VVS-installatøren vendte simpelthen en sikkerhedsventil
forkert, samtidig med, at han overså, at den anden ventil ikke fungerede.
Desuden
glemte han at underrette Køge Kommune om installationerne, og de kunne derfor
ikke gennemføre deres tilsyn.
Det er alt sammen skyld i, at op mod 7.000
Køge-borgere i længere eller kortere perioder var uden rent drikkevand.
120 blev syge af at drikke det forurenede vand, og mange
måtte i ugevis tage bad i svømmehallen og hente vand i drikkedunke.
Hvem skal nu betale
Det kan derfor blive Køgeegnens Rensningsanlæg, der ender
med regningen for de erstatningskrav, som erhvervsdrivende har rejst mod
kommunen. En række bagerier, slagtere og restauranter i det berørte område
blev nemlig lukket af fødevaremyndighederne i flere uger som følge af
forureningen.
På et møde i Køge Kommunes økonomiudvalg, var der enighed om
at forsætte undersøgelserne af sagen for at fastslå, om den kunne have været
håndteret bedre. Det uafhængige evalueringsinstitut CASA skal blandt andet undersøge, om det var rigtigt af sagen blev overladt embedsmændene fremfor
politikerne.