Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Sammenholdet på arbejdspladserne kommer på en prøve, når hver femte dansker skal bryde strejken under den truende storkonflikt.
Sammenholdet på arbejdspladserne kommer på en prøve, når hver femte dansker skal bryde strejken under den truende storkonflikt. (Foto: Bente Jæger Alsing)

100.000 danskere kommer i klemme i konflikt

Flere ansatte må vælge mellem kollegerne og chefen, hvis der kommer konflikt. Det gør en konlfikt mindre effektiv, erkender LO.
"Jeg ved godt, at det er smart at arbejde hos Joe & the Juice, men intet job er så smart, at man gør det gratis," siger Steffen Østergaard Sørensen. Han er smed og aktionerer med gruppen 'Fremtidsfighters' foran juicebaren i Magasin i København.
Som direktør i Kristelig Fagbevægelse tjener Jesper Wengler ifølge Ekstra Bladet 1.670.000 kroner om året.
Det Faglige Hus lover både billigt kontigent og god service. Men fagforeningen henter langt færre kroner hjem til sine medlemmer i erstatninger end konkurrenterne.
Ny aftale?

I dette forår skal arbejdsgivere og lønmodtagere forhandle en ny aftale om løn og arbejdsforhold.

Læs her: Fakta om overenskomst 2010: Konflikten truer

Der er den største risiko for storkonflikt i 12 år, når arbejdsgiverne og fagforeningerne fra i dag sætter sig rundt om bordet, trækker skjorteærmerne op og forhandler en ny aftale om løn og arbejdsforhold for godt 600.000 privatansatte.

Men sker det, vil et rekordstort antal lønmodtagere stå i en penibel situation: 100.000 af medarbejderne på de virksomheder, der rammes af storkonflikt, er nemlig ikke medlem af et forbund under LO og må derfor ikke strejke.

LO-fagbevægelsen taber hvert år medlemmer. Derfor er andelen af lønmodtagere, der står udenfor de fagforeninger, der forhandler deres løn og arbejdsvilkår, steget fra 15 til 20 procent siden sidste storkonflikt i 1998. Det oplyser LO’s cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen.

”Antallet af personer, der ikke er medlem og derfor ikke kan stemme eller få understøttelse, hvis det ender galt, er stigende,” siger Jan Kæraa Rasmussen.

"Alt andet lige gør det det vanskeligere, at gøre konflikten effektiv," tilføjer han.

Presses hjem

De 100.000 danskere risikerer at skulle se deres kollegaer nedlægge arbejdet og gå hjem for at presse arbejdsgiverne til bedre arbejdsforhold. Alt imens de selv skal fortsætte arbejdet og bryde strejken.

En del af de klemte kolleger er medlem i Kristelig Fagforening, der altså ikke forhandler lønaftaler for de medlemmer.

”Der kan opstå situationer, hvor kollegaerne ser skævt til at nogen, der stiller deres arbejdskraft til rådighed under en konflikt. De forsøger at blokere virksomheden fysisk eller ved at lægge psykisk pres på kollegaerne,” siger landsformand i Kristelig Fagforening Søren Fibiger Olesen.

13 millioner

Alligevel råder han sine medlemmer til at ”gøre hvad de kan, for at passe deres arbejde”. Men kan de ikke det på grund af presset, udbetaler Kristelig Fagforening en godtgørelse, der svarer til dagpenge, til de medlemmer, der ikke kan gå på arbejde.

Ved sidste storkonflikt betalte det kristelige alternativ 13 millioner kroner til 2000 medlemmer, der måtte holde sig fra arbejde. Selvom de har været i økonomisk bekneb de senere år, forsikrer Søren Fibiger Olesen, at de kan ”frigøre likvide midler med dags varsel”, hvis det kommer til en ny storkonflikt.

Kan opstå problemer

LO mener ikke, at det stigende antal lønmodtagere udenfor LO-fagforeningerne for alvor svækker deres magt.

”Hvis virksomheden har mange ansatte, der ikke er medlem af fagforeningen, kan der opstå problemer. Men de fleste steder vil de forstå konfliktens formål og gå hjem,” siger Jan Kæraa Rasmussen.

Læs også: Fakta om overenskomst 2010: Konflikten truer

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.