Jonatan Spang melder selv ud på de sociale medier, at han øjeblikkeligt trækker sig som vært på programmet "Tæt på sandheden".
I opslag på både Facebook og Instagram, skriver den populære vært blandt andet.
- Efter mere end 135 afsnit af 'Tæt på sandheden' må jeg erkende, at jeg gennem en længere periode har trukket på mine reserver. Jeg er træt og for at kunne genoprette min energi, har jeg lige nu brug for at holde en længere pause.
Jonatan Spamg afslører i samme opslag, hvem hans afløser bliver.
- Det betyder, at denne uges "Tæt på sandheden" udgår og i næste uge sætter den dygtige og utrolig sjove Esben Pretzmann sig bag skrivebordet. Jeg håber, I vil tage rigtig godt imod ham og passe på hinanden, indtil jeg er tilbage igen, slutter opslaget.