EU s 27 stats- og regeringschefer blev i nat enige om en ny traktat, der ifølge Anders Fogh Rasmussen vil gøre EU-samarbejdet mere åbent, dynamisk og effektivt.
Ikke overraskende møder den hård kritik fra EU-modstanderne, der kalder den en næsten tro kopi af den fordrevne aftale fra 1005, som både hollænderne og franskmændene sagde nej tak til.
»Den traktat, som regeringslederne lige nu er ved strikke sammen, er helt uholdbar, og det burde være en selvfølge, at danskerne skal have lov til at stemme om den,« mener den inkarnerede EU-modstander, JuniBevægelsens medlem af Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde.
Han påpeger, at den nye traktat lægger op til, at Danmark på 68 områder indenfor rets- og socialpolitikken går over til flertalsafgørelser og dermed opgiver vetoretten.
Dårlig joke
»I Nice-traktaten afgav vi veto på 46 områder, I Amsterdam-traktaten på 21 områder og i Maastricht-traktaten på 30 områder. Så det er en væsentlig traktat, og alene det bør betyde, at danskerne får lov til at stemme om traktaten,« mener Jens-Peter Bonde, der udlover en flaske god rødvin til den, der kan påvise, at en lov, der kunne vedtages under den forkastede oprindelige traktat fra 2005, ikke kan vedtages under den reviderede reformtraktat.
Venstres medlem af parlamentet Karin Riis-Jørgensen afviser fra en kant Jens-Peter Bondes udlægning.
»Han har da ret i, at vetoretten på en række områder forsvinder. Men det er da kun en god ting. Det vil få beslutningsprocessen til at glide bedre i det europæiske samarbejde, og hele traktaten består af helt banale, formelle og tekniske ting. Og det der med rødvinen er det rene vrøvl og en dårlig joke. For ingen har da lagt skjul på, at det her er en traktat, der får betydning for beslutningerne i EU,« siger Karin Riis-Jørgensen.
Helt uhørt
Jens-Peter Bonde er i princippet enig med sin kollega i, at flertalsbeslutninger på nogle punkter er bedre for arbejdet end vetoretten, men han mener, at indflydelsen flytter fra Folketinget til tyske embedsmandskontorer, når man samtidig iagttager ændringen i stemmeafgivelser.
»I dag har Tyskland fire gange så mange stemmer i parlamentet som Danmark, men med den nye stemmeafgivelse, hvor man kigger på indbyggerantallet, får Tyskland 15 gange så mange stemmer. Det er helt uhørt, og det er en proces, som man aldrig ville acceptere i det tyske parlament, hvor regionen Saarland med 1 million indbyggere har tre stemmer, mens Rheinland-Pfalz med 18 millioner indbyggere har seks stemmer. De ville aldrig gå med til, at en region skulle have 18 gange så mange stemmer end en anden,« siger Jens-Peter Bonde.