"Her er lidt ekstra lommepenge, men lad være med at sige noget til mor."

Omtrent sådan foregår det ofte i det private erhvervsliv. Det viser en ny rundspørge fra Teknisk Landsforbund. Hver femte privatansatte er blevet bedt om ikke at fortælle kollegerne, om at de har fået lønforhøjelse.

Men kravet om hemmelig løn er lodret ulovligt efter loven om ligeløn. Men et er, hvad loven siger, noget andet, hvad der sker i virkeligheden. 

Organisationen Lederne spurgte sidste år 811 ledere om de direkte eller indirekte har sagt til medarbejderne, at de ikke skulle fortælle kollegerne, hvad de får i løn. Halvdelen af lederne svarede ja.

"Da jeg blev ansat, sagde chefen: "Vi kan ikke bede dig holde din løn hemmelig, for det er ulovligt. Men vi vil gerne belønne folk, og det er jo svært, hvis de går rundt og taler med de andre om det." Jeg sagde ikke noget, men jeg forstod udmærket budskabet," siger 34-årige Thomas, der er konstruktør på en mindre jysk virksomhed. Han ønsker at være anonym.

Tavshed skader kvinder

Det er ikke tilfældigt, at paragraffen om åbenhed om løn står i Ligelønsloven. For det går især ud over kvinderne, når løn er hemmeligt. De fleste kvinder er dårligere til at forhandle løn end mænd, og når lønnen er hemmelig opdager de ikke, at de i årevis får mindre end kollegerne.

"Manglende åbenhed om lønnen er en del af forklaringen på, hvorfor kvinder formentlig får fire procent mindre i løn, uden det er muligt at forklare det med andet end deres køn,” siger Byriel Bjørst, advokat i Teknisk Landsforbund og ph.d. i ligelønsret.

Overrasker Dansk Erhverv

Både tallene fra Teknisk Landsforbund og Lederne kommer bag på Dansk Erhverv.

"Det overrasker mig, at tallet er så højt. Mit indtryk ud fra de arbejdsgivere vi har kontakt med i Dansk Erhverv er, at man faktisk har forstået at man ikke må pålægge medarbejdere ikke at tale om deres egen løn," siger underdirektør Charlotte Vester, der ikke er det mindst i tvivl om, at det er et brud på loven om ligeløn.

Ubrugelig hemmelig viden

I det offentlige er tavsheden ikke så rungende. I undersøgelsen fra Teknisk Landsforbund er kun fire procent i kommunerne og to procent i staten blevet bedt om at gå stille med deres løn.

Her er størstedelen af lønnen reguleret af overenskomsten eller forhandlet af tillidsrepræsentanten.

34-årige Thomas er ikke holdt op med at tale om løn. Det foregår bare ikke ved kantinebordene, men når han tilfældigt bliver alene med kolleger på vej til kurser eller møder. Men hemmelighedskræmmeriet betyder, at de kolleger der opdager, de får for lidt i løn ikke kan bruge deres viden ved lønforhandlingerne.

"Jeg talte med en kollega, og det viste sig, jeg fik 6000 kroner mere om måneden end ham. Jeg fik sådan en dårlig smag i munden. Men jeg ved, at han ikke kan sige det til ledelsen, for han vil ikke stikke mig. Vi er så få, der laver det samme på min arbejdsplads, at alle vil kunne gætte, det er mig, han har talt med," siger Thomas.

Tal om din løn

Advokat Byriel Bjørst kender ikke til sager, hvor medarbejdere er blevet fyret for at tale om deres løn mod chefens vilje.

"Man bør tale med andre om løn. Det gavner alle. Hvis chefen ved, at kollegerne indbyrdes kender til hinandens løn, så er det med til at sikre en saglig og gennemsigtig lønfastsættelse," siger Byriel Bjørst

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Helle Sjelle (K) mener ikke, hun udfra undersøgelserne kan konstatere, at der er et problem. Når chefen kræver tavshed, kan det også være et ønske om, at medarbejderne ikke skal blive misundelige på hinanden, siger hun.

"Men hvis bestemmelsen om åbenhed om løn i ligelønsloven ikke overholdes, er det desværre et tegn på, at ligelønsbestemmelserne ikke overholdes. Og så kan der være grund til for medarbejderen at overveje en ligelønssag," siger Helle Sjelle.