HK Stats forhandler lægger ikke navn til en ny overenskomstaftale, så længe finansministeren vil ændre på overtidsreglerne for de 23.000 kontoransatte.
Finansminister Bjarne Corydon kunne ellers godt tænke sig at spare noget af den den 1,3 milliard som, staten årligt bruger på at betale sine ansatte for at overarbejde.
Der er nu 10.000 gladere officerer, sergenter, og fængselsbetjente, efter Bjarne Corydon i går eftermiddags opgav sit overenskomstkrav om at udskyde deres pension allerede fra næste år.
Men HK'erne mener ikke, der er en jævn vej til en ny overenskomst nu.
”Jeg glæder mig på tjenestemændenes vegne. Men det er ikke nok, at finansministeren fjerner én af tidslerne i sin krav-buket, hvis vi skal have et forlig,« siger formand for HK/Stat og en af
hovedforhandlerne i overenskomstforhandlingerne med finansminister Bjarne Corydon og hans embedsmænd, Rita Bundgaard.
1,3 milliard i overarbejde til 184.000 medarbejdere
De 23.000 Laboranter, kontor- og IT-folk under HK siger blankt nej til de krav om arbejdstid, finansministeren stiller.
I alt udbetaler staten ellers knap 1,3 milliarder kroner årligt på overarbejde.
Derfor kræver finansministeren at alle overenskomstansatte i staten opgør deres arbejdstid over et kvartal i stedet for som nu over en måned.
På den måde kan staten lade medarbejderne arbejde ekstra i perioder mod at afspadsere senere, når arbejdspresset er mindre. Nu får de deres overarbejde betalt med tillæg, hvis de har for travlt til at afspadsere indenfor en måned.
Det er der mange statsansatte der har, mener HK-formanden. De arbejder i økonomiafdelinger, der har travlt ved årsafslutning eller studieadministration, der knokler ved studiestart.
Brug overarbejdspengene på at ansatte nye
Rita Bundgaard kan sagtens se problemet med milliarden, men er totalt uforstående overfor, at det skal løses ved nærmest at fjerne betalingen for overtiden.
”Bemandingen er ikke skruet sammen efter de spidsbelastninger. Den passer præcis med de opgaver, der er til hverdag. Det er ikke sådan, at der er perioder i månederne efter spidsbelastningerne, hvor folk bare kan afspadsere, fordi de alligevel ikke rigtig har noget at lave,” siger hun.
Staten fyrede 1.000 mennesker sidste år og Rita Bundgaard mener overtidsbetalingen i stedet skal bruges til at ansætte flere, så afspadseringen kan klares indenfor den måned, der er reglen nu.
"Jeg mener, ændringen i måden man opgør arbejdstiden, er endnu en spareøvelse, som jeg slet ikke forstår, når der også står 180.000 i arbejdsløshedskøen og gerne vil ind," siger hun.
Slagsmål mellem fagforeningerne
I Finansministeriet ønsker hverken minister eller embedsmænd at kommentere på kravene, mens forhandlingerne kører. De afsluttende forhandlinger begynder på torsdag og slutter, når der er en aftale.
Finansministeren vil også afskaffe reglen om, at en arbejdsuge kan være højst 42 timer, hvis en statsansat har aftalt såkaldt Plustid. De ansatte skal kunne aftale sig helt op til 48 timer om ugen. Finansministeriet vil fremover også kun betale tillæg for arbejdstimer mellem klokken 18 og 06. I dag får man tillægget fra klokken 17.
Kravene er også stillet til de andre faggrupper under CFU, centralorganisationen for de offentligt ansatte. Det betyder, de skal blive enige.
”Det kan være, der er andre grupper, der kan acceptere karvet. Men vi kan ikke. Det kan godt være vi kommer til at diskutere det voldsomt i CFU,” siger Rita Bundgaard.