1. Hvor mange mennesker får forhandlingerne betydning for?
Rundt regnet 600.000 danskere arbejder på de overenskomster, der skal forhandles. Rettighederne i aftalerne gælder også for de 100.000, der er omfattet af overenskomssterne, men ikke er medlem af en LO-fagforening.
2. Hvad forhandler de om?
Ferie, mindsteløn, barsel, barnets første sygedag, overtidsbetaling og genetillæg er nogle af de arbejdsforhold, der bliver aftalt i overenskomsterne.
Selve timelønnen er delt op i to forskellige ordninger, som vi vil høre igen og igen:
Normalløn: 20 procent af de ansatte får fastsat deres timeløn i de centrale overenskomster, og det bliver derfor kaldt normallønsområdet.
Minimalløn: Men for langt størstedelen - 4/5 af lønmodtagerne - bliver timelønnen forhandlet ude på den enkelte arbejdsplads. I stedet fastsætter de centrale forhandlinger mindstelønnen, som kun de færreste får.
Så når økonomer og organisationer snakker om, hvorvidt lønnen skal stige to, tre eller fire procent, taler de ikke om flertallets timeløn, men om timelønnen for de 20 procent, der får deres løn fastsat i de centrale aftaler, på den ene side, og mindstelønnen på den ene side. Dog har lønstigningen en stæk signalværdi, som smitter af på lønnen generelt.
3. Hvem forhandler de for?
De ansatte i private virksomheder. De største grupper er:
Industrien: 210.000
Byggeriet: 115.000
Handel og Service: 60.000
Transport: 50.000
4. Hvornår er der en aftale?
Inden 12. februar skal den første og den største aftale - den for industrien - være på plads. Det har topforhandlerne aftalt på forhånd. Det kan dog blive udskudt, hvis forhandlingerne ikke glider frem som planlagt.
I løbet af februar og marts vil de næste aftaler blive forhandlet på plads.
I april skal aftalerne mellem topforhandlerne til afstemning blandt medlemmerne.
1. maj skal de mange overenskomster ligge klar, såfremt medlemmerne har godkendt resultaterne.
5. Hvad sker der, hvis de ikke bliver enige?
To ting kan udløse en konflikt:
1) Topforhandlerne bliver enige om en aftale, men medlemmerne stemmer imod.
2) Forhandlerne rundt om bordet kan ikke blive enige. Derefter tager forligsmanden over og stykker et kompromis sammen. Afviser medlemmerne kompromiset, ender det også i konflikt.
6. Hvor stor er risikoen for konflikt?
Der er den største risiko i 12 år for, at det hele ender i konflikt, vurderer eksperterne.
Kilde: Tallene er fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet