Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Volden blev for meget for Tsvangirai

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Morgan Tsvangirai trækker sig fra præsidentvalget i Zimbabwe på fredag. Den blodige valgkamp blev for meget for regeringsmodstanderen

22. juni 2008 kl. 22:36 Maria Thuesen Bleeg og Michael S. Lund
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Michael S. Lund
Jeg er uddannet journalist fra Syddansk Universitet (SDU) i januar 2004. Før det har jeg læst to års dansk, og jeg har desuden netop afsluttet to års Mellemøststudier på SDU.

Udlandsstoffet har vær...

For mange mord og for megen uretfærdighed blev til sidst for meget for Morgan Tsvangirai.

Søndag meddelte lederen af partiet MDC og modstanderen til Robert Mugabe, at han trækker sig fra præsidentvalget i Zimbabwe på fredag.

»I MDC har vi besluttet, at vi ikke længere vil deltage i denne voldelige og uretfærdige valgproces,« sagde Tsvangirai på et pressemøde ifølge CNN.

»Et frit og fair valg er umuligt, og vi vil ikke spille Mugabes spil,« fortsatte han.

Vold og mord

Præsidentvalget i Zimbabwe har været præget af vold og mord siden den første valgrunde i maj, hvor ingen af de to kandidater fik nok stemmer til at kunne kræve præsidentkandidaturet.

Tsvangirais parti siger, at 70 af deres støtter er blevet myrdet siden første valg­runde 28. marts, og at 200.000 mennesker er blevet forflyttet i Zimbabwe, så de ikke kan stemme.

Human Rights Watch konkluderede allerede for et par uger siden, at et frit valg i Zimbabwe ville blive umuligt, hvis ikke volden stoppede. Menneskerettighedsorganisationen melder, at 2.000 personer er blevet tortureret og 36 dræbt efter første valgrunde.

Den grusomme vold mod partistøtter er kommet bag på Morgan Tsvangirai, mener en ekspert i Zimbabwe.

»Jeg tror, at Tsvangirai er blevet overrasket over, hvor brutal behandlingen af hans støtter har været under valgkampen, og derfor stopper han, inden for mange bliver slået ihjel. Samtidig var hans chancer for at vinde små, da Mugabe sandsynligvis ville have fusket sig til sejren,« siger Stig Jensen, der er lektor ved Københavns Universitet.

Nedturen fortsætter

Ifølge CNN's kilder bliver anden valgrunde aflyst på fredag, og Robert Mugabe fortsætter på præsidentposten, som han har gjort de seneste 28 år. Zimbabwe-eksperten forventer dog ikke, at den 84-årige diktator kommer til at lede landet længe.

»Det bliver spændende at se modtrækket fra Mugabe. Det mest sandsynlige er nok, at hans styre kører videre. Men hans politiske dage er ved at være talte, fordi situationen i Zimbabwe er så elendig. Landet vil fortsætte sin nedtur og til sidst vil nogle i militæret eller andre gribe ind. Jeg tror, Mugabe har vundet sit sidste valg,« siger zimbabwe-eksperten.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
22.06-2008 | 22:57 af Allan Nielsen
Der røg håbet for det zimbabwiske folk.
 
22.06-2008 | 23:01 af Allan Nielsen
Simon problemet er at bliver enig om hvad man skak gøre.
 
23.06-2008 | 00:07 af absabs Rugis
De har heller ikke olie eller en strategisk "gunstig" position.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites