Det grå guld er blevet en klods om benet på landets 98 kommuner.
Antallet af ledige ældre, der ventes at gøre deres lovkrav på et seniorjob gældende, er langt større end hidtil antaget.
Over 4.000 kan inden for det første halvår af i år banke på hos kommunerne og forlange at blive ansat, viser tal fra Kommunernes Landsforening.
- Og så kommer yderligere flere i andet halvår. Så det er ganske mange. Jeg vil faktisk kalde det lidt af en eksplosion ude i kommunerne, siger Michael Ziegler (K), der er formand for Løn og Personaleudvalget, til Newspaq.
Staten dækker en del af lønudgifterne. Men kommunerne må alligevel skrabe kistebunde for at finde udgifter til oprettelsen af de mange job. Og det koster omkring en halv milliard kroner.
- Økonomien i ordningen hænger ikke sammen med det antal seniorjobbere, der kommer. Og hvis ikke vi bliver kompenseret for det, så er der kun én ting at gøre. Så må vi nedlægge andre stillinger, siger Ziegler, der er borgmester i Høje-Taastrup Kommune.
Nyhedsbureauet Newspaq kunne på baggrund af tal fra AK-Samvirke i april sidste år fortælle, at halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år ville betyde, at omkring 250 ældre om måneden ville få ret til et velbetalt job i deres kommune.
De 55- til 59-årige, hvis dagpengeret udløber samtidig med, at de opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn som 60-årige, bliver på den måde belønnet for at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.
Med den nye prognose i hånden vil Michael Ziegler igen rette henvendelse til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om at "hegne" ordningen ind, så færre får ret til et seniorjob - eller droppe den helt.
- Vi har jo tidligere rettet henvendelse til ministeren i marts sidste år og advaret om den her eksplosion i antallet af seniorjobbere. Dengang blev vi afvist. Og nu kan vi jo se, at vi havde ret. Det er altså et stort problem, og nu må vi rejse krav om at få dækket udgifterne, siger Ziegler.
Kommunerne frygter at få de faglige organisationer på nakken, fordi de har nedlagt mange stillinger i de senere år, og altså nu kan være nødt til at ansætte ældre med så forskellige baggrunde som industriarbejder eller præst.
- Uanset hvilken en baggrund man har, så skal vi altså oprette et job. Og det er altså en stor udfordring. Det er også et skidt signal at sende til de almindelige medarbejdere, der har oplevet fyringer, at vi nu skal hyre med den anden hånd, siger Michael Ziegler.
Newspaq har henvendt sig til beskæftigelsesministeriet. Her bliver der henvist til Mette Frederiksens tidligere kommentarer om, at ordningen bliver fulgt nøje, og at der vil blive set på sagen, hvis den bliver et problem ude i kommunerne.