Når verdens længste sænketunnel til biler og tog står færdig i 2021, så er den i høj grad blevet bygget med hjælp fra udenlandsk arbejdskraft.
Det erkender Femern A/S, der har fået opgaven med at designe og planlægge tunnelen til vores store nabo i syd.
"Der er tale om et internationalt projekt, så vil der komme til at være en del arbejdskraft, som kommer til udefra," siger teknisk direktør Steen Lykke.
Samme besked lyder fra ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S) som derfor har sat sig i spidsen for et udvalg af embedsmænd på tværs af fem ministerier, der bl.a. skal se på, hvordan danskere kan få del i jobfesten.
"Femern-forbindelsen vil skabe mange tusinde job i en landsdel, hvor arbejdsløsheden er højere end i den øvrige del af landet. Men hvis danske medarbejdere skal komme i betragtning til jobbene, er det en forudsætning, at de har de fornødne faglige kompetencer," siger han.
Mange job på spil
Og det er ikke småting, som er på spil, når første spadestik til forbindelsen til over 40 milliarder kroner bliver taget i sommeren 2015.
Alene på dansk jord får 2.000-3.000 mand job på den særlige elementfabrik, som bliver opført lige øst for Rødby Havn. Her til kommer yderligere et par tusinde stillinger andre steder i området.
Men erfaringer fra Storebælt og Øresund viser altså, at broer og tunneller i høj grad bliver bygget af omrejsende håndværkere og ingeniører, der specialiseret kæmpebyggerier.
Og så i hovedstaden, hvor anlægget af Metro-cityringen er ved at komme op i omdrejning, kender man til brugen af international arbejdskraft.
Alene i Metroens hovedkontor arbejder lige nu 14 nationaliteter, men hvordan billedet ser ude på byggepladserne, har man ikke noget overblik over, oplyser Metro-selskabet. Samme manglende overblik over arbejdsstyrkens sammensætning lyder fra Steen Lykke, der også var med på opførslen af Øresundsbroen.
Ekspert: EU-regler gør udslaget
Når en stor del af de mange job, som bliver skabt med opførslen af den faste forbindelse til Femern, kommer altså til at gå til udlændinge skyldes det, at skrappe EU-regler forhindrer, at bygherren, Femern A/S, kan stille særlige krav til entreprenørerne om, at det er danskere som skal have jobbene.
Det forklarer Carsten Greve fra CBS, der er professor med speciale i udbudsret.
"Man kan sikre et vist antal job på dansk grund med Femern-byggeriet. Men man kan ikke sikre, at de job går til danskere," siger han.
Professoren henviser til, at det er EU-regler om 'lige og fri konkurrence, som gør, at politikere ikke kan garantere, at byggeriet sender danskere i job.
3F ruster sig allerede
Hos 3F er man klar over, at det kræver kamp med næb og klør, hvis fagforeningens medlemmer skal med på Femern-projektet.
"For os at se handler det om uddannelse, uddannelse og mere uddannelse. Vi skal simpelthen sikre, at vores håndværkere har de kompetencer, som der kræves," siger Jørgen Erik Kozak Nielsen, der lokalformand for 3F Midtlolland, og bakker dermed op om ministeriets indsats.
Han anslår, at højest 75 procent af arbejdsstyrken på den danske del af tunnelbyggeriet bliver danskere.