Sygejournaler, CPR-numre og oplysninger om kontanthjælp.

Det er oplysninger, som arbejdsløse og sygemeldte helst vil holde for sig selv, men som i stigende grad havner på forkerte hænder.

Det sker, fordi jobcentrene klokker i det og sender fortrolige oplysninger til de forkerte borgere.

Alene indenfor de seneste tre måneder har jobcentrene i mindst fem kommuner i flere tilfælde sendt fortrolige breve til uvedkommende borgere. Det viser en gennemgang, Avisen.dk har foretaget.

5.000 breve sendt forkert

Helt galt gik det for eksempel, da Københavns Kommune sendte flere end 5.000 indkaldelser til samtaler på jobcenteret forkert. Dermed havnede arbejdsløses oplysninger hos uvedkommende personer i tusindvis af tilfælde.

I Odense har fire borgere for nylig fået tilsendt fortrolige dokumenter om andre personer, blandt andet en oversigt over personer tilknyttet jobcenteret. Dermed blev arbejdsløse udstillet over for uvedkommende.

”Det er klart ulovligt, når jobcentre sender fortrolige personoplysninger til den forkerte borger. Det er en overtrædelse af både tavshedspligten og persondataloven,” siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Ifølge Datatilsynet er der en stigende tendens til, at blandt andet jobcentre kommer til at lække fortrolige oplysninger.

Bekymrende udvikling

”Der har været en ganske kedelig udvikling de seneste år. Sikkerhedsbrister, hvor fortrolige oplysninger havner på forkerte hænder, har fået et øget omfang, herunder i kommuner og jobcentre. Det er en udvikling, der giver anledning til bekymring,” siger Lena Andersen, kontorchef i Datatilsynet.

Hun tilføjer, at Datatilsynet har set en 'voldsom stigning' i antallet af sager om såkaldte sikkerhedsbrister inden for de seneste fem år.

En af de personer, det er gået ud over, er 37-årige Diana Ankersen fra Silkeborg, hvis sygepapirer to gange blev sendt til en anden kvinde i byen.[pagebreak]
"Jeg følør mig krænket. Det er nedværdigende og et enormt tillidsbrud fra kommunens side," siger Diana Ankersen.

Lena Andersen fra Datatilsynet vurderer, at det er den øgede digitalisering, der er årsag til de mange brist. Medarbejderne skal lære de nye systemer at kende, og indtil da er der forhøjet risiko for fejl.

Sten Bønsing fra Aalborg Universitet er enig i, at den øgede digitalisering kan forklare dele af problemerne. Men derudover er der tale om sjusk, siger han.

KL: Meget beklageligt

I Kommunernes Landsforening beklager man de mange fejl.

”Vi kan kun beklage, at den type fejl opstår. Det er klart, det er ubehageligt, hvis uvedkommende personer får oplysninger, man ikke burde modtage,” siger Jacob Harder, kontorchef for Digitalisering og Borgerbetjening i Kommunernes Landsforening.

Han tilføjer:

”Vi kommer aldrig til helt at undgå fejl i de millioner af breve, vi sender til borgerne hvert år. Men det skal være så få som muligt. Vi har naturligvis et ansvar for at passe godt på oplysningerne."

Jacob Harder henviser til, at kommunerne arbejder på at indføre såkaldte fjernprint-løsninger, hvor blandt andre sagsbehandlere på jobcentrene kan overlade det til en ekstern leverandør at printe, pakke og forsende breve til borgerne. Det vil ifølge Kommunernes Landsforening føre til færre fejlforsendelser.

Men i en af de kommuner, hvor det er gået galt, er det netop i forbindelse med den fjernprintløsning, man allerede har iværksat?

”Selv om teknologi kan give fejl, så kan vi heldigvis også gennem teknologi forebygge, at en række fejl sker. Dog kan jeg ikke udstede nogen garanti. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at formindske det, og det er den bedste garanti, vi kan give,” siger Jacob Harder.