I millionbyen Mianzhu, hvor mindst 2.000 er døde i jordskælvet, flygtede tusindvis af tudser, et par dage før Kina skælvede.

Med andre ord var der tilsyneladende masser af tegn: Dyrene vidste, hvad der var i vente. I Kina er derudover forfærdelse også vrede over, at dyrenes tegn blev overset. En af aviserne spørger, hvorfor myndighederne ikke tog dyrenes advarsler alvorligt.

Varslingen der virkede

Det har i mange år været de lokales overbevisning, at dyr har en evne til at mærke, at noget er helt galt. I 1975 overlevede tusindvis af kinesere, fordi myndighederne tog tegnene alvorligt og evakuerede en by, der senere blev ramt af et skælv, skriver flere internationale aviser.

Helt tilbage i år 373 før vor tid registrerede historikere, at rotter og slanger rømmede den græske by Helike i dagene op til et jordskælv, der fik byen til at synke i havet.

I årtusinderne siden har der været talrige eksempler på det samme, men dyrenes opførsel følger ikke et mønster, som seismologer har formået at afkode. Tankerne er gået på, at dyrene registrerer ændrede kemiske sammensætninger i luften eller er hyperfølsomme over for små før-skælv. Det er også muligt, at der slet ikke er noget at afkode.

Intet bevis

Indtil videre er overbevisningen inden for jordskælvsforskning, at dyr ikke kan forudse jordskælv.

»Man kan ikke evakuere en millionby, hver gang tudser opfører sig irrationelt,« som seniorforsker Tine B. Larsen, der er seismolog på Geus, formulerer det.

Der er nemlig intet videnskabeligt belæg for, at dyr forudsiger jordskælv.

»Der er undersøgelser, der viser, at dyr opfører sig mærkeligt før skælv, der er også undersøgelser, der viser, at dyr opfører sig mærkeligt, uden der kommer et skælv, og endelig er der undersøgelser, der viser, at der kommer skælv, uden at dyr har opført sig mærkeligt,« siger Tine B. Larsen.

Strømme af sten

Faktisk er det umuligt at forudsige, hvornår et jordskælv rammer. Man kan sagtens sige, at et bestemt område næsten 100 procent sikkert vil blive ramt af et jordskælv inden for en årrække. For eksempel forudså en kinesisk seismolog for fem år siden, at netop den provins i Kina, der for nylig blev ramt af et jordskælv, ville blive ramt i løbet af de næste syv år. Han fik altså ret.

»Jordskælv opstår, fordi de enorme kontinentalplader støder sammen, og vi har ret præsice målinger af, hvordan kontinentalpladerne bevæger sig,« siger hun.

Som et eksempel nævner hun, at den kontineltal- plade, som Indien ligger på, bevæger sig fem centimeter nordligere om året.

»Derfor kan vi fastslå, hvor og hvornår der er risiko, men ikke med stor præcision,« siger Tine B. Larsen.

Kontinentalpladerne bevæger sig, fordi varme i jordens indre skaber et pres, der får strømme af sten til at trække pladerne rundt.