistleblower-ordning er blevet brugt som middel i en magtkamp mellem chefer og mellemledere fremfor, at almindelige ansatte bruger den til at råbe op om magtmisbrug.
[pagebreak]
Frederiksberg er den første kommune i landet, der har indført en whistleblower-ordning, men også Odense og København er på vej.
Beredskabschef suspenderet
Få dage efter, at kommunen modtog den anonyme henvendelse, meldte kommunen ud, at den ville undersøge sagen i samarbejde med Kommunernes Landsforening.
Fra da af var Tommy Sillemann suspenderet. Ingen ville sige et ord om sagen, og intet slap ud.
I sidste uge, den 21. februar, meldte kommunen ud, at Tommy Sillemann trækker sig fra sin stilling. Kommunen oplyste samtidigt, at den ikke ville afslutte undersøgelsen af whistleblower-anklagerne.
Det er dog ikke utænkeligt, at undersøgelserne rent faktisk var blevet afsluttet. Kommunen forventede oprindeligt at være færdig med undersøgelserne i begyndelsen af februar, men den frist var overskredet med tre uger.
Ansatte efterlyser svar
Flere ansatte i brandvæsenet er stærkt utilfredse med, at kommunen har valgt at lukke sagen med beredskabschefens afgang.
”Det er for dårligt, at vi ikke kan få klarhed i sagen. Det er nødvendigt for at afslutte sagen ordentligt,” siger en af kilderne.
Både direktionen og de ansattes tillidsmand prøver derimod at komme videre.
”Sagen er afsluttet, nu hvor beredskabschefen har trukket sig. Vi vil gerne videre, så vi kan koncentrere os om vores arbejde fremover. Derfor har vi brug for, at der kommer ro på,” siger tillidsmand Kenneth Nagel, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.
Vil gennemtrumfe degraderinger
Samme toner lyder fra direktør Ulrik Winge:
”Nu handler det om at se fremad. Vi skal have ro, arbejdsglæde og trivsel i brandvæsenet igen,” siger han.
Et af de spørgsmål, der optager brandmændene mest, er, hvad der kommer til at ske med de overbrandmestre, der har fået at vide, at de skulle forflyttes.
Til det svarer Ulrik Winge:
”Organisationsomlægningerne kører som udgangspunkt videre. Det har stået stille, mens beredskabschefen har været væk, men nu går vi i gang igen. Men jeg kan ikke udtale mig om, hvad der sker i konkrete personalesager.”
Tilbage på brandstationen glæder de ansatte sig over, at Tommy Sillemann er væk.
De ser frem til, at deres arbejdsplads kan blive sig selv igen.
Avisen.dk har været i kontakt med Tommy Sillemann. Han er blevet præsenteret for hovedpunkterne i denne artikel, men ønsker ikke at kommentere sagen.
3. november 2011 – et år efter det famøse møde med direktøren - blev medarbejderne orienteret om planen.
(...)
Antallet af brandmestre skulle reduceres fra 12 til 8, og det var de fire overbrandmestre, der stod for skud.
(...)
De samme fire personer, der var gået til direktøren bagom ryggen på chefen.
(...)
To blev degraderet til almindelige brandmænd, mens de to andre blev forflyttet til andre afdelinger.