Danske kontanthjælpsmodtagere har det langt bedre end svenske. Faktisk har de det så godt, at de ikke gider lette rumpen fra sofaen og finde et job.

Sådan har debatten lydt de seneste dage, efter at Dansk Arbejdsgiverforening præsenterede en undersøgelse, som viser, at den danske kontanthjælp ligger langt over andre landes.

Men der er store problemer ved rapporten, lyder kritikken nu fra Kristian Kongshøj, Aalborg Universitet, der netop nu er ved at skrive en ph.d. om de nordiske landes velfærdsmodeller.

"Tallene er stærkt misvisende. De er ikke udtryk for, hvad en ledig i Sverige reelt får," siger Kristian Kongshøj.

Glemmer tilskud

Ifølge rapporten skulle danske kontanthjælpsmodtagere få to en halv gange så meget udbetalt som svenske. Et tal, der blandt andet har fået Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance til at kræve ydelsen sat ned.

Men rapporten har blandt andet ikke taget højde for, at Sverige har to forskellige typer af kontanthjælp udover dagpenge, påpeger Kristian Kongshøj.

Beregningerne er udelukkende baseret på den laveste form, men 38 procent af kontanthjælpsmodtagerne får en markant højere ydelse.

Et andet problem er, at rapporten kun sammenligner grundbeløbene uden tilskud.

"I Sverige består en stor del af kontanthjælpen netop af tilskud, blandt andet baseret på antal personer i husstanden. Desuden er det i Sverige muligt som arbejdsløs at få dækket meget mere af huslejen," siger Kristian Kongshøj.

"De har jo en agenda"

Han påpeger, at andre forskere er kommet frem til, at forskellen mellem den reelle økonomiske hjælp i Danmark og Sverige er meget lille.

"Jeg ved ikke, om Dansk Arbejdsgiverforening har udeladt de her ting bevidst eller ikke-bevidst, men de har jo en agenda, der siger, at ydelsen skal ned," siger Kristian Kongshøj.

Også andre forskere finder rapporten problematisk. Når man sammenligner ydelserne i forskellige lande, kommer man let til at sammenligne pærer og bananer.

"Det er ekstremt kompliceret og ikke uden problemer at sammenligne socialhjælp på tværs af landene, for det kører efter vidt forskellige systemer," lyder det fra økonomiforsker ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen.

DA: Vores sammenligning holder

Dansk Arbejdsgiverforening fastholder, at deres sammenligning holder.

"Naturligvis er det rimeligt. Vi mener, at vi har lavet en sammenligning, der holder fuldt ud," siger underdirektør Erik E. Simonsen.

Han siger, at de har valgt at sammenligne grundbeløb, fordi det netop er svært at se de forskellige tillægsydelser i landene.

Og vi bør hente inspiration hos vores nabolande, hvis vi vil have flere i job, mener han.

"Enhver kan jo sige sig selv, at hvis det kan betale sig at arbejde, kommer der også flere i arbejde."

Men det er langt fra sikkert, at det er tilfældet, siger Kristian Kongshøj.

"Regnemodellerne tager ikke hensyn til, at danskere, tyskere og svenskere ikke tænker ens. En del undersøgelser viser, at danskerne i høj grad vil sige ja til et arbejde, selvom det ikke giver økonomisk gevinst. Vi lægger meget identitet i vores arbejde," siger han.

Han tilføjer, at netop Finland har sat ydelserne op som følge af krisen og manglen på arbejdspladser.

At Sverige har færre på offentlig forsørgelse, kan der være mange forklaringer på. Blandt andet er Sverige bedre til at holde på deres ældre medarbejdere, siger Kristian Kongshøj.