Det er muligheden for at få et arbejde og ikke størrelsen af kontanthjælp, der gør forskellen, lyder analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.
I weekenden slog Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ellers fast, at høje sociale ydelser i Danmark får kontanthjælpsmodtagere til at takke nej til job, fordi det ikke kan betale sig.
Men det billedet er fortegnet, siger AE med udgangspunkt i udviklingen i personer på kontanthjælp fra 2004 og frem til i dag.
”Hvis man tror, at man løser det her problem bare ved at sænke ydelserne, så tager man fejl. Det er ikke et mirakelmiddel. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, taler imod det billede,” siger senioranalytiker Erik Bjørsted fra AE.
Analysen fra AE er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere har alt at gøre med konjunkturerne i dansk økonomi – det vil sige vækst og antallet af job – og meget lidt at gøre med størrelsen i de sociale ydelser.
”Det er lykkes at sænke antallet af kontanthjælpsmodtagere, uden at der blev ændret nævneværdigt i ydelserne. Den efterfølgende stigning kan ikke tilskrives manglende økonomiske incitamenter til at arbejde. Udvikling skyldes hovedsageligt konjunkturer (manglende vækst og få job, red.)," siger Erik Bjørnsted.
AE: Størrelsen er ikke så afgørende
AE's analyse er kort fortalt, at der i perioden 2004 til i dag har været meget store udsving i antallet af kontanthjælpsmodtagere, men at kontanthjælpen ikke har ændret sig nævneværdigt i samme periode.
Analysen er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere svinger i kraftigt i takt med konjunkturerne - ikke størrelsen på de sociale ydelser.
Således var der i 2004 knapt 136.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp.
I de gode år med lav arbejdsløshed faldt antallet med 45.000 fuldtidspersoner frem mod juni 2008, hvor der var et rekordlavt antal fuldtidspersoner på kontanthjælp, nemlig 90.000.
Med krisen og stigende arbejdsløshed steg antallet af fuldtids-personer på kontanthjælp igen, så det i december 2012 nåede 142.000 fuldtidspersoner.
Det skete alt sammen uden, at udsving i kontanthjælpens størrelse kan forklare det, lyder analysen.
”Undersøgelser viser, at det har meget lille effekt at sænke ydelserne. Den store barriere for den her gruppe er typisk, at de uddannelsesmæssigt ikke er klædt særligt godt på og faktisk har problemer, der gør dem ikke-arbejdsmarkedsparate," siger Erik Bjørsted.
Han påpeger, at ”syv ud af ti” kontanthjælpsmodtagere er kategoriseret som ’ikke-arbejdsmarkeds parate”.
DA: Ekstrem ubalance er et sygdomstegn
Underdirektør i DA Erik E. Simonsen er ikke overrasket over AE's analyse, men fastholder, at de sociale ydelser fjerner incitamentet til at tage et arbejde.
”Vi ser en ekstrem ubalance i de offentlige systemer, hvor lavere lønnede job i stigende omfang går til udlændinge, mens danskere så modtager offentlig forsørgelse,” siger Erik E Simonsen.
AE's kritik er, at effekten af at sænke kontanthjælpen er meget lille. Hvad siger du til det?
"Det mener jeg ikke, man kan læse ud af tallene. De viser, at vi i 2008 havde en buldrende højkonjunktur, som viste sig at være langsigtig uholdbar," siger Erik E. Simonsen.
Han peger på, at der stadig var 90.000 kontanthjælpsmodtagere, da det gik allerbedst.
En meget stor del af kontanthjælpsmodtagerne er ifølge AE kategoriseret ’ikke arbejdsmarkedsparate’ – syv ud af ti. Det betyder vel, at de ikke kan tage et arbejde?
”Nej, det er faktisk ikke rigtigt. Det er teknisk set rigtigt, men ikke materielt set rigtigt. Hvis man ser de 50.000 mennesker, som er kommet kontanthjælp, fra udviklingen nåede bunden, så er det påfaldende, at stigningen i de såkaldte matchgrupper 2 og 3 (kontanthjælpsmodtagere, der i varierende grad ikke står til rådighed for arbejdsmarked, red) er meget større end stigningen i matchgruppe 1,” siger Erik E. Simonsen.
Er det ikke bare, fordi at når det er svært at få job, kommer de bedst egnede foran i køen?
”Vi mener, at det er påfaldende, at mennesker, der før har haft et arbejde, nu vurderes til ikke at kunne arbejde. I øvrigt kan vi se at efter et kontanthjælpsforløb, er der en ikke uvæsentlig del, der enten er i arbejde eller uddannelse. Det viser da et sygdomstegn,” siger Erik E. Simonsen.
En ny undersøgelse fra DA har endnu engang skabt debat om, hvorvidt de sociale ydelser er så høje, at de fjerner incitamentet til at arbejde for eksempelvis folk på kontanthjælp.
Undersøgelsen peger på at Danmark er det land, der har den mest attraktive socialhjælp, og at dette – sammenholdt med høje minimumslønninger – betyder, at Danmark også er det land, hvor det mindst kan betale sig at arbejde i forhold til at lade sig forsørge af det offentlige.
DA’s administrerende direktør, Jørn Neergaard Larsen, opfordrede lørdag de danske politikere til at reducere kontanthjælpen til ikke-forsørgere for at få flere fra passiv forsørgelse over i arbejde.
Undersøgelsen kommer kort før regeringen indleder forhandlinger om en reform af kontanthjælpen.